Efter coronakrisen: Idrætsbilledet har ændret sig, og det har gruppen af aktive også

Idrættens Analyseinstituts (Idan) har siden juni 2020 fulgt med i, hvordan coronapandemien har påvirket danskernes motions- og sportsvaner ved at følge den samme gruppe af danskere gennem otte nedslag hen over perioden. Den afsluttende undersøgelse fra maj 2023, der er støttet af TrygFonden, viser, at flere dyrker aktiviteter på egen hånd nu end før pandemien, og at gruppen af aktive ikke er den samme som før corona.

Den seneste måling fra maj 2023 følger op på en måling fra februar 2023 for at tjekke, om de forandringer, der er sket i perioden fra målingen i oktober 2021 til februar 2023, er stabile og giver et reelt indtryk af, hvordan idrætsdeltagelsen ser ud efter coronakrisen (figur 1).

Figur 1: Stabilitet i den generelle idrætsdeltagelse

Figuren viser andelen, der dyrker sport og motion, på tværs af de forskellige undersøgelsestidspunkter. Andelen, der dyrkede sport og motion FØR coronakrisen, er beregnet ud fra dem, der i juni 2020 svarede ’ja’ til spørgsmålet: ’Dyrkede du normalt sport og motion FØR coronanedlukningen?’ (n=1.466). Andelen, der dyrker sport og motion i de resterende måneder, er beregnet ud fra dem, der har svaret ’ja’ til spørgsmålet: ’Dyrker du sport og motion for tiden?’ (juni 2020, n=1.466; september 2020, n=1.238; februar 2021, n=1.061; april 2021, n=990; oktober 2021, n=885; februar 2023, n=760; maj 2023, n=651).

Undersøgelsen viste, at idrætsdeltagelsen i maj 2023 (61 pct.) var helt identisk med idrætsdeltagelsen i februar 2023. Tallene for, hvordan de voksne danskere organiserer deres idrætsaktiviteter, er også stort set de samme i februar og maj 2023 (figur 1).

”Men sammenligner man med før coronakrisen, er det tydeligt, at forsamlingsforbud og nedlukninger, som havde stor indflydelse på danskernes måde at organisere deres idrætsaktiviteter på under coronakrisen, har manifesteret sig,” siger Mette Eske, der er analytiker i Idan.

Hun henviser til, at der i maj 2023 er færre, der dyrker idræt i foreningsregi og/eller privat regi sammenlignet med før coronakrisen, mens flere organiserer deres aktiviteter på egen hånd (se figur 2). 

Figur 2: Foreningsdeltagelsen er fortsat under niveauet før coronakrisen

Figuren viser svarfordelingen (pct.) til spørgsmålet: ’I hvilken sammenhæng dyrkede du dine aktiviteter FØR coronanedlukningen, og i hvilken sammenhæng gør du NU?’ (FØR coronakrisen, n=1.466; juni 2020, n=1.466) samt ’I hvilken sammenhæng dyrker du dine aktiviteter for tiden?’ (september 2020, n=1.238; februar 2021, n=1.061: april 2021, n=990; oktober 2021, n=885; februar 2023, n=760; maj 2023, n=651).

I maj 2023 var idrætsdeltagelsen på 61 pct., mens idrætsdeltagelsen lå på 65 pct. før corona. Udviklingen frem mod 2023 skyldes imidlertid ikke kun coronakrisen, forklarer Mette Eske.

”Vi ved fra vores undersøgelse af danskernes motions- og sportsvaner, at idræts- og foreningsdeltagelsen har været faldende inden for flere aldersgrupper siden 2011, og derfor kan en anden forklaring være, at vores coronaundersøgelser opfanger en allerede eksisterende udviklingstendens,” siger hun.

Det kan dog ikke udelukkes, at coronakrisen har forstærket disse tendenser eller været årsag til, at det ikke er lykkedes at vende udviklingen, pointerer hun.

De aktive danskere er ikke de samme som før coronakrisen

Som figur 3 viser, er andelen, der har ændret idrætsstatus (fra aktiv til inaktiv og fra inaktiv til aktiv), lavere efter, at coronakrisen ikke længere havde status som en samfundskritisk sygdom.

Figur 3: Mindre omskiftelighed efter coronakrisen

Figuren viser andelen af voksne, der har ændret aktivitetsstatus fra aktiv/ikke-aktiv til ikke-aktiv/aktive mellem de forskellige dataindsamlinger (FØR coronakrisen, n=1.466; juni 2020, n=1.466; september 2020, n=1.238; februar 2021, n=1.061: april 2021, n=990; oktober 2021, n=885; februar 2023, n=760; maj 2023, n=651).

Ser man på tværs af hele coronaperioden, er der 57 pct., der har skiftet idrætsstatus mindst én gang – enten fra aktiv til inaktiv eller omvendt. Det betyder også, at det kun er 29 pct., der har fastholdt deres status som idrætsaktiv gennem hele perioden, mens 15 pct. har været inaktive i hele perioden. 

Samlet set er 21 pct. af dem, der var aktive før corona, stadig ikke vendt tilbage til deres aktiviteter, mens 24 pct. af dem, der startede med at dyrke idræt under coronakrisen, fortsat er aktive i maj 2023.

”Generelt kigger vi på et forandret idrætsbillede og helt konkret betyder det, at den gruppe af voksne danskere, som er aktive nu, ikke er de samme som før coronakrisen. Det betyder også, at vi skal have øje for, at der kan være andre behov end tidligere,” påpeger Mette Eske. 

Hvad kan vi lære af coronakrisen?

Ingen var forberedte på de konsekvenser, som coronakrisen førte med sig, og de færreste nåede at omstille sig på den nye hverdag, som den førte med sig. Idans undersøgelser af danskernes idrætsvaner under coronakrisen viste til gengæld, at danskerne var bedre forberedte under den anden nedlukning. Idrætsdeltagelsen faldt således mindre i anden omgang, og derfor kan det være værd at overveje, om der er erfaringer, der kan tages med videre til eventuelle fremtidige kriser. 

”Først og fremmest har vi lært, at idrætsdeltagelsen er mest sårbar, hvis den enkelte udelukkende er tilknyttet én måde at organisere sin idræt på eller udelukkende dyrker aktiviteter, som er afhængig af bestemte faciliteter,” siger Mette Eske. 

Hun fremhæver samtidig, at sårbarheden bliver mindre på grund af den udviklingstendens, der allerede er på idrætsområdet, hvor mange bevæger sig væk fra de mere opdelte organiseringsformer til at kombinere idrætsaktiviteter, der er organiseret på forskellige måder. 

”Derfor vil man kunne stå stærkere i en eventuelt kommende krise, hvis man tænker i et større samarbejde mellem foreningsidræt, private aktører, kommuner, institutioner og privatpersoner, så man får skabt en tættere relation mellem de etablerede træningsfællesskaber og det mere uformelle,” siger Mette Eske. 

Derudover tydede Idans undersøgelse på, at mere tid og fleksibilitet i hverdagen havde en positiv effekt på de voksnes overskud til at dyrke idræt. 

”Vi kunne se, at de voksne, der var hjemsendt fra deres fysiske arbejdsplads under coronakrisen, havde en større tilbøjelighed til at begynde at dyrke idrætsaktivitet, end de voksne, der stadig skulle møde fysisk op på arbejde,” siger Mette Eske. 

Derfor kan mere fleksibilitet på fremtidens arbejdsplads – f.eks. i form af muligheden for hjemmearbejde - også være med til at spille en afgørende rolle for at opretholde en aktiv hverdag.