Færre håndboldspillere uddanner sig
Danske elitehåndboldspillere bruger mindre tid end tidligere på job og uddannelse. Spillernes fremtidige civile karrierer kan derved stå på spil, viser resultaterne fra en ny undersøgelse.
Der ligger en større udfordring end tidligere for elitehåndboldspillere i at kombinere uddannelse og job med leveringen af topresultater på håndboldbanen. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Spillerforeningen (fodbold), Håndbold Spiller Foreningen og Study4Player.
Undersøgelsen, som sammenligner og bekræfter lignende resultater fra Idans undersøgelse ’Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlings til forretning’ (2006), konkluderer, at elitehåndboldspillerne har mindre tid til eller nedprioriterer job og uddannelse i højere grad end tidligere.
På bare tre år i perioden 2005-2008 er de fuldtidsbeskæftigede håndboldspilleres samlede tidsforbrug på uddannelse og job faldet med ca. 20 pct. Samme tendens ses blandt de deltidsbeskæftigede håndboldspillere, hvis forbrug er faldet med 10 pct. i samme periode.
Mindre tid og mindre fleksibilitet
Undersøgelsen viser samtidig, at det tidsmæssige råderum, elitehåndboldspillere har til uddannelse og job, er blevet mindre fleksibelt. Hvor spillerne tidligere har haft mulighed for at samle timerne til studierne og job, er de i dag spredt mere ud over ugen.
Det stiller samtidig krav til uddannelsesinstitutionerne og arbejdspladserne om i højere grad at skræddersy studierne og stillingerne til den enkelte eliteidrætsudøvers forbrug på sporten.
Ifølge en artikel udgivet i ’Spillernyt’ på baggrund af undersøgelsen og Idans rapport fra 2006 peger udviklingen på en øgede professionalisering af sporten, der bl.a. kommer til udtryk i form af den stigende andel af fuldtidsprofessionelle håndboldspillere.
Hvor tre pct. af elitehåndboldspillerne i 2002 var fuldtidsbeskæftigede, ligger tallet i dag helt op på 38 pct. Men den øgede professionalisering har også sin skyggeside.
Varsling af civils karriereproblem
Resultaterne fra undersøgelsen, som bygger på en kvantitativ undersøgelse af HSF’s medlemmer, vækker bekymring blandt håndboldens interessenter. Som konsekvens af det lavere tidsforbrug på job og uddannelsesmæssige aktiviteter kan det nemlig mindske spillernes chancer for en erhvervskarriere efter endt eliteidrætskarriere.
Elitehåndboldspillernes civile karriereproblemer blev allerede varslet på baggrund af Idans rapport tilbage i 2006. Men da den seneste undersøgelse viser en fortsat øget skævvridning mellem spillernes karrierer på og uden for banen, er det blevet en endnu større udfordring at få 'pensionerede' håndboldspillere indsluset på det almindelige arbejdsmarked efter karrieren.
Ifølge artiklen i ’Spillernyt’ vil HSF i samarbejde med Study4Player bremse den negative udvikling, så overgangen til den civile karriere bliver mindre problematisk for håndboldspillerne. Study4Player er netop etableret på baggrund af Idans resultater fra 2006 og har til formål at forbedre elitesportsudøveres muligheder for uddannelse og civil karriere.
Undersøgelsens resultater er offentliggjort i en artikel i Håndbold Spiller Foreningens blad, Spillernyt.