Elite skaber ikke bredde
Den udbredte forestilling om elitesportens positive indvirkning på idrætsdeltagelsen er en myte. Det viser nyt notat fra Idrættens Analyseinstitut, der har analyseret de foreliggende danske data om spørgsmålet. Kun i yderst begrænset omfang kan man spore en sammenhæng.
Det fremhæves ofte i pressen, blandt politikere eller ledere i klubber og specialforbund, at elitesportens resultater inspirerer bredden til at dyrke idræt eller sport.
Forestillingen trives stærkt i udlandet, hvor f.eks. OL 2012 i London gjorde ’Inspire a generation’ til et samlende slogan for legene og en af begrundelserne for satsningen.
Men også herhjemme møder man med jævne mellemrum forestillingen om elitens positive afsmitning på bredden: Når danske eliteatleter vinder medaljer ved de olympiske lege eller store internationale slutrunder, har det en inspirationseffekt på bredden, der resulterer i en øget idrætsdeltagelse eller en stigning i antallet af medlemmer i de danske idrætsforeninger og klubber.
Dansk og international forskning peger imidlertid på, at ideen om elitens afsmittende effekt på bredden bør problematiseres. Der synes ikke at være nogen automatik mellem de to størrelser – og i de tilfælde, hvor man kan spore en sammenhæng, er den lille og ofte usikker.
Ringe effekt i Danmark
Notatet ’Smitter eliten af på bredden? En opdateret analyse med danske data’ kigger med udgangspunkt i tilgængelige danske data nærmere på spørgsmålet i hjemlig kontekst.
Med afsæt i den seneste undersøgelse af danskernes idrætsvaner fra 2011 samt tal for udviklingen i medlemstal i de danske idrætsforeninger på forbund- og klubniveau, konkluderer notatet, at danskerne – såvel voksne som børn – generelt ikke har eliteidrætspræstationer som inspiration til aktivitet. Der er dog en lille, afgrænset gruppe bestående af piger i teenagealderen og drenge/mænd i alderen 7-29 år, der i lidt større omfang angiver, at elitepræstationer motiverer til idrætsaktivitet.
Men effekten er meget beskeden, når man ser nærmere på medlemstal for de enkelte idrætter. Notatet analyserer således, hvilken effekt danske håndbold- og fodboldklubbers eliteresultater har på deres medlemstal. Fx viser analysen af danske herrefodboldklubber i den bedste række, at i forhold til ungdomsmedlemmer (alder <19 år) giver én forbedret plads opad i ligahierarkiret for seniorholdet en vækst på blot 6,2 ungdomsspillere i gennemsnit. Hertil kommer, at effekten for andre grupper er mere tvivlsom eller helt fraværende.
Bekræfter international forskning
Generelt bekræfter notatet dermed den internationale forsknings resultater. Selvom der i nogle tilfælde kan registreres øget interesse for specifikke sportsgrene efter gode sportslige eliteresultater, peger en stigende mængde forskning på, at andre faktorer end eliteinspirationen er den helt primære årsag til breddedeltagelse.
Dette underbygges af, at man i såvel Danmark som udlandet i nogle tilfælde ligefrem har set en decideret nedgang i breddedeltagelsen i kølvandet på gode eliteresultater. Det var eksempelvis tilfældet efter det danske værtskab for VM i gymnastik i 2006.
Notatet konkluderer på den baggrund, at det er problematisk, hvis ideen om elitens afsmittende bruges som udgangspunkt for politisk planlægning eller til at løfte en argumentation om, at penge brugt på eliten gavner bredden.
I stedet bør fokus rettes på faktorer, der reelt yder indflydelse på idrætsdeltagelsen – f.eks. målrettede investeringer i breddeidrættens aktiviteter og faciliteter – hvis målet er at udbrede idrætten i den brede befolkning.
