Fokus på skydeaktiviteter skal sikre flere medlemmer

Det mest specielle ved skydning er hverken pistoler, geværer eller rifler, men derimod det stærke sociale fællesskab i foreningerne. For mange skytter betyder foreningslivet og samværet med andre mere end selve skydeaktiviteterne, og foreningerne er for mange skytter en ’ekstra familie’. 

Det viser en medlemsundersøgelse (se boksen side 8), som Idrættens Analyseinstitut har gennemført for De Danske Skytteforeninger (DDS), der i dag er fusioneret med DGI. Formålet med hele projektet ’Skydeidrætten i Danmark. Status og udviklingsmuligheder for danske skytteforeninger’ har været at analysere fremtidige udviklingsmuligheder for skydeidrætten, der bl.a. er udfordret af vigende aktivitet inden for konkurrenceskydningen, de såkaldte KAP-skydninger.

Undersøgelsen tegner et portræt af en idræt, hvor det sociale fælleskab står usædvanligt stærkt. Foreningslivet er således den mest udbredte årsag til at være medlem af en skytteforening under DDS, og tre ud af fire skytter kender mindst halvdelen af de andre voksne i deres forening, mens hver anden har fået nye venner, som de også ser uden for foreningen. Det er markante tal, som vidner om stærkt foreningsliv i mange skytteforeninger.

Det stærke sociale fællesskab kommer bl.a. til udtryk ved, at medlemmerne er meget trofaste over for deres forening. For mange medlemmer er der tale om et medlemskab for livet, og de fleste medlemmer i undersøgelsen har været medlem af deres forening i otte eller flere år.

Undersøgelsens resultater kan dermed være til inspiration for andre idrætsforeninger i en tid med flere og flere fritidstilbud, som betyder, at mange foreninger har svært ved at fastholde medlemmerne, og mange klager over, at for få medlemmer tager sig tid til at dyrke det sociale liv. 

Er der plads til de nye skytter?

Mens det ser godt ud med det daglige liv i skytteforeningerne og fastholdelsen af de nuværende medlemmer, ser det anderledes svært ud med medlemsrekruttering, som er et andet fokuspunkt i medlemsundersøgelsen. 

Paradoksalt nok er netop det stærke fællesskab måske også skytteforeningernes største problem, når det kommer til rekrutteringen af nye medlemmer. I visse skytteforeninger er fællesskabet så sammentømret, at det reelt afholder nye medlemmer fra at komme ind og blive en del af foreningen. Det stærke fællesskab er således sammen med et omfattende lov- og regelsæt om brug af våben med til at gøre skydeidrætten i forening til en svært tilgængelig idræt. Mange mulige medlemmer får derfor aldrig tegnet et medlemskab, og andelen af personer på 65 år eller derover steg fra 2002 til 2010 fra 15 til 20 pct. 

Det er næppe muligt eller ønskeligt at slække på den stramme våbenkontrol, men skytteforeninger kan lære af andre foreninger, der har mere erfaring og succes med medlemsrekruttering. Udfordringen er at åbne foreningerne til omverdenen, og rapporten peger frem for alt på, at skytteforeninger bør prioritere udvikling af skydeaktiviteterne højere, end det sker i dag. 

I andre idrætsgrene samles man typisk om træning og konkurrence/kamp, og på den måde står aktiviteten altid i centrum. Det er langt fra tilfældet i alle skytteforeninger. Under en femtedel af medlemmerne i undersøgelsen svarer, at de deltager i struktureret fællestræning, og det er kun godt hver anden, som deltager i konkurrencer. Der er dermed en stor del af medlemmerne, som ikke deltager i nogen form for træning eller konkurrence i foreningerne, og som risikerer at blive overladt til sig selv. 

Herudover er der en betydelig del af de medlemmer, der ikke deltager i træning (se figur 1) eller konkurrence, som ytrer ønske om at deltage i sådanne aktiviteter. Derfor anbefaler rapporten at skabe flere foreningstilbud som f.eks. struktureret fællestræning. Træningsforløbene vil samtidig kunne være med til at dygtiggøre uerfarne skytter og fungere som en smutvej ind i foreningens fællesskab. 

Figur 1: Mange skytter ønsker fællestræning

Opbakningen skal ramme plet

Selvom arbejdet med at skabe flere aktiviteter ikke nødvendigvis er svært, kan der i nogle foreninger være modstand mod at gøre ting på en ny og anderledes måde. Skytteforeninger er generelt traditionsbundne, og den største udfordring vil formentligt ikke være indholdet i selve skydeaktiviteterne, men at vinde opbakning blandt medlemmer og bestyrelse til at igangsætte nye aktiviteter.

Men lykkes det at skabe opbakning, kan det stærke sociale fællesskab i skytteforeningerne vise sig at være en stor styrke. Med stærke sociale netværk kan foreningerne relativt nemt finde frivillige til de forskellige aktiviteter. Og med nye og flere aktiviteter på plakaten vil foreningerne sandsynligvis have gode chancer for at skabe et livligt foreningsliv, som også er interessant for nye medlemmer.