Dopingkontrol halter bagud
Tre måneder før OL i Beijing opfylder hovedparten af de internationale specialforbund og mange nationale idrætsforbund ikke WADA’s antidopingregler i praksis.
En foreløbig rapport om internationale specialforbunds og nationale idrætsorganisationers evne til at opfylde de mange krav i det internationale antidopingagentur WADA’s såkaldte WADA-kodeks bør give anledning til bekymring i optakten til OL i Beijing.
Ifølge den norske dopingforsker og journalist, Dag Vidar Hanstad, der overværede det seneste møde i WADA’s topledelse i Montreal den 10.-11. maj, er der fortsat meget langt igen, før alle interessenterne har opfyldt kravene i WADA-kodekset.
Uanmeldt testprogram mangler
Således viste de foreløbige tal i rapporten, at blot 12 ud af de 28 internationale specialforbund, som er repræsenteret på programmet i Beijing, har et i praksis fungerende program for uanmeldt testning uden for konkurrence. Yderligere otte hævder at have et sådant program, men i den foreløbige rapport vurderer WADA, at disse programmer mest er papirtigre. Bland de syv olympiske vintersportsgrene, opfylder kun tre kravene til et uanmeldt testningsprogram.
På papiret har 26 af 27 internationale specialforbund sørget for at indarbejde WADA’s antidopingkodeks korrekt i deres regelværk.
Rapporten har ligeledes gennemgået de såkaldte uafhængige nationale antidopingorganisationer som eksempelvis Anti Doping Danmark. Blot 26 af de 53 undersøgte organisationer skønnes at leve op til WADA’s regelværk.
I en kommentar til det dystre undersøgelsesresultat siger WADA’s norske direktør, Rune Andersen, følgende til sportsanalyse.no:
”Der kan være forskellige grunde til, at mange internationale forbund ikke har rutinerne på plads. Noget skyldes ressourcer, men der kan også være tale om en kultur, som det tager tid at ændre. Det er ikke så længe siden, at knapt nogen internationale specialforbund havde et troværdigt antidopingarbejde,” siger Rune Andersen med henvisning til tiden før WADA’s etablering i 1999.
Milepæl i november
I processen frem mod harmonisering af det internationale antidopingarbejde er næste store milepæl november 2008, hvor alle interessenter ikke blot skal have accepteret WADA-kodeksen og indarbejdet den i reglementerne, men også skal kunne opfylde de krav, der følger med til eksempelvis uanmeldte kontroller, testningsstandarder etc.
Den foreløbige rapport er et skridt mod denne såkaldte ’code compliance’, og noget tyder altså på, at der venter et stort slagsmål til efteråret, hvor WADA og den internationale olympiske komité i princippet bør indføre sanktioner mod de interessenter, der ikke lever op til alle WADA-kodeksens krav.
Heftig debat om urin
Et eksempel på, at én ting er en underskrift på WADA-kodeksen – noget andet er udførelsen i praksis oplevede man i Montreal, da der var stort uenighed mellem de tilstede værende organisationer om mængden af urin i fremtidens dopingkontroller. I dag skal mængden i en godkendt prøve være på 75 ml, men da laboratorierne har brug for en større mængde for at analysere efter flere ulovlige stoffer, havde WADA’s ledelse ønsket at hæve prøvestørrelsen til 120 ml.
Dette vakte stor uenighed blandt flere idrætsorganisationer, ikke mindst fodbolden, der forudså store praktiske problemer for spillerne med at levere den ønskede mængde efter en kamp. Ofte volder dopingkontrollen store praktiske problemer for fodboldhold, der måske har chartret dyre fly for at bringe spillertrup og sponsorer hurtigt hjem efter internationale kampe. Kompromisset efter en heftig debat om urinmængder blev, at testede sportsfolk fremover efter den reviderede standard for dopingkontroller skal afgive 90 ml urin.