Foreningsmedlemskab giver ikke automatisk demokratiske borgere

Foreningsidrættens demokratiske værdi har stået som en almen sandhed gennem årene og er blevet prist af såvel idrættens aktører som politikere. Samtidig er foreningernes rolle i at skabe aktive demokratiske medborgere en af begrundelserne for, at foreningerne modtager offentlig støtte til deres aktiviteter gennem bl.a. folkeoplysningsloven.

Men i hvor høj grad idrætsforeningerne i praksis lever op til dette demokratiske ansvar, var til debat, da Fritid og Samfund afholdt debatmødet ’Bidrager idrætsforeningerne til udviklingen eller afviklingen af demokratiet i Danmark?’.

Postdoc ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Karsten Østerlund, talte for et mere nuanceret billede af foreningernes demokratiske egenskaber.

Med afsæt i sin ph.d.-afhandling ’Foreningsidrættens sociale kvaliteter’, forklarede Karsten Østerlund, hvordan foreninger og foreningsmedlemskab ikke pr. automatik skaber social kapital samt samfundsmæssig sammenhængskraft, tillid og demokratisk læring. Sådanne kvaliteter folder sig først ud, når man engagerer sig i selve foreningslivet og ikke kun i den rene idrætsaktivitet.

”Det er ikke kun spørgsmål om at være medlem af en forening og dyrke sin aktivitet i foreningen. Det er også noget med at engagere sig, indgå i de sociale netværk og deltage i forskellige sider af foreningslivet. Det er det, der bidrager til den sociale kapital,” sagde Karsten Østerlund.

Resultater fra hans undersøgelse af engagementet i foreningerne viser, at der er forskellige grader af engagement i foreningerne. Nogle yder en frivillig indsats, andre deltager i generalforsamlinger, nogle deltager i sociale arrangementer, og nogle deltager ikke, men har fået nye venner og bekendte.

Overordnet viser tallene, at selvom mange er engagerede på forskellige måder, er der en betydelig andel, som ikke engagerer sig overhovedet, og derfor ikke får det samme demokratiske udbytte af medlemskabet. Derfor kan man ikke som en selvfølge tale om disse demokratiske og samfundsmæssige effekter for alle foreningsmedlemmer. 

Forskelligartet foreningsliv

Også det brogede danske foreningslandskab på idrætsområdet blev debatteret, for der er i dag rigtig mange måder at drive foreninger på, og der er forskellig succes med at organisere og engagere medlemmer foreningerne imellem.

”Der er rigtig meget forskel på, hvordan man bedriver foreninger, og hvordan man bedriver demokratiet i de forskellige foreninger (…) Der er nogle, der kræver en særlig hånd, når vi taler om udvikling. Vi ved, at der er en udfordring for nogle foreninger i, at samfundet ændrer sig i en hast, som alle foreninger ikke kan være med på,” sagde hovedbestyrelsesmedlem i DGI, Mogens Kirkeby, der efter oplægget deltog i en paneldebat med direktør i Idrættens Analyseinstitut Henrik H. Brandt og konsulent i DIF Udvikling Preben Astrup.

I mange foreninger er det stærkt personafhængigt, om det lykkes at finde en form, hvor engagementet fra medlemmerne er stort, og antallet af frivillige er højt. Og balancegangen kan samtidig være at prioritere, om foreningen ønsker en lille, stærkt engageret forening, eller om man åbner om for mange nye medlemmer med risiko for, at disse ikke har samme engagement i foreningen.

Konklusionen fra alle var dog, at foreningsidrætten ikke synes at være i afvikling, men at udviklingen af den har mange nuancer. Nye måder at dyrke idræt på giver også nye måder at være engageret på.