Diversitets-indeks: Nye klubber kan kun drømme om Champions League

På Stade Velodromé i Marseille blev der tirsdag 13. september skrevet fodboldhistorie. Danske Jesper Lindstrøm, der spiller for det tyske hold Eintracht Frankfurt, opfangede en løs bold i feltet og sparkede den i kassen. 1-0 til Frankfurt mod hjemmebanefavoritterne fra Olympique de Marseille. Den stilling holdt hele kampen ud, og Frankfurt kunne fejre deres første sejr i dette års Champions League turnering.

Hvad er fodboldhistorisk ved det? Eintracht Frankfurt er den eneste nye klub, der klarede sig videre til gruppespillet i turneringen i denne sæson. Sejren var dermed den første i Champions League for klubben nogensinde.

Historier som Frankfurts bliver sjældnere og sjældnere. Ifølge Play the Games UCL Diversity Index for 2022/2023-sæsonen er diversiteten i Champions League støt faldende. Det er i stigende grad de samme klubber, der kvalificerer sig, og dermed de samme klubber, der får del i præmiepengene.

Næsten umuligt for nye klubber at kvalificere sig

Play the Games UCL Diversity Index bliver udarbejdet hvert år af journalist Steve Menary. Indekset går helt tilbage til 1994/1995-sæsonen og giver et overblik over, hvilke klubber der deltager i Champions League. Indekset udarbejdes ved at dividere hver nations samlede antal pladser i Champions League med antallet af forskellige klubber, der udfyldt disse pladser. En høj indeksscore betyder mindre diversitet, en lav score høj diversitet.

Det første UCL Diversity Index blev lavet i 2009 og dækkede de foregående 15 sæsoner. Den gennemsnitlige score var dengang 3,44. I indekset for 2022/2033-sæsonen er den gennemsnitlige score 5,36. Mangfoldigheden falder, og de samme klubber dominerer i stigende grad turneringen.

Det er svært for nye klubber at kvalificere sig. Der er 32 pladser i Champions Leagues gruppespil, og 26 af pladserne bliver tildelt direkte af UEFA. De fleste af disse hold kvalificerer sig gennem de nationale turneringer og skal ikke gennem kvalifikationsturneringen. Eintracht Frankfurt fik plads i turneringen, fordi de vandt sidste sæsons udgave af Europa League, der er UEFA’s næstfineste klubturnering. Det seneste hold, der på traditionel vis kvalificerede sig for første gang til turneringen, var russiske FK Rostov i 2016/2017-sæsonen.

120 millioner for blot at være med

Pengene i Champions League bliver større og større. Og det er ikke håndører, der bliver fordelt. UEFA fordeler omkring 15 milliarder kroner i alt mellem de klubber, der deltager i denne sæsons turnering. Hvert af de 32 hold i gruppespillet får lige knap 120 millioner kroner for bare at være med. Dertil kommer præstationsbonusser og TV-penge.

Sidste forår blev europæisk fodbold rystet, da 12 af de største klubber gik sammen og foreslog at oprette en udbryderliga, European Super League (ESL). Ideen mødte enorm kritik fra fans, politikere og aktører inden for spillet og blev kritiseret for at favorisere kontinentets rigeste klubber.

Play the Games UCL Diversity Index viser, at en sådan favorisering allerede finder sted. Næsten 4,5 milliarder kroner af den samlede sum på 15 milliarder kroner tildeles klubberne baseret på de sidste 10 års resultater i turneringen. Det betyder, at store og i forvejen rige klubber belønnes for resultater, der ligger relativt langt tilbage. Virkeligheden for europæisk fodbolds største turnering er altså denne: Flere penge fordeles mellem de samme store klubber. UEFA’s præmiepengemodel ser kun ud til at styrke denne virkelighed.