Flere unge dopingbrugere mistrives

Flere unge, som bruger anabole steroider, viser tegn på dårlig trivsel, konkluderer en ny undersøgelse blandt 15-24-årige, ’Når det er svært at være ung i DK – unges trivsel og mistrivsel i tal’. Ikke mindre end 39 pct. af de unge, som har erfaring med anabole steroider, har overvejet at begå selvmord på et eller andet tidspunkt, mens det drejer sig om små 17 pct. blandt alle unge. Også i forhold til andre parametre som lavt selvværd, selvvurderet helbred og generel tilfredshed med ens eget liv tyder tallene på, at der er en overhyppighed blandt de unge steroidbrugere. Samlet set indikerer undersøgelsen, der er gennemført af Center for Ungdomsforskning (CEFU), at brugen af steroider er koblet sammen med andre tegn på dårlig trivsel. Og det kan ifølge én af undersøgelsens forfattere, Jens Christian Nielsen, afspejle, at nogle unge har svært ved at klare kravene og forventningerne i dagens samfund. ”Hvis ikke det lykkes, krakelerer det for nogle, og så tyer nogle til anabole steroider for at få en større krop og trods alt fremstå, som om man har styr på den del af tilværelsen,” siger han til Jyllands-Posten.

Kun få bruger doping

Til gengæld er det kun et meget lille mindretal på 1,2 pct., som i undersøgelsen har erfaring med de muskelopbyggende stoffer, og i sammenligning med andre tegn på usund ’kropsadfærd’ udgør brugen af anabole steroider relativt set et mindre problem. 

Således har 4 pct. prøvet at begå selvmord, 9 pct. har skåret i sig selv (også kaldet ’cutting’), mens 12 pct. har prøvet at sulte sig selv. I øvrigt peger undersøgelsen på, at brugen af anabole steroider ofte er koblet sammen med visse andre negative adfærdsmønstre. Det gælder bl.a. forhøjet kriminalitetsadfærd og rusmiddelbrug, det at mobbe andre eller at have en seksuel risikoadfærd. Har man en af disse adfærdsformer, er der større sandsynlighed for, at man også har de andre adfærdsformer. Rapporten, der bredt undersøger unges trivsel og mistrivsel, kan dog ikke sige noget om, hvorvidt den ene adfærd fører den anden med sig, eller om de blot har tendens til at gå hånd i hånd.

Brug for bredere indsats

Undersøgelsen får Danmarks Idræts-Forbund til at efterlyse en bredere indsats mod motionsdoping med vægten lagt på det forebyggende arbejde. 

Ifølge kommunikationschef Morten Mølholm Hansen betyder de komplicerede sociale mønstre bag motionsdopingen, at der er behov for mere udveksling af viden og erfaring på området. ”På baggrund af undersøgelsen er det væsentligt at diskutere, hvor meget kontrol virker. I eliten virker kontrol helt klart, for den har en afskrækkende effekt, fordi en karantæne er enormt afgørende for en atlets karriere. Det er den ikke for en motionsdoper, og hér har vi samtidig at gøre med langt mere indviklede baggrunde end bare ønsket om at blive stor,” siger han til Jyllands-Posten.