Fodbolden suger kapital

Bortset set fra at investorer kan tjene penge på at købe og sælge aktier på de rigtige tidspunkter, er det ikke videre lukrativt at investere i fodboldaktier. Idan har set nærmere på kapitaludvidelserne i dansk fodbold, og selvom der er tilført en stor mængde kapital – herunder store udvidelser af aktiekapitalen i de respektive klubber – har dette ikke resulteret i noget nævneværdigt afkast til investorerne. Kun selskabet bag FC København, Parken, Sport og Entertainment A/S har i perioden 1996-2007, som der foreligger offentliggjorte regnskaber for, udbetalt udbytte. Det skete i 2006, da godt 22 mio. kroner flød tilbage til aktionærerne. 

Aktieudvidelser 1996-2007, mio. kr.

Ikke kun sportsligt, men også i forhold til aktieudvidelser rager Brøndby, FCK og AaB op i dansk fodbold, mens AB trods en stor ekstra kapitalindsprøjning er gået markant tilbage sportsligt. De fire klubber tegner sig tilsammen for hovedparten af de samlede aktieudvidelser.

Stor investeringslyst

På trods af dette totalt set magre udbytte for danske fodboldinvestorer er investeringslysten tilsyneladende stor. I alt er der tilført knapt 1,2 mia. kr. til superligaklubberne i perioden. 

Herunder topper Brøndby IF med aktietilførsler på lige under 300 mio. kr. skarpt forfulgt af FCK med 292 mio. kr. Herefter kommer AaB (koncernen) med 172 mio. kr., AB med 100 mio. kr. samt FC Midtjylland med godt 84 mio. kr. i perioden. Lidt længere er der ned til næste lag, hvor vi blandt andet finder AGF (Aarhus Elite), Silkeborg, Randers og OB med henholdsvis 64, 45, 36 og 19 mio. kr. Det er meget forskelligt, hvad indtægterne i forbindelse med aktieudvidelser er blevet brugt til i de forskellige klubber. I mange tilfælde er penge gået til konsolidering af klubbernes generelle økonomi, men også nye udviklingsprojekter har været årsagen til flere udvidelser af kapitalgrundlaget. Herudover nævner klubbernes årsberetninger stadionbyggeri, ejendomsinvesteringer og udvidelse af forretningsområdet fra fodbold til andre oplevelsesoplevelsesøkonomiske områder som primære årsager foruden styrkelse af det finansielle grundlag for de sportslige aktiviteter. 

Hvorfor investeres der?

Hvad der ligger bag de mange investorers velvillige investeringer i danske superligaklubber er svært at svare på al den stund, at der ikke herhjemme er gennemført undersøgelser af aktionærmotiver inden for sport. Et umiddelbart bud er dog, at investorerne i større eller mindre grad er følelsesmæssigt tilknyttet den pågældende fodboldklub og derved ønsker at støtte klubben uden nødvendigvis at få noget igen. Investeringen kan derfor økonomisk set betegnes som forbrug. Altså noget, man køber for at være en del af et fællesskab omkring klubben, eller fordi man synes det er værd at støtte den lokale fodboldklub. Det betyder dog ikke, at der ikke også kan ligge rationelle motiver om profit til grund for nogle af investorerne. For nogle handler det formentlig om at blive en del af et større netværk, der kan skaffe kontakter til andre forretningsmæssige områder. I andre tilfælde skyldes investeringen formentlig, at den styrker et kulturelt og sportsligt underholdningstilbud, der øger regionens attraktivitet som bosættelsesområde, hvorved investeringen indirekte kan medvirke til at gøre egen forretning rentabel. Andre motiver kan også tænkes. 

Den følelsesmæssige forrentning

Fraværet af udbyttebetaling i den danske fodboldøkonomi medvirker til at belyse det generelle spørgsmål om, hvorvidt man kan betragte sportsøkonomien som et almindeligt marked.For snarere end at være et marked, hvor profit er et mål i sig selv, agerer fodboldklubberne typisk med henblik på at vinde mesterskaber. Pengene er i højere grad et middel til at nå dette mål, og det, aktionærerne får til gengæld, er som oftest ikke forrentning i ’klassisk’ forstand, men en forøget sandsynlighed for sportslig succes, som man kan spejle sig i. Om fremtiden vil bringe større økonomisk afkast til aktionærerne bliver spændende at følge. Indtil videre er det i hvert fald primært den følelsesmæssige forrentning, der kommer til udbetaling i superligaklubberne. Dette i form af såvel sportslige succeser som nedture.