Er håndbold ved at miste grebet i hallerne?
Kommentar af Rasmus K. Storm og Henrik H. Brandt: Håndboldsporten har ikke formået at udnytte årtiers medvind effektivt. Konsekvensen kan blive, at håndbold mister betydning i idrætsbilledet.
På tærsklen til endnu et EM i håndbold, der endnu engang har potentiale til at lægge gaderne øde, vil aktørerne i håndboldsportens inderkreds muligvis reagere med en hovedrysten, når forfatterne til denne artikel hævder, at håndboldsporten er trængt i forhold til den idrætslige udvikling i Danmark. Tendenserne peger mod en aftagende rolle for Danmarks ‘anden nationalsport’ i det samlede danske idrætsbillede. Udfordringerne for håndboldsporten er store på elitesiden, men i virkeligheden endnu større på breddesiden.Trods eliteklubbernes næsten ubrudte vækst i omsætning og medieopmærksomhed i de seneste 15 år og stribevis af fornemme resultater til landsholdene, er det et alvorligt strukturelt problem, at eliteklubberne har vanskeligt ved at styre økonomien.Elitehåndboldens reelle økonomiske betydning som lejere i de mange nye arenaer landet over er begrænset og senest aktualiseret yderligere af dalende tilskuerinteresse for især damernes liga i denne sæson. Som man senest har set i Fredericia, indebærer kuldsejlede professionelle satsninger ofte, at kommunen må træde hjælpende til, når den lokale håndboldklub (igen) er i pengenød. I Slagelse bliver det spændende at se om resterne af Dream Teamet vil blive reddet.
Indbegrebet af dansk foreningskultur
Eliten skal dog nok fejre triumfer i fremtiden. Mere bekymrende er tendenserne for håndboldsportens folkelige forankring.
Håndbold er indbegrebet af det danske foreningsliv. Ingen anden idrætsgren har samme foreningsforankring, ja, håndbold dyrkes reelt udelukkende i forening. Derfor har håndboldforeningerne været en drivkraft i udviklingen af de lokale idrætsanlæg, som ligger tæt over hele landet, men på facilitetssiden er der store ændringer på vej.
Idrætsbilledet ændrer sig. Stadigt flere voksne dyrker idræt, men de gør det i høj grad i kommercielle centre eller på egen hånd, og for stadigt færre voksne synes det attraktivt at åbne døren til idrætstilbuddene i den lokale idrætshal. Man kan diskutere, om 1970’ernes og 1980’ernes udbygning af landet med idrætshaller dimensioneret til håndboldsporten har leveret et tilfredsstillende udbytte:I 1960 var der blot 20 haller, som levede op til DHF’s turneringsreglement i Danmark. I 1970 var der 220 idrætshaller med gulvareal over 20 x 40 meter, i 1983 var der 1.107 og i dag, ved Lokale- og Anlægsfondens seneste optælling, var der 1.624 sådanne haller. Imens er håndbold nærmest forsvundet som sommersport på græsbaner. Der var over 3.000 sådanne græsbaner i 1971.
Håndbolden har mistet medlemmer
Trods eliteklubbernes og landsholdets fremmarch og det enorme boom i antallet af haller har håndbold som organiseret idræt mistet over en femtedel af medlemmerne siden højdepunktet i de glade amatørdage i 1983.
Siden landsholdets boomperiode og håndboldens kommercialisering tog fart med Ulrik Wilbeks sølvpiger ved VM i 1993, har Dansk Håndbold Forbund mistet over 200 medlemsklubber, og ved seneste opgørelse af medlemstal i DIF overhalede fodbold for første gang håndbold på antallet af pigemedlemmer. Ifølge Idans seneste tal har fodbold nu også overhalet håndbold som den foretrukne mediesport for piger og yngre kvinder under 40 år. Det er en åbenlys udfordring, at håndbolden langsomt mister sit greb i de små samfund. Håndbolden kan skele nervøst til atletikkens tilbagegang for et par årtier siden. Hele 35 pct. af de danske atletikstadions er nedlagt siden årtusindskiftet, og når først atletik- eller håndboldkulturen er forsvundet i et mindre samfund, er det uhyre vanskeligt at genskabe den. Mange haller i yderområder skranter i dag med dårlig økonomi og lav belægning. Samtidig efterspørger befolkningen mulighed for at dyrke idræt på egen hånd eller i tidsmæssigt fleksible rammer. Derfor vil mange lokale idrætshaller i de kommende år enten lukke eller gennemgå en større ombygningsbølge, mens håndboldtalenterne og eliten rykker sammen i færre, men centrale halanlæg.
Få voksne benytter hallerne
Ud fra datamaterialet i ‘Danskernes motions- og sportsvaner 2007’ kan man beregne, at blot 16 pct. af alle voksne danskere i dag benytter almindelige idrætshaller til at dyrke sport eller motion, mens det tilsvarende tal for børn er 51 pct.
Kun 2 pct. af den voksne befolkning over 16 år har håndbold i idrætshaller som første idrætslige prioritet, mens det tilsvarende tal for børn er 15 pct. De yngste børn behøver ikke den fulde spilleflade på 20 x 40 meter, og det beskedne behov for den fulde spilleflade i hallerne kommer til at sætte sit præg på indretningen af mange lokale idrætshaller i fremtiden. De mange nye voksne idrætsudøvere, tidsånden og ændrede idrætsvaner vil kræve deres ret. Som det for nylig blev bekræftet af Lokale- og Anlægsfondens arkitektkonkurrence om – ‘Nyt liv i gamle haller’ vil fremtidige moderniseringer ofte indebære, at håndboldfladen deles op af skillevægge eller måske – i visse tilfælde – helt fjernes til fordel for mindre og mere fleksible bevægelses- og træningslokaler til eksempelvis bløde bevægelsesformer, badminton, gymnastik, styrketræning eller futsal og andre boldspil på mindre spilleflader. Håndbolden vil derfor ikke længere være hjerteblodet i mange lokale haller, men blot en specialaktivitet på linje med mange andre. Det vil kræve nytænkning i håndboldsporten og mere samarbejde med andre idrætsgrene, hvis håndboldsporten også i fremtiden skal bevare sin folkelige forankring og traditionelle position som samlingspunkt og drivkraft for foreningsmiljøerne i Danmark.