Faciliteter: Drømmescenariet for den aktive

Teknologien er der, og brugerne er der. Spørgsmålet er, om viljen er der – viljen til at lave det optimale offentlige booking- og kommunikationssystem for nuværende og ikke mindst potentielle brugere af udendørs og indendørs idrætsfaciliteter. Dette perspektiveringsafsnit er et scenario, som er inspireret af hele projektforløbet med ’Idrættens virtuelle arenaer’. Der findes en række aktører inden for administration af idrætsfaciliteter (PlanBook.dk, Web-book.dk, Globus Data, Conventus m.fl.), som bl.a. har en række kommuner som kunder. Dette afsnit tager ikke højde for organiseringen af idrætsfaciliteter i kommunerne, men forsøger i stedet ud fra et brugerperspektiv at besvare spørgsmålet: Hvad er potentialet for at koble virtuelle arenaer med online-booking eller en mere aktiverende drift af idrætsfaciliteter, stier eller andre udearealer?

Kommercielle løsninger

Onlinebooking af offentlige idrætshaller er i dag ikke koblet tæt til virtuelle arenaer, og flere offentlige motionsrutebiblioteker på nettet fungerer også uafhængigt af de virtuelle arenaer. Der opstår dermed et skarpt skel mellem det virtuelle fællesskab, stærk brugerinvolvering og motiverende redskaber på den ene side og faciliteterne på den anden side. 

Det forholder sig ganske anderledes i den kommercielle idræt, hvor en facilitetsudbyder som Fitness dk kobler både booking og virtuelt fællesskab i deres onlineunivers. På forbundsniveau ligger flere udviklingsprojekter i Danmarks Idræts-Forbund og barsler med planer i den retning – ikke mindst Dansk Boldspil-Union – mens Dansk Golf Union og GolfBox’ portal Golf.dk (case III) er et af de mest interessante eksisterende systemer, der kobler selve bookingen med det virtuelle fællesskab. Endelig kobler Endomondo og andre virtuelle arenaer naturens idrætsfaciliteter med det virtuelle fællesskab uafhængigt af kommunerne. Alle disse er kommercielle løsninger. I offentligt regi lader den forkromede løsning vente på sig. Det koster naturligvis nogle udviklingskroner, men omvendt kunne kommunerne i et sundhedsmæssigt perspektiv som udbydere af offentlige idrætsfaciliteter være helt fremme i skoene i nettets tilbud til borgerne – evt. i en fælles løsning på tværs af kommunegrænser, evt. ved kombination af allerede eksisterende løsninger og services. Dette afsnit drømmer videre på vegne af kommunerne, men især på vegne af brugerne.

Drømmescenariet - kobling mellem booking, søgning, deling og virtuelt fællesskab

Denne rapport hedder ’Idrættens virtuelle arenaer’, fordi nettet er blevet et nyt vigtigt mødested for idrætsudøvere. Men virkelighedens idrætsarenaer spiller fortsat en lige så stor rolle. De fungerer bare ofte isoleret fra virtuelle arenaer og fællesskaber. En idrætshal har måske nok et online-bookingsystem, men det er også det. 

Dette kapitels scenario for fremtidens virtuelle arena – lad os kalde den Idræt2.0 – tager udgangspunkt i brugeren, idrætsudøveren og familiefaren Mads. Mads vil gerne spille squash i nærheden af sin bopæl, men har ikke en makker for øjeblikket. Han søger efter kombinationen ’squash’ og ’Odense’, hvorefter han via sin ’smartphone’ kommer ind på Idræt2.0, der overskueligt på et kort viser både klubber og baner til leje. Ved siden af flere af punkterne på kortet med ’baner til leje’ står der ’find makker’. Han finder herefter via systemet en makker at træne med en enkelt gang eller to og booker en bane – og han opretter efter første squashdyst sig selv som officiel bruger på Idræt2.0 med sit Facebook-login. Hans makker i den første squashdyst er med i en uformel squashgruppe på Idræt2.0, som Mads også melder sig ind i. Her finder han en række mennesker, som har samme forhold til squash som ham selv, og han får også her øje på, at han faktisk kan spille squash i en nærliggende klub på fleksible vilkår. Han sætter sig lidt mere ind i Idræt2.0 og finder ud af, at han også kan bruge det til familiens fælles cykelture, da der ligger en række brugergenererede ruter her. Andre brugere har lagt spændende ruter fra områdets stier ind, og flere brugere har givet ruterne karakterer.

Hvad Mads ikke opdagede

Efter tre år er Mads en ivrig bruger af Idræt2.0, som er omdrejningspunktet for hans liv med sport og motion – også livet i squashklubben, som han har meldt sig ind. Han er begyndt at spille fodbold med kollegerne, da han på Idræt2.0 har fået tilbudt booking af indendørs formiddagsbaner til favorable priser. 

Hvad Mads ikke har opdaget er, at hans færd i de forskellige idrætsgrene og faciliteter har fundet sted på flere forskellige platforme under Idræt2.0: bookingsystemer, communitysystemer, forbundssystemer, administrationssystemer m.m. Idræt2.0 er det samlende led, som skaber overblik over tilbuddene fra både den organiserede og selvorganiserede idræt og kobler faciliteter med virtuelle arenaer.

Sundhedsmæssigt perspektiv

Mads arbejder til daglig med unge, der er belastet af en hård fortid. Han har via Idræt2.0 fundet en funktion, hvor han sammen med de unge kan oprette et lukket virtuelt fællesskab, hvor de bl.a. kan udveksle erfaringer, billeder, tricks m.m. og booke tid i kommunens haller. De unge udfordrer hinanden i forskellige discipliner, og et par af de unge har meldt sig ind i en virtuel løbeklub på Idræt2.0, hvor de konkurrerer med andre via tracking. 

Idræt2.0 kan være nationalt, regionalt, lokalt eller noget helt fjerde. ’Idrættens virtuelle arenaer’ har på fokusgruppemøder i hvert fald i første omgang været enige om, at flere funktioner med fordel kunne kombineres på tværs af systemerne.