Fitnessbranchen angriber idrætspolitikken
Dansk Fitness & Helse Organisation (DFHO) er utilfreds med prioriteringerne i DIF og DGI og regeringens idrætspolitiske ’Vision 25-50-75’. Visionen har konkurrenceforvridende effekter og giver for lidt idræt for pengene, mener DFHO.
I et nyt idrætspolitisk udspil går Dansk Fitness & Helse Organisation (DFHO) på vegne af den kommercielle fitnesssektor i Danmark til angreb på DIF og DGI’s ’Bevæg Dig for Livet’ vision, som samtidig er en del af regeringsgrundlaget for den borgerlige regering.
Visionen går ud på, at 50 procent af befolkningen skal være idrætsaktiv i forening og 75 pct. af befolkningen skal være fysisk aktiv i 2025.
Problemet er ifølge DFHO, at målsætningen om at gøre 50 procent af befolkningen foreningsaktiv kan være konkurrenceforvridende for private idrætsudbydere. Dermed vil foreningsvisionen i praksis modarbejde visionens andet mål om at gøre så stor en del af befolkningen som muligt aktiv med idræt og fysisk aktivitet.
Konkurrenceforvridende vision
”DFHO tilslutter sig fuldt ud visionens målsætning om 75 procent idrætsaktive danskere i 2025. Til gengæld bør det ikke være en politisk målsætning, at 50 procent af befolkningen skal dyrke idræt i en forening,” hedder det i DFHO’s idrætspolitiske udspil, ’Et privat alternativ til et sundere Danmark’.
DFHO anerkender heri, at foreningslivet spiller en nøglerolle i forhold til at udbrede motion og skaber værdi, der rækker ud over selve idrætsdeltagelsen. Men ifølge brancheforeningen kan et ensidigt politisk fokus på at øge medlemstallet i idrætsforeningerne ske på bekostning af de private aktører og medføre, at målet om en mere idrætsaktiv befolkning ikke bliver indfriet.
”Denne indlejrede konflikt i 25-50-75 visionen er samtidig med til at fremme konkurrenceforvridning på blandt andet fitnessområdet, fordi den offentlige idrætsstøtte i stigende grad bruges på aktiviteter i direkte konkurrence med private idrætstilbud,” mener DFHO.
I det idrætspolitiske udspil kræver DFHO et skærpet tilsyn med konkurrenceforvridning i idrætssektoren. Samtidig erklærer DFHO sig på lige fod med idrættens store organisationer, DIF og DGI m.fl., parat til at bidrage mere til at løse samfundsmæssige opgaver i forhold til idræt og fysisk aktivitet.
I den forbindelse kræver DFHO større åbenhed for, at private idrætsudbydere på lige fod med foreningslivet kan inddrages i offentligt støttede ordninger af almennyttig karakter på idrætsområdet, ligesom DFHO efterlyser flere statslige idrætspuljer til konkrete formål, som skal kunne søges af såvel private som offentlige aktører.
Støtte skal evalueres
DFHO efterlyser herudover en mere konkret opfølgning på Visionen 25-50-75. DFHO ønsker, at der måles på effekten af den offentlige støtte til idrætten gennem udlodningsmidlerne fra Danske Spils overskud.
”DFHO anerkender, at den offentlige idrætsstøtte generelt har stor betydning for idrætsdeltagelsen i Danmark, men der stilles ikke krav om, hvordan støtten skal forvaltes, og tilskud bliver ikke målt på effekten for idrætsdeltagelsen. Som følge heraf får samfundet desværre ikke nok idræt for pengene, og den nuværende struktur indebærer, at en del af støtten går til foreningsaktiviteter, der ikke har med idræt at gøre,” hedder det i udspillet fra DFHO.
Et tredje ben af DFHO’s idrætspolitiske udspil handler om et styrket samarbejde med staten om idræts- og fitnessbølgens bagside i form af doping, træningsafhængighed etc., ligesom DFHO ønsker belyst, hvad effekten vil være af skattefri arbejdsgiverbetalt motion eller andre incitamenter til at fremme motion gennem arbejdspladserne.
DFHO repræsenterer en stor del af den kommercielle danske fitnessbranche med anslået ca. 800.000 individuelle medlemmer.