Foreninger efterlyser frivillige

Rekruttering af frivillige ledere og trænere er et kronisk problem inden for idrætten, men nye tal tyder på, at problemet opleves som stigende i foreningerne. En ny undersøgelse foretaget af Danmarks Idræts-Forbund blandt 1.606 af organisationens foreninger viser, at 60 procent nævner det at ’fastholde eller øge det samlede antal frivillige ledere og hjælpere’ som en af foreningens største udfordringer i de kommende år. I den tunge ende ligger også rekrutteringen og fastholdelsen af trænere og instruktører, som 42 procent peger på. Sammenlignet med en næsten tilsvarende undersøgelse foretaget af DIF og DGI i 2004 er de nye tal højere. Dengang satte 52 procent og 36,5 procent af DIF’s foreninger leder- og trænerrekrutteringen på listen over de mest pressende udfordringer. At henholdsvis 83 procent og 73 procent samtidig erklærer sig enige i, at det i dag er svært er få frivillige ledere og trænere, understøtter, at rekrutteringen af frivillige opleves som et meget nærværende problem i dagens foreningsliv.

Mange foreninger oplever fremgang

Uden at forklejne udfordringerne i at skaffe frivillige ledere har idrætsforskeren Bjarne Ibsen tidligere peget på, at det at skaffe nok hænder altid vil være en udfordring inden for den organiserede idræt. 

Undersøgelsen siger da heller ikke noget om, hvor mange ledere og trænere foreningslivet rent faktisk rekrutterer – kun at det opleves som en stor udfordring. Og på en række andre punkter tegner undersøgelsen et billede af forholdene i foreningerne, som peger i meget forskellige retninger: Ganske vist mener 48 procent, at det i de senere år er blevet sværere at være frivillig leder sammenlignet med tidligere, men samtidig siger hele 50 procent af foreningerne, at de er blevet styrkede inden for de seneste fire år, mens blot 16 mener, at de står svagere. Og selv om medlemsrekrutteringen og medlemsfastholdelsen topper listen over fremtidens største udfordringer med 61 procent, har blot 15 procent af foreningerne oplevet egentlig medlemstilbagegang, ligesom et stort flertal angiver, at foreningens økonomi er god.

Kommerciel idræt opfattes ikke som trussel

Endelig ser meget få foreninger konkurrencen fra de kommercielle idrætstilbud som en større trussel. 

Blot syv procent nævner dem blandt de fem mest presserende udfordringer – og andelen er kun vokset marginalt siden den seneste undersøgelse i 2004 på trods af væksten i den kommercielle idrætssektor og den store opmærksomhed, der omgærder fitness-sektoren. Det umiddelbare misforhold kan afspejle, at det kun er en afgrænset del af DIF’s foreninger, som har konkurrencen tæt inde på livet, fordi man tilbyder sammenlignelige aktiviteter. Den frivillige og den kommercielle trives i så fald i to parallelle idrætsverdener med relativt få fælles berøringspunkter.

Mindre buraukrati

Mens presset fra de kommercielle aktører under alle omstændigheder kun bekymrer få, er der til gengæld en klar stigning i antallet af foreninger – 21 procent i 2009 mod 13 procent i 2004 – som ser en udfordring i at få nedbragt omfanget af administrationsopgaver. 

Det kan, som undersøgelsen antyder, bunde i, at foreningerne oplever mere papirarbejde, men også være påvirket af andre faktorer som eksempelvis den vanskelige lederrekruttering. Undersøgelsen giver dog ikke noget svar på, om sådanne mere indirekte sammenhænge spiller ind.

Ønsker op til kommunalvalget

Som led i undersøgelsen har DIF op til kommunevalget desuden spurgt ind til foreningernes forhold til kommunerne. 

Her viser svarene, at behovet for mere tidssvarende idrætsfaciliteter står højt på mange foreningers ønskeseddel. 25 procent af foreningerne i undersøgelsen benytter efter eget udsagn kommunale idrætsfaciliteter, der er i en utilfredsstillende tilstand. Og endnu flere ser gerne, at bedre idrætsfaciliteter bliver prioriteret højt i kommunerne i de kommende fire år. 20 procent mener således, at en modernisering eller renovering af de eksisterende faciliteter bør stå øverst på listen over kommunale idrætspolitiske prioriteringer, mens 17 procent peger på behovet for nye faciliteter. Nederst på listen over de efterspurgte ønsker til kommunerne finder man mindre bureaukrati og administration for de frivillige i idrætsforeningerne, bedre udnyttelse af eksisterende faciliteter, øgede økonomiske tilskud til breddeidrætsinitiativer samt kommunale uddannelsestilbud til de frivillige.

Foreningernes største udfordringer inden for de næste fire år  

Kilde: Idræt i kommunerne - en større kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, DIF. Foreningerne kunne sætte kryds ved maks. fem af de angivne udfordringer.