Er idrætten klar til revolutionen?

Hvor går idrætten hen? Forfatteren af denne kommentar er hverken teknologinørd eller fremtidsforsker. Men man behøver nu heller ikke opholde sig ret længe i den eksisterende teknologiske nutid, før man får fornemmelsen af en teknologisk betinget udvikling, der vil vende op og ned på traditionelle styrkeforhold mellem idrætsorganisationer, aktive udøvere, sportsmedier og idrættens arenaer. En revolution er på vej i den måde, vi deltager i, organiserer og følger idræt på. En klog mand har sagt, at for få årtier siden blev computeren primært opfattet som en regnemaskine. Så kom tekstbehandling og forvandlede computeren til en skrivemaskine. For 10-15 år siden dukkede internettet op i manges hverdag og gjorde computeren til en brochure… På dette niveau befinder mange af idrættens organisationer sig stadig i deres anvendelse af ny teknologi, og man skal også blot få år tilbage, før kun en lille teknologisk elite havde gjort sig tanker om, hvad it-fænomener som web-tv, mobiltelefoner, digitalkameraer, trådløse netværk, søgemaskiner og virtuelle sociale netværk ville betyde for vores hverdag – og for idrætten. I dag står det klart for enhver, at computeren er langt mere end en regnemaskine, en skrivemaskine og en brochure. Den er i mange afskygninger også en telefon, et opslagsværk, en markedsplads, en personlig platform, et socialt netværk, et måleinstrument osv. osv. Udviklingen går rasende stærkt og skaber nogle voldsomme kløfter mellem generationer også på idrætsområdet.

Generationskløft

De ældre er flasket op med avisernes sportssider, Gunnar Nu og troen på idrætten som én bevægelse med sammenhæng fra elite til bredde. 

I dag har ingen unge på 18 år nogensinde prøvet at betale en regning på posthuset. De skelner knapt mellem tv, web og mobiltelefon, men vælger den platform, som er mest praktisk i øjeblikket. De betragter det som en selvfølge, at funktionalitet og kapacitet i alle former for it-udstyr forbedres nærmest fra måned til måned, mens priserne tilsvarende falder… Ét sted har de selvbevidste unge med deres naturlige forhold til teknologiske landvinger i hverdagens kommunikation dog ikke fundet hen: Nemlig ind i bestyrelser og bestemmende udvalg i de traditionelle idrætsorganisationer og foreninger. Man kan ikke helt frigøre sig fra den tanke, at en ung mand på 18 år, der aldrig har prøvet at betale en regning af papir, heller aldrig finder derhen. Han vil ganske enkelt ikke have tålmodighed til at vente på de arbejdsprocedurer og tunge beslutningsprocesser, der ofte præger den organiserede idræt. Konsekvenserne af den teknologiske generationskløft kan blive voldsomme for den organiserede idræt. I Danmark har aktører som Idrættens Analyseinstitut (Idan) og ACTIVE Institute fra Aarhus Universitet i de seneste måneder prøvet at sætte den teknologiske udvikling og potentialet for idrætsrelateret innovation på idrættens dagsorden. Selv om tankegangen er relativt ny og langt fra konkretiseret i praksis, kan man dog godt tvivle på, om idrættens etablerede organisationer gør sig tilstrækkeligt energiske tanker om, hvad der er på vej, og hvordan de løbende kan hænge på i teknologiræset og måske endda drage fordel af det.

Arenovation

Senest deltog Idan i dagene 14.-15. maj i en konference i Stockholm arrangeret af firmaet Innovation-Impact (www.innovation-impact.se), der samarbejder med en række offentlige instanser og idrætsaktører om, hvordan de teknologiske muligheder kan udvikle idrætten og idrættens events. Det konkrete tema for konferencen var 'Arenaudvikling'. 

Innovation Impact har i projektet Arenovation (www.arenovation.se) redefineret arenabegrebet, så det ikke blot handler om et stadion eller en sportshal, men også om distribuerende arenaer som løbsruter, skiløjper eller orienteringsbaner eller om virtuelle arenaer som computerspil, web-tv eller tracking. En arena kan også være kombination af både virtuelle og fysiske arenaer som eksempelvis computerspillet Wii, hvor en spiller fra Høng i nær fremtid som en selvfølgelighed spiller mod en ligeværdig modstander fra Hong Kong over internettet. Innovation Impact har specialiseret sig i at forstå, hvordan en given teknologi kan anvendes med fordel i eksempelvis en idrætsrelateret sammenhæng. Firmaet har en vis erfaring i at udvikle konkrete projekter sammen med arrangører som eksempelvis det svenske rally eller det traditionsrige Vasaløbet. I den sammenhæng blegner desværre de hjemlige bestræbelser på at analysere den teknologiske udvikling og dens konkrete potentialer og barrierer for idrætten. Det er eksempelvis bekymrende, at Danmarks Idræts-Forbunds forsøg på at opbygge en fælles web-tv portal i samarbejde med Danske Spil og Team Danmark var det første, der røg, da såvel Danske Spil som DIF for nylig nødtvungent måtte svinge sparekniven. Hvis ikke idrætsorganisationerne og spillemonopolet herhjemme magter at gå forrest i forsøget på at tage bestik af den teknologiske udvikling og forstå konsekvenserne for idrætten, hvem skal så gøre det? Det er ikke sikkert, at det kuldsejlede web tv-projekt i sig selv var blevet en gylden forretning, men i en tid, da spillemarkedet er på vej mod liberalisering, og DIF skærer ned centralt og overlader det mere til de enkelte specialforbund at hænge på udviklingen, kunne et fælles web-projekt have været katalysator for gode ideer, erfaringsudveksling og nye ideer. Samtidig kunne et fælles web-projekt, hvor Danske Spil var med til at stille en teknologisk infrastruktur til rådighed for specialforbund og klubber, have bevaret en stor grad af loyalitet i idrætten for spillemonopolet i en tid, hvor udenlandske spilleselskaber jagter markedsandele, og nye interaktive idrætsrelaterede tjenester på internettet smelter sammen med forskellige typer af spil i hidtil uset grad.

Udfordringer om hjørnet

Hvad er det så, der er på vej? Konferencen i Stockholm gav nogle interessante antydninger af de udfordringer, der ligger lige om hjørnet for den organiserede idræt. 

Hvordan vil den organiserede idræt eksempelvis reagere, når tjenester som Bambuser.com i løbet af uger, måneder, år gør det til hverdagskost, at man ved hjælp af helt almindelige mobiltelefoner eller webkameraer uden store tekniske forudsætninger kan live-transmittere ungernes fodboldkampe på internettet i en hæderlig kvalitet? Nogle idrætsorganisationer vil formentlig reagere som fodboldforbundet i Baden-Württemberg, der nedlagde fogedforbud mod hjemmesiden Hartplatzhelden.de, hvor en flok fodboldglade it-entreprenører var begyndt at vise brugergenererede højdepunkter fra lokale seriekampe. Hvem har rettighederne til sådanne begivenheder? Fodboldforbund, som forsøger at holde fast i illusionen om en samlet sportsbevægelse fra bredde til top – eller brugerne/deltagerne der ikke gider bekymre sig om historiske strukturer, ophavsrettigheder og andre forbehold, men bare kører dem over med uimodståelig kraft? Et eksempel på en succesfuld græsrodsdrevet hjemmeside er Svenskafans.com, som blev startet af en flok fodboldidealister for få år siden og i dag har over 90.000 daglige brugere. I alt 600 frivillige korrespondenter beretter sidste nyt om deres hold. 200 nye artikler om i alt 1.500 forskellige klubhold kommer på hjemmesiden hver dag. I begyndelsen forsøgte de etablerede medier at lukke hjemmesidens græsrodsreportere ude, når de dukkede op til træning med skriveblok og webkamera, siden begyndte de at efterligne supporterreporterne og lede efter nyheder på tilhængernes egne sider. Svenskafans bryder alle de etablerede mediers uskrevne love for, hvor billigt levende billeder kan produceres, og sidens ugentlige web-baserede talkshows om svensk eller international fodbold samler typisk 10.000 seere, som trofast bliver hængende i en time. Antallet af brugere vokser med 40-50 pct. om året. Annoncepotentialet gør det samme, men det er bemærkelsesværdigt, at den etablerede idræt typisk snarere opfatter initiativer som Svenskafans og Hartplatzhelden som trusler end som et fantastisk teknologisk potentiale for at komme i dialog med kernekunderne. Et konkret eksempel på web-tv's potentiale er det svenske travselskab ATG, der har 8.000 månedlige abonnenter à 150 kr. til direkte transmissioner fra travbanerne, lige som orienteringsløbet Tiomila i et pionerprojekt tiltrak over 3.000 betalende seere til en web-transmission fra sidste års stævne.

Økonomisk model truet?

Udfordringen for den etablerede idræt er ikke nødvendigvis, at der opstår eksplosivt voksende græsrodsinitiativer som Svenskafans, men det siger sig selv, at når tilhængerne selv producerer og genererer indhold, der ofte er mere interessant, personligt og unikt end de etablerede mediespilleres indhold, vil det det i længden også blive svært for de etablerede mediespillere at investere millioner af kroner i rettigheder for indhold uden samme eksklusivitet og veldefinerede målgrupper som tidligere. Måske står hele den økonomiske model for de seneste årtiers hastige kommercialisering af sporten dermed foran enorme udfordringer? 

Under alle omstændigheder kan idrættens organisationer glemme tanken om, at hvis blot de kommer på avisernes sportssider eller i tv, vil alle deres sorger omkring rekruttering og økonomi være forbi. I Sverige var der for et år siden allerede 300.000 borgere, som selv lagde videoer ud på nettet. 1,7 mio. lagde egne fotos ud på nettet, 750.000 så web tv hver dag, og 35.000 havde deres egen blog. Antallet af brugere på de sociale platforme eksploderer. Facebook alene har både i Danmark og Sverige for længst passeret to mio. brugere. Udviklingen påvirker ikke kun topidrættens kommercielle muligheder, men i lige så høj grad måden, den brede idræt organiseres, udbydes og afvikles på.

Sociale platforme

I Danmark opstår for tiden med stor hast uden for idrætsorganisationernes radar nye sociale, privatudviklede platforme som eksempelvis Endomondo.com, Trainingpartner.dk, Sportzlife.dk, hvor man dels kan forstærke og dele oplevelsen af sin idrætsudøvelse ved hjælp af GPS-positionering, rutedeling, fora og søgning efter træningspartnere på samme sportslige niveau og i samme lokalområde, dels kan udbyde events og uformelle træningsseancer til hundredvis, snart tusindvis af ligesindede. 

Den sociale tjeneste, der kommer til at sidde på udøverne af en givet idrætsgren, vil på længere sigt potentielt også komme til at sidde på organiseringen af idrætsgrenen i den nye brugergenerede virkelighed. Vi ser allerede et billede, hvor den ungdom, der aldrig har prøvet at betale en regning på posthuset, heller ikke rigtigt ved, hvad de skal stille op med en fysisk idrætsforening, når de får lyst at spille fodbold eller løbe en tur. Den ledige bane eller hal finder man via kommunens online-bookingsystem, der formentlig snart er koblet op på en social platform. Eller også klarer man sig med græsset i parken eller bestiller måske en ledig tid eller bane i fitnesscentret eller hos andre private udbydere… Ganske vist giver lovgivningen i Danmark idrætsorganisationer og foreninger et fortrin i form af offentlige midler og førsteret til offentlige faciliteter, men kan sådanne traditionelle strukturer i længden overleve i lyset af et forbrugsmønster i hastig forandring? Der vil under alle omstændigheder ske store forskydninger mellem aktørerne. Mange klassiske strukturer får brug for at omdefinere sig selv i forhold til markedskræfter, teknologisk udvikling og nye samværsformer med en hastighed, som de slet ikke er forberedte på i dag.

Nye sportsgrene

Hvad er eksempelvis en (støtteberettiget) sportsgren? Er det den aktivitet efter internationale regler, som udbydes af specialforbundet, eller er det også den aktivitet, som hundreder eller tusinder af aktive finder fornøjelse i at dyrke eller udvikle gennem nye virtuelle fællesskaber? 

Geocaching (www.geocaching.dk) er et godt eksempel på en ny idræt, som opstod nedefra på grund af en ny let tilgængelig teknologi (GPS), og som i dag dyrkes af tusinder i et uorganiseret virtuelt netværk uden for idrætsorganisationernes radar. Hvilket specialforbund skal organisere Wii-tennis mellem en dansker i Høng og en kineser i Hong Kong via internettet? Hører virtuel bordtennis, hvor mobiltelefonerne udgør fiktive bat, under Dansk BordTennis Union? Hører spontane fællestræninger i løb, cykling, fodbold eller stavgang med tusindvis af deltagere organiseret via sociale medier uden for idrættens kontrol under Dansk Atletik Forbund eller Dansk Boldspil-Union? Gider ungerne overhovedet træne brydning eller badminton tre gange om ugen, når de i stedet kan interagere med deres spillekonsol og hoppe rundt på skærmen som Super Mario eller via computeren 'overtage' Ronaldos rolle på midtbanen i kampen fra i går?

Fysiske arenaer

På samme måde sker en hastig forandring af sportens fysiske arenaer. GPS-tracking og sensorteknologi gør det muligt at registrere fodboldspillernes løbemønstre, følge sejlernes forskydninger i vinden og forstærke oplevelserne på stadion ved hjælp af projiceringer, lydoplevelser osv. Innovation Impact arbejder eksempelvis målrettet med svenske forbund og arrangører om at forstærke oplevelserne af events både før, under og efter begivenhederne og dele erfaringerne med andre. 

Engang var Vasaloppet eksempelvis blot et årligt, historisk skiløb på 90 km for 10.000-15.000 deltagere. Det er det i princippet stadigvæk, men i dag varer begivenheden en hel uge med åbent spor, Kvindevasa over 30 km og Stafetvasa. I alt har Vasaugen nu 50.000 deltagere, som i gennemsnit har tre ledsagere med og i øvrigt følges af 10 personer via internettet, hvor der i fremtiden ved hjælp af sensorteknologi, mobilteknik og GPS bliver helt anderledes muligheder for at følge den enkelte deltageres lidelser eller rekonstruere den enkelte deltagers eget løb på ruten både i kropsdata, (levende) billeder og tider. Nye Vasa-initiativer er cykelløb og stafetløb om sommeren på den legendariske Vasarute. På samme vis kunne idræt og innovative sjæle herhjemme lave målrettede samarbejder om at skabe koncepter eller produkter, som også kunne udvikles til turisme, eksport eller nye virksomheder. I en tid, da idrætten presses af dårlig økonomi kan det undre, at idrætten snarere skruer ned for satsningerne på teknologi, innovation og udvikling og overlader en masse potentialer til de private aktører. Se eksempelvis hvordan løbebevægelsen for tiden tordner frem, uden at det hæderkronede organ for fodsport, Dansk Atletik Forbund, på noget tidspunkt har haft andet end en lilletå i døren. Det må være et eksempel på, hvordan den organiserede idræt i bogstaveligste forstand risikerer at blive overhalet, hvis den ikke løbende formår at reagere på og spille sammen med nye trends og teknologiske potentialer. Det sker naturligvis mange innovative tiltag i specialforbund og idrætsforeninger, men det sker relativt spredt og tilfældigt. Der er næppe tvivl om, at en mere permanent fokus på teknologi, innovation og nye tendenser i et samspil mellem erhvervsliv, idrætsorganisationer og teenagere, der aldrig har betalt en regning af papir, ville være til stor gavn for dansk idræt. Det handler helt enkelt om at opdyrke og 'træne' idrættens evne til at udvikle sig ved at sikre et større permanent fokus på teknologi og innovation i dansk idræt.