Evaluering af breddeidrætsprojekter

Godt 220 deltagere var med, da konsulentfirmaerne TSE Consulting og Damvad præsenterede evalueringen af de syv breddeidrætskommuner på den afsluttende breddeidrætskonference i Ordruphallen den 11. juni. Siden 2010 har Faaborg-Midtfyn, Gentoft, Køge, Slagelse, Varde, Viborg og Aalborg Kommuner med støtte fra Kulturministeriet og Nordea-fonden arbejdet målrettet med en række breddeidrætsprojekter som såkaldte breddeidrætskommuner. I alt 66 projekter er blevet gennemført, og evalueringen konkluderer, at projekterne i breddeidrætskommunerne som helhed har været en succes. Undersøgelsen peger bl.a. på, at de deltagende kommuner har gennemført 66 ud af 67 planlagte projekter, og at kommunerne regner med, at 95 pct. af projekterne fortsætter i nuværende eller tilpasset form. Desuden skønner evalueringen, der i vid udstrækning bygger på kommunernes egne evalueringer og spørgeskemabesvarelser, at tre ud af fire projekter kan overføres til andre kommuner, hvis de tilpasses lokale forhold. Også projekternes hovedmålsætninger er i størstedelen (88 pct.) af tilfældene nået, mens det har været vanskeligere at indfri de mere konkrete og målbare delmålsætninger. Ifølge evalueringen har 56 pct. af projekterne nået 75 pct. af delmålsætningerne. Dertil kommer, at over halvdelen af projekterne har ændret eller helt opgivet delmålsætninger undervejs.

Samarbejde har stor betydning

Evalueringen fremhæver samarbejde som et af de helt centrale punkter i arbejdet med breddeidrætsprojekterne i kommunerne. 

Eksternt har kommunerne som led i projekterne udviklet nye eller videreudviklet samarbejder med f.eks. den organiserede og selvorganiserede idræt, idrætssamråd, institutioner, kommercielle aktører og landsdækkende idrætsorganisationer. Evalueringen fremhæver samtidig, at kommunerne har oplevet de største udfordringer i samarbejdet mellem idrætsorganisationerne. Også internt har kommunerne haft fokus på samarbejde. Især den såkaldte ’silo-tænkning’ i de forskellige kommunale forvaltninger er forsøgt nedbrudt. Under konferencens paneldebat med borgmestre og andre politiske repræsentanter fra breddeidrætskommunerne blev der spurgt ind til, hvordan man sikrer et mere varigt samarbejde mellem kommunernes forvaltninger. Her lød et af svarene, at projekterne allerede havde gjort vejen mellem forvaltningerne kortere. Paneldebatten på konferencen havde også deltagelse af breddeidrætsprojektets følgegruppe bestående af professor Bjarne Ibsen, Syddansk Universitet, professor Else Trangbæk, Københavns Universitet og direktør Torben Frølich, Lokale og Anlægsfonden, som løbende har fulgt breddeidrætskommuneprojektet. Her efterlyste Bjarne Ibsen en større konkretisering af, hvilke typer projekter blandt af de i alt 66 kommunale projekter, der har haft den største effekt, mens Else Trangbæk bl.a. pegede på, at projekter bør forankres hos faste medarbejdere, hvis man vil sikre at de ikke slutter, fordi projektmedarbejderne rykker til næste projekt.

Færre projekter med langsigtet fokus

Blandt evalueringens andre hovedkonklusioner kan også nævnes, at kommunernes fokus særligt har været rettet mod de projekter, som på kort sigt har skabt effekt i målgrupperne. De syv deltagende kommuner noterer, at de hver har aktiveret mellem 3.800 og 9.600 personer i projektperioden. 

Få projekter har derimod haft fokus på langsigtede effekter, og her henviser evalueringen til, at især projekter relateret til faciliteter har mere langsigtede perspektiver. Desuden gør evalueringen opmærksom på, at andre kommuner, hvis de ønsker at arbejde målrettet med breddeidrætskommuner, skal være opmærksomme på, at det kræver politisk og ressourcemæssig prioritering, hvis projekter skal lykkes.