En ny æra for idrætten

Idrætsorganisationerne sang smukt i kor med politikerne, da Folketingets flertal ved den seneste større revision af spillelovgivningen i 2003 besluttede at bevare monopolet og søge at styrke det ved et forbud mod annoncer fra udenlandske spiludbydere. Idrætsorganisationerne fører også an i koret om den kommende delvise liberalisering af den danske spillelovgivning efter en model, som Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre i den skarpe debat om loven i 2003 i øvrigt forgæves forsøgte at få nærmere belyst. Sådan ændrer tiderne sig. Hovedårsagen til beløbsmodtagernes kursskifte er primært, at annonceforbuddet i stigende grad viste sig umuligt at håndhæve i skyggen af trusler fra EU-Kommissionen om indgreb mod den danske spillelovgivning. Rigtigt kraftig blev idrættens røst om en liberalisering dog først, da Danske Spils omsætning i 2008 for alvor begyndte at vige. Nok havde Danske Spil længe mistet markedsandele til de aggressive konkurrenter på nettet, men når sandheden skal frem, fik det samlede annoncetryk fra Danske Spil og de udenlandske spiludbydere i flere år den samlede kage til at vokse til alles gavn.

Frigjort fra dilemma

I den nye spillelovgivning kommer beløbsmodtagernes indtægter kun fra lotto og skrab, hvilket frigør DIF og DGI for det dilemma, at de på den ene side har været medejer af et monopol, som var afhængig af at markedsføre og udvikle ‘risikable spil’ som bookmaking, automatspil, kasino og poker, mens de i den offentlige debat skulle fremstille udenlandske konkurrenter med nogenlunde samme produkter på hylderne som rene ludomani- og kriminalitetsfremkaldende uhyrer. 

Fremover bliver det lettere for beløbsmodtagerne at kommunikere det fra almindelig dansk kultur så velkendte budskab, at hvis man køber ‘en lodseddel’ hos Danske Lotterier, støtter man samtidig et godt formål. Men samtidig er aftalen et historisk brud med Danske Spils historiske rødder i fodboldtipningen og sporten. Et brud, der skaber idrætspolitiske udfordringer. Hidtil har idrætsorganisationerne kunnet banke forbund og lokale foreninger på plads og sikre entydig opbakning om Danske Spil, selv om udenlandske bookmakere lokkede med sponsorater og kontanter. Fremover opstår helt legalt en situation, hvor medier og bookmakere i mange tilfælde kommer til at køre tæt parløb med klubber, arrangører og events. Man kan ligefrem forestille sig, at innovative spiludbydere vil føre an i den teknologiske revolution på idrættens mediefront, som DIF og Team Danmark hidtil ikke har formået at prioritere. Især internt i DIF forstærker liberaliseringen af sportsspillene de potentielle interessekonflikter med mediestærke idrætsgrene som fodbold, håndbold og ishockey og større arrangører. Liberaliseringen flytter penge og magt til de stærkeste forbund og klubber og øger polariseringen internt i idrætten. Lottospillene og dermed idrættens beløbsmodtagere kommer altså i direkte konkurrence med andre spil, som støtter de enkelte sportsklubber og forbund mere direkte. Det er derfor langt fra givet, at idrætten vil kunne finde det traditionelle fælles fodslag om spillelovgivningen i fremtiden.

Flere vil sidde med ved bordet

Hidtil har idrættens organisationer og de øvrige stærke beløbsmodtagere siddet med ved bordet i Danske Spils bestyrelse med direkte adgang til viden og beslutningstagere. Med nye aktører på banen på spillemarkedet og en situation, hvor mange af sportens aktører vil have en direkte interesse i at arbejde for kommercielle spilleselskabers interesser, opstår en ny situation, hvor ikke kun monopolet på spil, men på sin vis også monopolet på viden og debat om ret og vrang på spillemarkedet lige så stille vil blive udvandet. 

På folkeoplysningsområdet oplever man for tiden en åben debat om fremtidens støttemodeller, medlemsbegreber og mulighederne for at støtte andre former for idræt end foreningsidrætten lokalt. Den samme debat om beløbsstørrelser, fordelingsnøgler og hele modellen for den statslige støtte til idrætten gennem de store idrætsorganisationer har været fuldstændig undertrykt i de seneste måneders lukkede forestilling mellem beløbsmodtagere og regering om at skræddersy spilleloven til de eksisterende beløbsmodtageres fordel. Men debatten vil komme. Og til den tid vil idrætsorganisationerne ikke længere synge alene i koret.