Idan Artikel 21.11.2023

En ny Idan-undersøgelse tager temperaturen på borgernes fritidsliv i Horsens Kommune

Horsens Kommune har i regi af ’Bevæg dig for livet’ arbejdet med indsatser, der skal få flere borgere til at være fysisk aktive. Nu skal Idrættens Analyseinstitut undersøge, om arbejdet har båret frugt.

Siden 2019 har Horsens Kommune været visionskommune i Bevæg dig for livet (BDFL) og har derfor arbejdet for at få flere borgere til at dyrke idræt og motion og at få flere til at gøre det i en forening. Aftalen med Bevæg dig for livet udløber imidlertid i april 2024. Derfor skal Horsens Kommune nu til at indstille sigtekornet på, hvilke indsatser fritidsområdet fremover skal satse på.

”Bevæg dig for livet har været startskuddet til at arbejde med at få flere aktive borgere, enten bevægelsesaktive eller generelt fritidsaktive. Nu skal vi så finde ud af hvilke indsatser, vi skal arbejde videre med,” siger Casper Due Fogt, der er BDFL-projektleder i Horsens Kommune.

Derfor har Horsens Kommune indgået en aftale med Idrættens Analyseinstitut (Idan), der skal undersøge borgernes fritidsliv indenfor en bred vifte af aktiviteter. Resultaterne skal sammenholdes med en tidligere undersøgelse, som Horsens Kommune selv lavede i 2017. 

”Undersøgelsen skal dels bruges til at følge op på målsætningerne i Bevæg dig for livet-aftalen, men i lige så høj grad til at gøre os endnu skarpere og sikre, at vi har det rigtige fokus i arbejdet fremadrettet. Vi håber, at resultaterne af den her undersøgelse kan pege os i retning af, hvor vi skal arbejde videre med at få flere borgere i bevægelse,” fortæller Casper Due Fogt. 

Indsats med fokus på de voksne

I Bevæg dig for livet-samarbejdet har Horsens Kommune specielt haft fokus på voksenområdet.

”Vi vidste, at vi hang lidt bagefter på voksenområdet, så vi har fokuseret på at skabe nogle aktiviteter, som kunne motivere dem, der ikke dyrkede idræt i forvejen, til at gå i gang med det,” siger Casper Due Fogt.

I projektperioden har Horsens Kommune blandt andet eksperimenteret med frivillige gå-fællesskaber. 

”Med dem har vi ramt et bredt spektrum af den voksne- og den ældre målgruppe. Det er en indsats, som har fungeret rigtig godt, fordi den har tiltrukket en gruppe af borgere, som ikke var aktive i forvejen,” fortæller Casper Due Fogt. 

Derudover har kommunen ændret lokaletilskudsordningen for folkeoplysende foreninger, så der nu er en økonomisk gulerod for at få flere voksne med. Man har også afholdt kurser med fokus på den gode velkomst, hvor der bliver givet råd til, hvordan man tager imod nye, som starter i idrætsforeningen eller spejdergruppen. 

”Bevæg dig for livet har været startskuddet til at arbejde med at få flere aktive borgere, enten bevægelsesaktive eller generelt fritidsaktive. Nu skal vi så finde ud af hvilke indsatser det er, vi skal arbejde videre med,” siger Casper Due Fogt.

I Bevæg dig for livet-perioden har kommunen desuden fået midler fra Social- og Boligstyrelsen til at etablere et kommunalt fritidspas. Det er en af de indsatser, som kommunen allerede har lagt sig fast på skal fortsætte.

Resultaterne skal vise udvikling over tid

Hvert år laver Bevæg dig for livet en undersøgelse, hvor de tager temperaturen på landets 26 visionskommuner – herunder Horsens Kommune. Undersøgelsen fra 2023 har givet kommunen et praj om, hvordan det går med målsætningen om, at 75 pct. af borgerne skal være fysisk aktive, og at 50 pct. skal dyrke idræt i en forening.

BDFL-undersøgelsen viste således, at 72 pct. af de voksne (18-75 år) i Horsens kommune er aktive. Den kigger imidlertid kun på det voksne segment, mens Idan-undersøgelsen også kommer til at kigge på idrætsdeltagelsen blandt børn og unge.

”Vi samarbejder med skolerne for at få en masse gode besvarelser fra børn og unge. Vi har brug for at kunne sige sort på hvidt, hvor stor en andel af kommunens børn og unge, som er aktive,” siger Casper Due Fogt. 

Han uddyber, at kommunen til dels kan holde øje med børnenes aktiviteter gennem foreningernes medlemstal, men at det ikke er retvisende nok i forhold til den præcise andel. 

”I medlemstallene kan man have børn, som er medlem af to eller tre foreninger, og så tæller de med hver gang, selvom det er det samme barn, der er aktiv,” forklarer Casper Due Fogt.

Idans undersøgelse kommer desuden til at følge op på den fritidsvaneundersøgelse, som Horsens Kommune selv lavede i 2017.

”Målsætningerne i vores Bevæg dig for livet-aftale er lavet på baggrund af resultaterne fra fritidsvaneundersøgelsen i 2017. Derfor er det vigtigt, at vi måler på de samme ting igen, så vi kan sammenligne tallene,” siger Casper Due Fogt.

Læs mere om projektet

Mænd på badmintonbane med sportstasker
Idan
Fritidsvaner i Horsens Kommune

Læs lignende nyheder

Svømmehallen i Kildeskovshallen
Idan Vifo Artikel 12.09.2024
Ny rapport undersøger, hvordan kommuner kan få flere borgere til at bruge idræts- og kulturinstitutioner
Unge i KFUM Idrætsforbund
Idan Vifo Artikel 26.08.2024
Idan er klar med et redskab, der kan måle sammenhængskraften i idrætsforeninger
piger, der spiller basketball
Idan Artikel 21.08.2024
Børn og unge med dårlig trivsel prøver kræfter med idræt, men falder fra igen
mand løber med baby i stroller
Idan Artikel 19.08.2024
Ny rapport: Sæsonvariationer og livsbegivenheder gør, at vi skifter ud og ind af idrætten
Banelandsholdet i cykling til OL 2016
Idan Artikel 24.07.2024
OL 2024 prognose: Danmark høster 13 medaljer i Paris
Male Swedish athlete
Idan Artikel 25.04.2024
Ny rapport: Invester mere og organiser eliteidrætten anderledes, hvis Sverige skal vinde medaljer
Female swimmer from Sweden
Idan Artikel 24.04.2024
New report: Invest more and organise elite sport differently for Sweden to win medals
Idan Artikel 04.04.2024
Ballerup Kommune sætter gang i udviklingen af lokal idrætspark