Ekstra idrætstimer har begrænset effekt

(Opdateret den 12. januar)

Skal overvægtige og fysisk inaktive børn hjælpes til at føre et sundere liv, er det ikke tilstrækkeligt at fordoble antallet af idrætstimerne i folkeskolens første tre år.

Det er én af flere konklusioner i den tværfaglige undersøgelse ’Sundhedsmæssige aspekter af fysisk aktivitet hos børn’, der kom kort før jul, og som evaluerer Ballerup Kommunes satsning på bl.a. mere og bedre idrætsundervisning.

Meget tyder derfor på, at det er nødvendigt med en langt mere målrettet og radikal indsats, hvis de mest udsatte børn skal komme i bedre form og undgå livsstilssygdomme senere i livet.

Små fysiologiske forbedringer

 Bag undersøgelsen står en kreds af forskere, der over tre år har fulgt Ballerup Kommunes satsning, som bl.a. omfatter en fordobling af det ugentlige timetal i idræt fra to til to x to timer på 1.-3. klassetrin, efteruddannelse af idrætslærere og bedre indendørs idrætsredskaber.

På det fysiologiske område konkluderer undersøgelsen gennem en sammenligning med børn i Tårnby, at der er en målbar, men mindre effekt på børnene, som indgik i undersøgelsen.

Mest markant fik pigerne noget stærkere knogler hen over de tre år, ligesom begge køn i Ballerup endte med at have en lidt lavere blodsukkerprocent end deres jævnaldrende i Tårnby.

Til gengæld betød den ekstra idrætsundervisning ikke, at børnene blev mindre overvægtige eller opnåede bedre kondition. Og som nævnt var der ingen positiv effekt at spore blandt de overvægtige børn. Blandt andet fordi det viste sig, at de to ekstra idrætstimer ikke ændrede væsentligt på Ballerup-børnenes samlede fysiske aktivitet hen over hele ugen i sammenligning med børnene i Tårnby.

Kræver radikale løsninger

Det blandede resultat bør give anledning til eftertanke, mener professor dr.med. Lars Bo Andersen fra Syddansk Universitet, der sammen med lektor Karsten Froberg er hovedforfatter på rapporten.

"Skal vi se bedre resultater, kræver det, at man går mere radikalt til værks end i Ballerup. Skolen er der, hvor vi kan få fat i de overvægtige og fysisk inaktive børn, men det er ikke nok at justere lidt på timetallet," siger Lars Bo Andersen.

Han nævner som eksempel, at man i Sogndal i Norge ser ud til at få større held med et mere vidtgående forsøg, hvor børnene hver dag har en time med udendørs aktiviteter. Spørgsmålet er blot, om der er bred politisk vilje til så vidtgående løsninger. 

Motoriske og intellektuelle effekter

Undersøgelsen har også været ventet med spænding, fordi den skulle afdække, om Ballerups idrætslige oprustning samtidig havde en positiv betydning for børnenes motorik, vurdering af egne kompetencer og læsefærdigheder.

Men også her er resultaterne begrænsede. Børnene i Ballerup og Tårnby ser ud til at være lige godt rustet, når det gælder deres motorik og selvvurdering, mens det af metodiske årsager ikke har været muligt at konkludere noget om deres læsefærdigheder. Kun i forhold til samarbejdsevner ser børnene i Ballerup ud til at stå stærkere.

Dog peger rapporten på, at udenlandske forskningsresultater tidligere har indikeret, at en hyppigere og mere intens fysisk aktivitet end i Ballerup måske kan smitte af på motorik og indlæringsevne.

Meget komplicerede sammenhænge

 Tilbage står, at det er meget vanskeligt at påvise simple faktorer, som styrer børns sociale, intellektuelle og fysiologiske udvikling. Sammenhængene er ofte meget komplekse, og Ballerup-undersøgelsen peger af samme grund på behovet for mere omfattende og længerevarende forskning.

Sikkert er det dog, at børnene skal motiveres til langt mere fysisk aktivitet, hvis den aktuelle tendens til fedme og senere diabetes blandt udsatte børn skal stoppes.

Desuden anbefaler rapporten at udvide idrætsperspektivet. Flere og bedre idrætstimer kan ikke i sig selv løse problemerne. Det er også nødvendigt at forbedre børnenes kostvaner, skabe større forældreinvolvering og udvide synet på fysisk aktivitet, så det også omfatter børns leg og transport til skolen.

”Skolevejen er f.eks. enormt betydningsfuld for de lidt ældre børn. Andre af vores studier har vist, at børn, som cykler i skole, får forbedret deres kondition med otte procent, mens det ikke gør nogen forskel, om de går eller bliver kørt,” siger Lars Bo Andersen. 

At børnenes aktivitetsniveau bliver påvirket af deres fysiske rammer, viser også rapporten fra Ballerup.

Her har man målt børnenes faktiske aktivitetsniveau og vist, at skolen med dens legefaciliteter samt forældrenes opbakning til fysisk aktivitet sandsynligvis er de vigtigste enkeltfaktorer, når det handler om at forklare forskellene på børns fysiske aktivitetsniveau.