Flere unge på erhvervsuddannelser er ikke interesserede i at være mere fysisk aktive
Unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse, bevæger sig mindre end andre uddannelsesgrupper og er i mindre grad interesserede i at dyrke mere fysisk aktivitet. Men de er i højere grad aktive med andre fritidsaktiviteter som håndværk, madlavning og musik samt udelivsaktiviteter.
Det er velkendt, at unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse, er mindre aktive end unge, der går på en gymnasial ungdomsuddannelse. Nu kortlægger en ny undersøgelse fra Syddansk Universitet imidlertid seks forskellige uddannelsesgruppers bevægelsesvaner, hvad der motiverer dem, og hvilke barrierer de oplever i forbindelse med at være aktive.
Undersøgelsen, der er en del af forskningsprojektet ’Danmark i bevægelse’, viser, at der er stor forskel på, hvor meget de unge mellem 15-19 år bevæger sig afhængigt af, hvilken uddannelsesgruppe de tilhører. Unge, der er i gang med folkeskolen eller efterskolen, er de mest aktive (92,7 pct.), men ifølge forskerne hænger det sammen med, at de yngste teenagere generelt er mere aktive end de ældste.
Efter de yngre teenagere er den næstmest aktive uddannelsesgruppe de unge, der går på det almene gymnasium (92 pct.), mens man i den anden ende af skalaen finder unge, der ikke er i gang med en uddannelse (88 pct.) og unge, der går på en erhvervsuddannelse (83 pct.). Den sidstnævnte gruppe er den mindst aktive gruppe både på det overordnede niveau og på tværs af forskellige aktiviteter og de fleste typer af bevægelse.
Ser man eksempelvis på holdboldspil svarer kun 44 pct. af de unge på en erhvervsuddannelse, at de dyrker denne aktivitet mindst én gang om året, mens det gælder 58 pct. af de unge på det almene gymnasium. Samme tendens gør sig gældende ved både løb og fitness.
De tydelige forskelle på bevægelsesvanerne skyldes ifølge Bjarne Ibsen, professor på Institut for Idræt og Biomekanik, sandsynligvis de unges sociale baggrund og opvækst.
”Unge, som går på en erhvervsuddannelse, har givetvis været mindre aktive som børn, end unge på en gymnasial uddannelse har været det, og de kommer givetvis i højere grad fra hjem og miljøer, hvor idræt ikke tillægges lige så stor betydning og heller ikke praktiseres lige så meget, som det gør i hjem og miljøer, som de unge på en gymnasial uddannelse kommer fra,” siger han.
Samtidig forstærkes det mønster sandsynligvis af, hvad de andre unge på den uddannelse, den enkelte unge går på, gør i fritiden, og hvordan de forholder sig til sundhed, understreger Bjarne Ibsen.
Unge på erhvervsuddannelse er aktive med andre former for aktiviteter
Men selvom undersøgelsen peger på, at unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse, ikke nødvendigvis er vilde med idrætsaktiviteter, er der alligevel andre typer af bevægelse, der tiltrækker denne gruppe af unge.
Ser man på ’andre fritidsaktiviteter, der også kræver fysisk aktivitet’ som f.eks. håndarbejde, håndværk og musik, er unge på erhvervsuddannelser den mest aktive gruppe af alle, ligesom de er mere aktive inden for udelivsaktiviteter som friluftsliv, jagt og fiskeri. Eksempelvis er der næsten dobbelt så mange unge på en erhvervsfaglig uddannelse, der praktiserer friluftsliv mindst en gang om ugen, sammenlignet med unge på en gymnasial uddannelse.
Idræt og motion bør fylde mere på erhvervsskolerne
Spørger man de unge, hvorfor de ikke er mere fysisk aktive, er de mest hyppige barrierer, at det tager for lang tid, at de er for udkørte eller trætte, eller at de prioriterer tiden på andre fritidsaktiviteter eller familie og venner.
Generelt er der forholdsvis små forskelle mellem uddannelsesgrupperne på de barrierer, som de unge oplever, men på erhvervsuddannelserne svarer hver fjerde (25 pct.) af de unge, at de ikke er interesseret i at være mere fysisk aktive i deres fritid. Det gælder kun for 16 pct. af de unge på det almene gymnasium.
”Det er oplagt, at når resultaterne ser ud, som de gør, så burde man gøre mere for at motivere unge på erhvervsuddannelser til at dyrke idræt og motion, give mulighed for, at de kan være aktive på uddannelsen – eventuelt som et obligatorisk fag. Men grundlæggende har forskellene i bevægelsesvaner rod i de unges opvækst, så det er ulighederne i en tidligere alder, der skal gøres noget ved,” siger Bjarne Ibsen.
Kigger man på, hvad der så rent faktisk motiverer de unge, der er fysisk aktive, afhænger det meget af, hvilken aktivitet der er tale om. Mens 67,9 pct. af alle de unge tillægger sundhedsmotivet stor betydning, når det kommer til løb, er det kun 32,7 pct., der gør det af lyst. Omvendt handler det for de unge, der dyrker holdboldspil om fællesskab og lyst, mens sundhedsmotivet fylder mindre.
Sammenligner man igen de forskellige grupper, er der tendens til, at unge på en erhvervsuddannelse tillægger sundhedsmotivet mindre betydning for deres fysiske aktivitet, end de unge på de øvrige uddannelsesgrupper gør.