Facilitetsindeks 2023: Ny metode betyder, at nogle kommuner står bedre i indekset end tidligere

Varde, Herning og Holstebro er de kommuner, der har landets højeste facilitetsdækning, mens Rødovre, Frederiksberg og København har den laveste dækning. Det viser den nyeste udgave af Idrættens Analyseinstituts (Idan) facilitetsindeks, som er baseret på en forbedret metode, der ikke blot tæller anlæggene, men også tager højde for deres kapacitet og diversiteten af faciliteter i kommunerne.

I forhold til de tidligere udgaver af facilitetsindekset medfører den nye metode nogle overordnede ændringer i kommunernes placeringer i forhold til hinanden. Hvor indekset før blev toppet af især små kommuner med få, klassiske faciliteter til en meget lille befolkning, er det nu i højere grad de store (jyske) kommuner med mange forskellige og store anlæg, der topper listen.

Samtidig ses det også, at flere af de store byer indtager bedre placeringer end tidligere. F.eks. var Aalborg, Odense og Aarhus Kommuner tidligere placeret på henholdsvis en 76., 87. og 91. plads, men med den nye metode er de nu placeret som nummer 70, 71 og 73.

Københavns Kommune er samtidig rykket tre placeringer op fra en tidligere bundplacering. Årsagen er den store kapacitet i mange af kommunens anlæg. For eksempel er der alene på Kløvermarkens Fodboldanlæg lige så mange 11-mands fodboldbaner, som der er i hele Ikast-Brande Kommune, og denne kapacitet er nu en del af beregningen.

Endelig har bykommunerne også en større diversitet af faciliteter. Københavns Kommune får f.eks. point i 19 ud af 21 facilitetskategorier (kommunen har ingen MTB-spor eller rideanlæg), mens en mindre kommune som Samsø kun får point i 10 ud af 21 facilitetskategorier.

Indekset tager nu højde for kapacitet og diversitet

Siden 2017 har Idrættens Analyseinstitut udgivet facilitetsindekset, der er en rangering af de danske kommuner og deres facilitetsdækning. Indekset er beregnet på baggrund af nøgletal fra Danmarks Statistik og Facilitetsdatabasen, som udgives i samarbejde med Lokale og Anlægsfonden.

Indekset fremkommer ved, at kommunerne for hver facilitetskategori får tildelt et point mellem 1 og 98 alt efter, hvor mange borgere der er pr. facilitet i kommunen. Kommunen med færrest borgere pr. facilitet får 98 point, og kommunen med flest borgere får 1 point. Hvis kommunen ikke har den givne facilitetskategori, tildeles værdien 0.

Derefter bliver kommunernes gennemsnitlige score på tværs af facilitetstyperne regnet ud, og kommunerne bliver ranglistet i forhold til deres gennemsnitlige score. Sådan er indekset blevet konstrueret i 2017, 2019 og 2021, og sådan er det også konstrueret i år, men der er sket nogle metodiske forbedringer.

For det første forsøger indekset at favne kapaciteten i anlæggene ved at lave beregningerne på antallet af baner, sale og bassiner, fremfor blot på antallet af anlæg. Eksempelvis indeholder et fodboldanlæg ofte flere baner. Det betyder, at kommuner med få, store anlæg ikke kommer til at optræde længere nede i indekset end kommuner med mange, små anlæg, da det er den konkrete kapacitet i anlæggene, beregningerne bliver lavet ud fra.

For det andet forsøger indekset at favne en større diversitet, idet indekset nu beregnes ud fra 21 forskellige kategorier af faciliteter frem for de fem kategorier, der blev anvendt i de tidligere indekseringer. Det vil sige, at kommuner, der i højere grad har mange forskellige faciliteter, også har mulighed for at få point i flere forskellige kategorier og dermed få en bedre, gennemsnitlig indeksscore.

Kort over de 98 kommuner og deres placering i indekset

Det er ikke muligt at sammenligne med de tidligere indekser

Indekset giver et fingerpeg om, hvordan kommunerne placerer sig i forhold til hinanden i forhold til, hvor mange borgere der skal deles om faciliteterne, og samtidig kan kommunerne få et blik på, hvor de ligger i forhold til de kommuner, de normalt sammenligner sig med.

Eftersom der er anvendt en ny metode i beregningen af indekset, kan dette års indeks ikke sige noget om udviklingen i, hvor kommunerne placerer sig indbyrdes siden det seneste indeks fra 2021. Årsagen er, at det ikke er muligt at skelne imellem, hvorvidt eventuelle ændringer i placeringerne skyldes den nye beregningsmetode, ændringer i kommunernes indbyggertal eller konkrete ændringer i facilitetslandskabet.

Erfaringen fra de tidligere indekser er dog, at det er de konkrete ændringer i facilitetslandskabet, der betyder mest for kommunernes indbyrdes placeringer. Derimod har til- og fraflytning af borgerne ikke nogen entydig betydning for kommunernes bevægelser i indekset.

Facilitetsindeks 2023

I tabellen er indekspointene afrundet, men i de tilfælde, hvor to kommuner har samme antal indekspoint, er deres indbyrdes placering afgjort af decimalerne.