Fællesskab motiverer til uddannelse

Den organiserede idræts uddannelser spiller fortsat en central rolle, når det drejer sig om at kvalificere ledere og trænere til arbejdet i foreningslivet, selv om konkurrencen fra andre udbydere af idrætsuddannelser bliver hårdere. Men der skal være fokus på de enkelte idrætter i den organiserede idræts kursus- og uddannelsestilbud, før kurserne for alvor tiltrækker deltagere. Ud over idrætten, motiverer deltagelse i det sociale liv og et bredt engagement i foreningen til at lære mere. Det er nogle af konklusionerne på en undersøgelse blandt medlemmer af 23 foreninger i Aalborg, som Idan har lavet som led i en afdækning af motiver og barrierer for uddannelse i Danmarks Idræts-Forbunds foreninger.

Socialt aktive er mest kursusinteresserede

Undersøgelsen slår fast, at det især er medlemmer, der allerede har kursuserfaring, der er motiverede for at deltage i kurser, men at medlemmers motivation for at deltage skærpes, hvis de er en del af foreningens sociale fællesskab. 

Et eksempel er den klare sammenhæng mellem interessen for at tage på kursus og antallet af sociale arrangementer, som respondenterne har deltaget i inden for det seneste år. Jo flere sociale arrangementer de har deltaget i, jo større er sandsynligheden for, at medlemmer kan forestille sig at tage på kursus i foreningsregi. Figur 1 viser forskellen på kursusvillighed hos respondenter med og uden kursuserfaring. I udgangspunktet er der stor forskel på de to gruppers kursusvillighed, men forskellen udviskes i takt med, at respondenterne deltager i flere sociale arrangementer. 

Figur 1: Sociale medlemmer er mere kursusvillige

Kursusvillighed fordelt på deltagelse i sociale arrangementer i foreningen pr. år og respondenter med og uden kursuserfaring (pct.).

Andre positive faktorer for foreningsmedlemmernes motivation er, hvis de mener, at foreningen er vigtig for idrætsgrenens udvikling, hvis de dyrker konkurrence på højt niveau, og hvis de kender foreningens bestyrelse. Desuden har medlemmernes rolle i foreningen og alder stor betydning for kursusvilligheden. Kigger man på roller, er trænere og ledere klart de mest kursusinteresserede. Igen er det idrætsinteressen, der driver værket for alle rolletyper. Kun 19 pct. af lederne har for eksempel været på lederkurser, mens mindst 34 pct. af dem har været på idrætsspecifikke trænerkurser. Således foretrækker langt de fleste respondenter kurser med primær fokus på idrætsspecifikke emner som teknik og taktik. Aldersmæssigt er de yngste aldersgrupper mest villige til at tage på kurser/uddannelser i fremtiden. 50 pct. af de 16-19-årige og hele 53,9 pct. af de 20-29-årige respondenter angiver, at de kan forestille sig, at tage på kursus i fremtiden. Derefter falder den generelle kursusvillighed med alderen.

Barrierer for kursusdeltagelse

Undersøgelsen viser tydeligt, at motivationen for at deltage i uddannelse i foreningsregi har rod i gode og velfungerende foreninger. 

Det kommer også til udtryk i nogle af de forklaringer, medlemmerne har på, hvorfor de ikke har været på kursus. Selv om mange foreninger er gode til at opfordre deres medlemmer til at deltage i kurser og uddannelser, er det hyppigste svar: ’Jeg er aldrig blevet spurgt’. En anden barriere kan være noget så simpelt som viden om, hvor man skal finde kurser og uddannelser. Mens langt hovedparten af trænere og ledere ved, hvor de skal finde tilbuddene, angiver 35 pct. af de ’aktive medlemmer’ med kursuserfaring, at de ikke ved, hvor de kan finde kursus- og uddannelsestilbud. Endelig er der i sagens natur en del, som har andre prioriteter eller ikke har tid.

Perspektiver

Samlet set peger medlemsundersøgelsen på flere perspektiver og udviklingsmuligheder for uddannelsesområdet under Danmarks Idræts-Forbund med dets forbund og foreninger. Blandt andet: 

Hold foreningen og idræt i centrum. Sørg for at uddannelser og kursustilbud understøtter engagementet i idrætten og foreningen. Klubudvikling og fælles oplevelser kan øge fokus på uddannelse. Det er en styrke, når det kan foregå lokalt. Tænk i målgrupper. Kursustilbud kan i højere grad tilpasses både efter alder, roller og interesser. Der er gode muligheder for at satse på de helt unge, ligesom der ligger en ressource i de engagerede medlemmer over 60 år. Synlighed og kommunikation. Der kan eksperimenteres med kommunikationsformer målrettet de forskellige målgrupper. Sæt især fokus på tidligere kursusdeltagere. Afsøg nye behov? Blandingen af frivillige og ansatte i foreningslivet kan skabe behov for nye typer af kurser, ligesom det kan overvejes, om der skal arbejdes på at skabe en offentlig træneruddannelse for de idrætsgrene, der har tradition for fuldtidsansatte trænere.