Facilitetsindeks rangerer kommuner i forhold til hinanden

På baggrund af nøgletal fra Facilitetsdatabasen blev der i forbindelse med databasens lancering i oktober 2017 udregnet et ’facilitetsindeks’ for at få et overordnet billede af borgernes adgang til de mest gængse idrætsfaciliteter.

Indekset giver et fingerpeg om, hvordan kommuner placerer sig i forhold til hinanden, hvad angår idrætsfaciliteter. Facilitetsindekset bygger på følgende fem centrale facilitetstyper:

• Små og store idrætshaller fra 300 m² og op
• Idrætslokaler og -sale, under 300 m²
• Svømmeanlæg
• Fitnesscentre
• Fodboldbaner

Til sammen danner disse faciliteter ramme om en meget stor del af de idrætsformer, der foregår i faciliteter, og tre ud af fire anlæg i databasen er fra disse kategorier. Via et pointsystem fra 98 til 1 point er kommunerne rangeret i forhold til hinanden, og der er fundet et gennemsnit for hver kommune.

Facilitetsindekset viser, at storbykommuner, og især kommunerne i Storkøbenhavn, Aarhus og Odense, ligger lavt, hvad angår dækningen i forhold til antal borgere i kommunerne.

I forhold til den første rangering i 2017 ligger Læsø, Lemvig, Varde, Skive og Ringkøbing-Skjern kommuner stadig i toppen. Her er altså mange idrætsfaciliteter i forhold til indbyggertallet, men til gengæld kan der godt være store afstande imellem faciliteterne.

Rangeringen af kommunerne siger ikke noget om, hvor niveauet for en ’tilfredsstillende facilitetsdækning’ ligger i forhold til lokale behov. En høj placering i indekset kan også dække over en overkapacitet inden for nogle af facilitetstyperne eller en skæv fordeling inden for den enkelte kommune.

Det samlede indeks med alle landets kommuner fremgår af tabel 3, hvor udviklingen i indeksscoren fra 2017 også fremgår.

Det generelle billede af facilitetsudviklingen på landsplan er – meget naturligt – at der er tale om en udvikling, der flytter sig meget langsomt. Samtidig vil enkelte idrætsbyggerier i Københavns og Frederiksberg kommuner ikke rykke markant på den samlede score, da den høje befolkningstæthed placerer kommunerne langt efter landets andre kommuner.

Det er dog værd at bemærke, at en negativ udvikling i indeksscore fra 2017 til 2019 ikke nødvendigvis er udtryk for en forringelse af forholdene i den enkelte kommune, men kan være udtryk for, at andre kommuner har forbedret sin score og dermed nedgraderer scoren for andre kommuner. Desuden vil justeringer i data slå hårdere i gennem i enkeltkommuner.

Tabel: Facilitetsindeks

Tabellen viser udviklingen i indeksscore fordelt på kommuner fra oktober 2017 til juli 2019. 2017-placering i parentes). Kilde: Facilitetsdatabasen