Flere kommuner har begrænset brugerindflydelse

Trods en revision af folkeoplysningsloven i 2011, som gjorde det lovpligtigt for kommunerne at nedsætte et såkaldt § 35, stk. 2-udvalg med brugerrepræsentanter fra bl.a. idrætsforeninger og aftenskoler, er det ifølge Fritid og Samfund langt fra entydigt, hvilken indflydelse kommunerne skal give udvalgene. Forpligtelsen til at inddrage brugerrepræsentanter blev genindført, efter det i 2004 blev det gjort frivilligt for kommunerne at have et folkeoplysningsudvalg. I dag kalder 65 af landets kommuner stadig deres lovpligtige udvalg for folkeoplysningsudvalg. 21 kommuner har en anden konstruktion, og to kommuner har stadig ikke oprettet et ’§ 35, stk.2-udvalg’. Hvor 15 ud af 98 kommuner i 2009 havde afskaffet deres folkeoplysningsudvalg, har den nye bestemmelse fra 2011 altså formelt set styrket den lokale brugerindflydelse.

Men samtidig ser det ud til at være sket en indskrænkning af mange udvalgs kompetencer. Selvom 52 kommuner kører ’business as usual’, hvor folkeoplysningsudvalgene har samme kompetencer som tidligere, er der sket ændringer i 44 kommuner. 

”I langt de fleste tilfælde er der tale om en tilnærmelse mellem den praksis, der allerede var i kommunerne og politikkerne,” siger Steffen Hartje, der er forfatter til rapporten sammen med Lene Holm, begge fra Fritid og Samfund.

Der er dog ikke tale om blot en tilnærmelse til praksis alle steder. I 11 af de 44 kommuner har udvalgene nu kun høringsret, og rapporten er kritisk over for den meget markante ændring fra kompetencer til høringsret: 

”I forhold til at det er folkeoplysningslovens intention, at der skal være tale om en reel brugerindflydelse, er det spørgsmålet, om tildelingen af kun en høringskompetence til § 35, stk.2-udvalget opfylder dette sigte,” som forfatterne bag rapporten blandt andet konkluderer. 

§35, stk. 2-udvalgenes kompetencer

Kilde ’Undersøgelse af de kommunale folkeoplysningspolitikker’ september 2013

Idrætten står stærkt i udvalgene

Rapporten undersøger også udvalgenes sammensætning og medlemmernes tilfredshed med den færdige politik og processen frem til vedtagelsen. 

Rapporten viser et tydeligt billede af, at idrætten stadig er en helt central spiller i de lokale udvalg. Det er idrætsforeningerne, der har flest repræsentanter i udvalgene efterfulgt af kommunalpolitikere. 

Idrættens repræsentanter er samtidig meget tilfredse med den proces, der har været frem mod vedtagelsen af de lokale folkeoplysningspolitikker. Endelig er idrætsforeningernes repræsentanter de mest tilfredse, når det gælder folkeoplysningspolitikkernes beskrivelse af deres eget område, og generelt har de stor tillid til fremtiden.

I den modsatte ende af spektret finder man de kulturelle foreningers repræsentanter, der hverken er tilfredse med beskrivelserne af deres eget område eller sammensætningen af udvalgene, ligesom de er kritiske over for udvalgenes kompetencer.  Repræsentanter fra handicapforeningerne er også skeptiske i forhold til indholdet af politikkerne. Aftenskolernes repræsentanter skiller sig ud ved at have det mest pessimistiske syn på fremtiden.  I de samlede besvarelser er 75 pct. af udvalgsmedlemmerne optimistiske med hensyn til fremtiden for deres område og blot 15 pct. pessimistiske. Blandt besvarelserne fra aftenskolernes repræsentanter er hele 32 pct. pessimistiske i forhold til fremtiden.  Denne pessimisme kan måske afspejle den pressede økonomiske situation, som mange aftenskoler har befundet sig i det sidste årti. Ifølge et notat fra Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) om aftenskolernes økonomi er kommunernes tilskud næsten halveret siden 2002. Hvor det samlede tilskud var i 2002 581,9 mio. kr., vil det i 2013 være 313,5 mio. kr.

På trods af, at det nogle steder halter med brugerindflydelsen, synes Steffen Hartje, at det mest overraskende er den store opbakning til politikkerne: 

”Selv dem med de mest utilfredse besvarelser synes, at politikken er vigtig for deres område. Desuden er det glædeligt at se, hvor tilfredse udvalgsmedlemmerne er med samarbejdet mellem de forskellige hovedområder under folkeoplysningsloven. Det har tidligere været et problemområde, så det er en interessant udvikling netop nu, hvor en del kommuner faktisk arbejder med at lave råd særligt for idrætten, kulturen med mere,” siger Steffen Hartje. Rapporten er udarbejdet på initiativ af Fritid og Samfund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Oplysningsforbundenes Fællesråd, DIF og DGI.