Flere lærere bruger bevægelse i de boglige fag

På to år er der i folkeskolen sket en stigning i antallet af lærere, som giver plads til fysisk aktivitet blandt eleverne i dansk- og matematiktimerne, og det kommer særligt de yngste klassetrin til gode.

Det konkluderer en ny rapport ’En længere og mere varieret skoledag’, der er en del af et større analyseprojekt, som Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) gennemfører hvert år for at evaluere effekterne af en længere og mere varieret skoledag, efter at den nye folkeskolereform trådte i kraft i 2014.

Ifølge undersøgelsen er der især på motions- og bevægelsesområdet sket en udvikling siden 2014 og frem til 2016.

For 72 pct. af lærerne er det lykkes at sætte skub i motion og bevægelse blandt eleverne mindst én gang om ugen og for 13 pct. hver dag. Kun 2 pct. af lærerne bruger aldrig fysisk aktivitet i timerne, viser undersøgelsen, som ser på lærernes brug af motion og bevægelse i dansk- og matematiktimerne.

Sammenligner man den nye rapport med KORA’s tilsvarende undersøgelse fra 2014, gjorde kun 58 pct. af lærerne dengang brug af motion og bevægelse mindst én gang om ugen i de boglige fag.

Rapporten fra 2016 viser også, at gennemførelse af aktiviteter med bevægelse i undervisningen er den tredje hyppigste opgave blandt lærere og pædagoger næst efter at gennemføre selve undervisningen og trivselsrelateret støtte til eleverne.

I alt 6.622 lærere og 1.102 pædagoger i 1.-9. klasse, som fordeler sig på cirka 200 skoler i perioden 2014-2016, har deltaget.  

Lærerne oplever størst udbytte blandt de yngste klassetrin

Lærerne er også blevet spurgt ind til deres erfaring med udbyttet af at afse tid til motion og bevægelse i undervisningen. Her vurderer lidt over halvdelen, at deres elever bliver mere læringsparate. To ud af fem lærere vurderer derimod, at aktiviteterne ingen indflydelse har på elevernes læringsparathed, og 7 pct. har ingen erfaring på området.

Rapporten viser, som evalueringen også viste sidste år, at det især er i de små klassetrin, at lærerne gør brug af bevægelse i timerne. Lærerne vurderer samtidig, at det også er de yngste elever på indskolings- og mellemtrinnet, som får den største effekt af fysisk aktivitet, se figur 1. 

Figur 1: Lærernes erfaring med at eleverne får motion og bevægelse i undervisningen, fordelt på klassetrin

Kilde: 'En længere og mere varieret skoledag. Kortlægningsrapport, 2016', KORA, s. 58. 

De yngste bevæger sig mere end de ældste elever

Et nyt notat fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) belyser desuden elevernes vurdering af, hvor meget motion og bevægelse fylder i timerne samt frikvartererne.

Notatet bygger på besvarelser fra elever i 4.-9. klasse, og det er især de yngste elever i 4. klasse, som vurderer, at de bruger tid på fysisk aktivitet i skoletiden, hvor 40,9 pct. svarer, at de er fysisk aktive i timerne i cirka 45 minutter eller mere i løbet af en normal dag.

Det gælder derimod kun 16,5 pct. af 8.-9.-klasseeleverne. Elever, der bruger mindre end 15 minutter på fysisk aktivitet i undervisningen, udgør henholdsvis 22 pct. i 4. klasserne og 55 pct. i 8.-9. klasserne.

Ser man på elevernes frikvarterer og pauser bidrager de i højere grad til bevægelse i løbet af skoledagen end de almindelige undervisningstimer, men tendensen er også her, at eleverne i 4.-6. klasse i højere grad vurderer, at de bruger mere tid på motion og bevægelse sammenlignet med 8.-9.-klasseleverne.

Notatet belyser desuden elevernes generelle holdning til at være fysisk aktive i skolen, og 82 pct. af eleverne i 4.-6. klassetrin svarer, at de kan lide at være fysisk aktive i skolen, mens det gælder 66 pct. i 8.-9. klasse.  

Både notatet fra SFI og KORA-rapporten er en del af et evaluerings- og følgeforskningsprogram, som Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling satte i værk i 2014 for at følge folkeskolereformens implementering. Projektet løber indtil 2019, hvor en endelig udgivelse om reformens betydning forventes udgivet.