Direkte støtteform skaber en bred vifte af aktiviteter
En evaluering af Den Nationale Platform for Gadeidræt viser, at direkte støtte fra Platformen til 355 lokale projekter har skabt liv og samarbejde – ofte med lokale foreninger i førertrøjen for nye gadeidrætsinitiativer.
Den Nationale Platform for Gadeidræts mulighed for at støtte gadeidrætsprojekter direkte gennem fondsmidler fra Nordea-fonden bidrager til at skabe nye samarbejder mellem lokale gadeidrætsaktører, idrætsforeninger, kommuner og i nogle tilfælde skoler eller andre uddannelsesinstitutioner.
Midlerne bidrager til at udvikle aktiviteter og events i mange forskellige lokalmiljøer i Danmark. Det konkluderer Idrættens Analyseinstitut i en samlet evaluering af projektet på baggrund af selv-evalueringer fra 193 af de i alt 355 projekter, som har modtaget støtte fra Platformen mellem 2015 og første halvdel af 2017.
Figur 1 herunder viser en oversigt over de typer af aktører, som har modtaget projektstøtte fra Platformen. De fleste ansøgninger har angivet en primær aktør som ansvarlig for projektet. Derfor giver optællingen ikke et helt retvisende billede af tendensen til at koordinere og arbejde sammen på tværs af aktører i udviklingen af de lokale gadeidrætsaktiviteter.
Figur 1. Mange forskellige aktører modtager støtte fra Platformen.
Figuren viser en oversigt over de aktører, som står som ansøger på de 193 projekter, der har foretaget en selv-evaluering efter at have modtaget støtte fra Den Nationale Platform for Gadeidræt.
De ’skjulte’ samarbejder finder man eksempler på, når en gadeidrætsaktør kobler sig op på en forening, der som hovedansøger tager initiativ til at samle gadeidrætsmiljøer fra et større geografisk område til en fælles workshop, eller når et gadeidrætsmiljø inviterer lokale idrætsforeninger med til afholdelse af Gadeidrættens Dag. Der kan også være tale om en produktionshøjskole, som tager initiativ til et netværksmøde med andre aktører, der på forskellig vis arbejder professionelt eller frivilligt med gadeidrætskulturerne.
Der ligger umiddelbart rigtig meget læring fra de mange gadeidrætsprojekter i at indgå i samarbejder med andre. Evalueringen peger på, at det fremadrettet kunne være interessant at foretage en mere systematisk vidensopsamling om netop den del, der omhandler samarbejder mellem aktører i udviklingen af lokale gadeidrætsaktiviteter.
Gadeidrætsmiljøet er endnu ikke så fast etableret i formelle rammer, som man ser i andre dele af den danske idrætskultur i dag. Derfor kan der ligge værdifuld inspiration til nye måder at tænke støtte, udvikling, samarbejde og innovation i idrætten fremadrettet.
Foreninger er kernemodtagere af Platformens midler
Umiddelbart kan det virke lidt overraskende, at den største modtagergruppe af fondsmidlerne er foreninger. Gadeidrætten bliver ofte italesat som et selvorganiseret, uformelt miljø, der adskiller sig fra den traditionelle foreningsidræt. Støttemodellen viser sig dog langt fra at være en trussel mod foreningslivet.
I praksis lønner det sig ofte at være registreret som forening eller at alliere sig med en forening, hvis man skal navigere i kommunale systemer, skabe adgang til formelle faciliteter eller at afholde events på offentlige pladser. I flere tilfælde knytter foreningerne sig også til en formel facilitet, som eksempelvis Hal 12 i Roskilde eller Subhuset i Holstebro.
I takt med at gadeidrætsmiljøet i Danmark bliver mere etableret og organiseret med formelle faciliteter, og der kommer fokus på rekruttering af nye udøvere, sker der også en institutionalisering af selve aktiviteternes organisering.
Man finder således mange karaktertræk i den udvikling, der foregår inden for gadeidrætten i dag, som minder om udviklingen af den moderne sport for godt hundrede år siden. Spørgsmålet er derfor, om fortællingen om traditionel idræt vs. det nye, uformelle gadeidrætsmiljø er en myte? Måske er det snarere aktiviteterne – og disses forskellige stadier i en modningsproces, som udgør den største forskel.
Direkte støttemodel – en katalysator for lokalt liv
Platformens støttekoncept udgør måske i virkeligheden den største forskel fra en mere traditionel måde at støtte idræt på. Erfaringer fra gennemgangen af projekter tyder på, at det virker ganske fornuftigt at sende midler direkte til projekter, som bygger på engagement i nye aktiviteter med potentiale som en løftestang samt at støtte i en manifesteringsproces. Det kan være med til at skubbe nye, gode ideer i retning af mere bæredygtige konstellationer.
En helt central pointe fra de mange støttede projekter er derfor, at Platformen har skabt en mulighed for at støtte de projekter og aktører, der har vist sig mest værdige til støtte i øjeblikket. Det giver en meget konkret føling med, hvad der rører sig, og Platformens støtte kan beskrives som en katalysator for at udvikle lokalt liv inden for gadeidrætsparaplyen.
Setuppet er dog ikke kun interessant inden for gadeidræt. Generelt set ligger der interessante perspektiver i at overføre erfaringer fra den Nationale Platform for Gadeidræt til en mere overordnet platform for nye aktiviteter og eksperimenterende events og organiseringsformer.
Måske kan der ligefrem ligge inspiration til at gentænke og udvikle traditionelle foreningsidrætter ved at yde direkte støtte fra centralt hold til ideer, der vokser nede fra og ud af eksisterende miljøer?
Projektstøtte til aktiviteter, der ikke udspringer af formelle foreninger med demokratisk formulerede værdisæt, kan risikere at ende som støtte til grupper, der lukker sig om sig selv, og som ikke er orienteret mod omverdenen bredt set. Det er derfor et opmærksomhedspunkt, som Den Nationale Platform for Gadeidræt bør have i fokus i vurdering af projekter og i den efterfølgende evalueringsproces.