Flere idrætsorganisationer støtter op om appel om ny folkesundhedslov

Det går ned ad bakke for folkesundheden i Danmark og antallet af danskere, der lever med kroniske sygdomme stiger. Derudover viser tal fra Sundhedsstyrelsen, at sundhed og sygdom er skævt fordelt i Danmark, og at den sociale ulighed i sundhed kun er vokset gennem de seneste årtier.

For at komme uligheden til livs kræver det forebyggende arbejde og et bredt samarbejde på tværs af samfundet. Det mener i hvert fald 57 organisationer, der har underskrevet og sendt et brev til Folketingets medlemmer samt Sundhedsminister Magnus Heunicke. I brevet opfordrer de til, at der bliver vedtaget en folkesundhedslov i Danmark, sådan at alle politiske niveauer forpligter sig til at medtænke borgernes trivsel og sundhed i politikker på alle områder.

Idrætten spiller en stor forebyggende rolle

Blandt de 57 organisationer er DGI, Danmarks Idrætsforbund, Dansk Firmaidrætsforbund og Anti Doping Danmark.

Per Nedergaard Rasmussen, der er projektleder i den kommunale enhed for ’Bevæg dig for livet’, forklarer, at DIF og DGI støtter op om forslaget i håb om, at der bliver bygget bro mellem kommuner og regioner og så civilsamfundet.

”Idrætsforeningerne og idræt generelt spiller en vigtig rolle, når det kommer til at forebygge kroniske sygdomme, både i forhold til den forebyggelse der foregår, når vi alle sammen holder os i gang og er aktive, men også i forhold til at dem, der har været syge, ikke bliver det igen,” siger han.

I regi af ’Bevæg dig for livet’ har man allerede fået stablet et samarbejde på benene i flere kommuner, hvor eksempelvis genoptræning foregår i samarbejde med idrætsforeningerne, sådan at overgangen fra det kommunale tilbud er mere flydende.

”Når man går til genoptræning, er der noget genkendelighed i forhold til de mennesker, man træner med, stedet hvor det foregår og ikke mindst instruktøren. Men når tilbuddet slutter efter 6-12 uger, så vil mange falde fra, fordi overgangen fra genoptræningen til at dyrke idræt i en idrætsforening er for uoverskuelig,” siger Per Nedergaard Rasmussen og fortsætter:

”Hvis man nu lader en instruktør fra den lokale idrætsforening være med de sidste to gange, så får man automatisk skabt noget tryghed og genkendelighed, som kan være medvirkende til, at folk fortsætter med at være aktive,” forklarer han.

Mentale udfordringer lige så vigtige som de fysiske

Per Nedergaard Rasmussen understreger samtidig, at det ikke kun handler om at holde sig aktiv og fri for kroniske, fysiske sygdomme, men at det mentale helbred er lige så vigtigt.

”Det jeg hører fra kommunerne er, at noget af det, der fylder meget, er unge med mentale problemer, og her har idrætten jo i høj grad noget at byde på i forhold til at indgå i sunde relationer,” siger han.

Anti Doping Danmark peger også på behovet for at støtte op om mennesker med mentale udfordringer I deres støtte til forslaget. Organisationen oplever, at det er svært for dem at guide misbrugere af anabole steroider videre i systemet, når de har brug for hjælp.

”Det er tydeligt i vores arbejde, at vores nuværende system ikke er gearet til at rumme de mennesker, som falder uden for de gængse kasser og behandlingsplaner i sundhedssystemet. Samlet set bidrager det til en skævvridning i folkesundheden,” siger direktør Michael Ask fra Anti Doping Danmark i en artikel på Anti Doping Danmarks hjemmeside.

Han fortæller, at personer med bivirkninger ofte falder mellem forskellige stole i sundhedssystemet, hvor regionerne har kompetence til at tage hånd om deres forskellige fysiske symptomer, mens det kommunale system har kompetencerne til at håndtere afhængighed og misbrug.