Energikrise: Idrætsanlæg har brug for politikernes hjælp, men de skal også selv være en del af løsningen

Hvis man var i tvivl om, at vi står midt i en energikrise, så er man det ikke længere, hvis man deltog i Vejen Konferencen 2022 i september. Her var idrætsledere, akademikere, halinspektører og entreprenører samlet til tre dages konference, hvor et af de helt store temaer var bæredygtig idræt og ikke mindst energikrisen.

På sessionen ’Energikrise og verdensmål som forandringsimpuls’ præsenterede Henrik Høy-Caspersen, der er formand for Halinspektørforeningen (HI), resultaterne fra en rundspørge, som foreningen har lavet i samarbejde med De Samvirkende Idrætshaller (DSI) i august.

På daværende tidspunkt svarede 10 pct. af anlæggene i undersøgelsen, at de er truet af lukning, hvis de ikke får hjælp, mens 34 pct. svarer, at de forventer at reagere på krisen ved at reducere i serviceniveauet i form af temperaturændringer og reducerede åbningstider. Tallene skal ses i lyset af, at det kun er 91 anlæg ud af cirka 550 inviterede anlæg, der har besvaret spørgeskemaet.

”Det er ikke ret mange besvarelser, men for dem, der har svaret, er det her jo virkeligheden, så det må vi tage udgangspunkt i,” sagde Henrik Høy-Caspersen, der har planer om at lave yderligere undersøgelser.

Ifølge formanden står vi overfor en endnu større krise end under coronaperioden, hvor mange anlæg ligeledes var presset økonomisk på grund af de mange restriktioner og nedlukninger.

”Vi kører videre på en krise, som vi ikke er kommet ud af endnu. Èn ting er, at de fleste anlæg kom nogenlunde fornuftigt igennem coronakrisen, men de kom jo også igennem med tomme pengekasser, og det rammer dem jo nu – særligt de selvejende anlæg. Vi har ingen udsigt til, at krisen stopper, og samtidig er der ingen hjælpepakker,” sagde Henrik Høy-Caspersen, der vurderer, at vi ligger højt på kriseskalaen.

I sidste ende må staten hjælpe til

I undersøgelsen har HI også spurgt anlæggene, hvad de på daværende tidspunkt havde gjort for at tilpasse sig situationen, og Henrik Høy-Caspersen er mildest talt ikke imponeret over resultatet.

”Selvom de fleste siden årets begyndelse har vidst, at inflationen var på vej, og at man hvert fald siden februar har kigget ind i en tid med stigende energipriser, så har 41 pct. af anlæggene et halvt år senere stadig ikke gjort noget. Det synes jeg er skræmmende,” sagde han.

Flere anlæg svarede dog tilbage i august, at de har reageret. Således har 11 pct. svaret, at de har reguleret priserne, 18 pct. har sænket temperaturen, 12 pct. har afsøgt muligheden for alternative energikilder, mens 15 pct. har henvendt sig til kommunen for økonomisk hjælp.

Formanden hilste initiativerne velkomne, men understregede samtidig, at pilen i sidste ende peger på staten.

”Det er ikke, fordi vi tænker, at vi bare skal stå med hånden fremme og bede om penge, men uanset hvor meget vi gør, kan vi ikke slukke saunaer, lys og ventilation i et omfang, som kan udligne de her prisstigninger på energi,” sagde Henrik Høy Caspersen.

Han forslog, at man laver nogle afgiftsreduktioner, kontante hjælpepakker a la under coronakrisen, og desuden sørger for at genbesøge de ordninger, når situationen er normaliseret igen.

Green Sport Facility er én vej til et mere bæredygtigt anlæg

Men anlæggene kan og skal selv gøre, hvad de kan for at spare, påpegede Henrik Høy Caspersen.

”Vi bliver nødt til selv at blive en del af løsningen, og vi skal signalere, at vi gerne vil løse det her problem. Fra vores side har vi planer om at lave nogle netværkssamlinger, så vi kan inspirere hinanden og dele gode idéer med hinanden. Men vi anbefaler også, at man ser nærmere på Green Sport Facility, som er helt oplagt,” sagde han.

Green Sport Facility er et miljømærke, som idrætsanlæg kan søge om at få tildelt, hvis de tænker bæredygtigt og gør en ekstra indsats for at passe på miljøet og desuden opfylder en række obligatoriske krav og scorer et vist antal point på andre områder. Og ifølge Michael Simonsen, der er driftsleder i Glostrup Idrætsanlæg og kontakt for Green Sport Facility, er der rigtig mange penge at spare.

”Alle kan faktisk gå ind på vores hjemmeside – uden at være medlem – og finde kriterierne. Så kan man printe dem ud og gå en tur på sit anlæg, og jeg vil vove den påstand, at alle kan finde optimeringer bare ved at gå den tur,” sagde han og gav et eksempel fra et virksomhedsbesøg.

Virksomheden havde fundet ud af, at de havde 22 kilometer varmerør, som ikke var isoleret, hvilket betød et varmetab på 2.100 kroner pr. meter om året.

”Så kan man selv begynde at gange op, hvilken besparelse det kan give om året. På den måde handler kriteriesættet dels om at finde optimeringer i anlægget, der kan give besparelser, men det handler lige så meget om at drive sit anlæg intelligent. De penge, man sparer i drift, kan man måske i stedet bruge på at langtidsinvestere,” sagde han.

Tag fat i de lavthængende frugter før de store investeringer

Men inden man investerer i nye bæredygtige løsninger, bør man kigge på sit anlæg og få styr på de dele af driften, hvor der på en hurtig og forholdsvis billig måde, kan hentes en masse penge. Sådan sagde Dennis Jeppesen, der er salgsdirektør i firmaet Solar Danmark, der er en sourcing- og servicevirksomhed inden for el, vvs, industri, ventilation samt klima- og energiløsninger.

”Nogle gange kan det være små tiltag, der skal til, og det er ikke altid, at det at skifte til energibesparende materialer er den rigtige løsning. Det giver helt sikkert en yderligere besparelse, men der går måske lang tid, inden det bliver rentabelt,” slog Dennis Jeppesen fast.

Han tog fat i belysningsanlæg som eksempel. Mange begynder at regne på, hvad det koster at skifte til energibesparende belysning, men før man gør det, bør man have styr på sin drift.

”For hvis jeg ved at sætte tre bevægelsescensorer op har reguleret sådan, at vi kun har de halve driftstimer, så har vi måske allerede hentet besparelsen ind,” sagde han.

Dennis Jeppesen foreslog i det hele taget, at man sørger for at kigge i retning af de lavthængende frugter, inden man begynder at investere i dyre løsninger.

”Først skal man finde ud af, hvornår hallerne bliver belastet. Derudover er der masser af simple løsninger, som ikke behøver at koste en formue. Eksempelvis sådan noget som at sætte automatik på yderdøren, så varmen ikke fiser ud, fordi børnene glemmer at lukke døren eller at koble tilstedeværelsescensorer på lys og ventilation, så vi kan få bragt forbruget ned, når der ikke er nogen til stede,” foreslog han.