Er sportslig succes eller internationale events vejen til en sundere befolkning?
Giver sportslig succes eller værtskab for store idrætsbegivenheder grobund for øget sundhed i befolkningen? Det skal man være forsigtig med at antage, viser nyt studie gennemført af Rasmus K. Storm (Idan) og Tor Georg Jakobsen (NTNU). Det er andre faktorer, der styrer befolkningers helbredsniveau.
Fører sportslig succes eller et VM-værtskab til flere aktive? Svaret er umiddelbart nej, viser et nyt studie gennemført af analyse- og forskningschef Rasmus K. Storm fra Idrættens Analyseinstitut (Idan) i samarbejde med professor Tor Georg Jakobsen fra NTNU Business School i Trondheim, Norge.
Det er ellers et ofte fremført argument af politikere, kommentatorer og eventarrangører, at når et lands atleter vinder internationale mesterskaber, eller landet er vært for en stor idrætsbegivenhed, så medvirker det til en mere aktiv befolkning. Den afledte effekt: sparede sundhedsudgifter på grund af de helbredsmæssige gevinster, der følger af det øgede aktivitetsniveau. Det er hvert fald argumentet.
Selvom det står helt fast, at der er sundhedsmæssige gevinster ved (øget) fysisk aktivitet, er antagelsen om inspirations- eller ’trickle down-effekter’ i forhold til øget fysisk aktivitet imidlertid en forbindelse, man skal være varsom med at fremføre som automatisk viser studiet, der bærer titlen: ‘Does international elite sporting success or hosting major events affect self-rated health? An examination of potential positive externalities related to international sporting tournaments’, og som netop er publiceret i tidsskriftet Managing Sport and Leisure.
Tidligere studier fokuserer for snævert
Der er tidligere gennemført en række studier af spørgsmålet om effekter, når lande får succes i international elitesport eller er vært for store sportsbegivenheder. Typisk går undersøgelserne på, om begivenhederne eller gode sportslige resultater øger antallet af medlemmer i idrætsforeninger eller -forbund på overordnet niveau eller i specifikke sportsgrene.
Problematikken ved studierne er imidlertid, at de ikke fanger eventuelle stigninger eller nedgange i aktiviteten uden for det organiserede foreningsliv. Det er et problem, da potentielle effekter kan påvirke uorganiserede aktivitetsformer som eksempelvis fitness- og motionstræning eller løb, som man derved ikke får dokumenteret.
Uddannelsesniveau og sociale aktiviteter har større betydning
Det nye studie adresserer denne problemstilling ved at bruge survey-besvarelser om selvopfattet helbred fra adspurgte i 37 lande i perioden 2002 til 2019 med henblik på at opfange eventuelle effekter for befolkningerne som helhed.
Undersøgelsen ser på, om der kan registreres stigninger eller fald i den selvopfattede helbredstilstand, når de pågældende lande er værter for store idrætsbegivenheder eller vinder medaljer i dem, f.eks. ved OL. Det øgede aktivitetsniveau registreres med andre ord gennem den afledede helbredseffekt.
Ved at spørge til selvopfattet helbred fanger undersøgelsen samtidig psykiske ’feel good’-effekter, der kan opstå, når et land vinder medaljer ved f.eks. sommer- eller vinter-OL, VM i fodbold eller lignende events eller er vært for dem.
Resultaterne viser, at (højere) uddannelsesniveau, at leve med en partner samt deltagelse i sociale aktiviteter alle er faktorer, der påvirker det selvopfattede helbred positivt. Jo rigere lande respondenterne lever i, jo højere angiver de også deres selvopfattede helbred til at være.
Derimod kan der ikke konstateres effekter af gode sportslige resultater eller værtskab. Med andre ord kan studiet ikke bekræfte ’trickle down-effekter relateret til sport, men peger i stedet på, at det er andre faktorer, der påvirker sundhedstilstanden i en befolkning.
Artiklen anvender data fra European Social Survey, der er et internationalt forskerdrevet survey-program, der med faste mellemrum gennemfører spørgeskemaundersøgelser i et stort udvalg af verdens lande.
