Formel 1 i København: Sådan kan kommuner måle værdien af store sportsbegivenheder

”Begejstring. Stolthed. Fællesskab. Verdensklasse.” Sådan lyder overskriften i Københavns Kommunes seneste eventstrategi fra 2023, og Sport Event Denmark slår i sin strategi også på, at det er vigtigt at tiltrække events, som skaber værdi for borgerne.

Men hvordan kan man egentlig måle værdien af store sportsbegivenheder for en kommune og dens indbyggere? 

Det har Christian Gjersing Nielsen, senioranalytiker ved Idrættens Analyseinstitut og ph.d.-studerende ved Institut for Erhverv og Bæredygtighed ved SDU, undersøgt sammen med Søren Bøye Olsen, professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, og Arne Feddersen, professor ved Institut for Erhverv og Bæredygtighed ved SDU. 

I et nyt studie, der netop er blevet publiceret i tidsskriftet 'Journal of Sports Economics', har de benyttet spørgeskemateknikken ’betinget værdisætning’ til at måle værdien for borgerne i Københavns Kommune af at afholde Formel 1 i byen. 

'Betinget værdisætning' forsøger med udgangspunkt i økonomisk teori at måle befolkningens præferencer for goder, som ikke handles – eller kun delvist handles – på et marked. Det sker ved hjælp af spørgeskemaer, hvor respondenterne bliver bedt om at træffe hypotetiske købsbeslutninger med det formål at udlede og estimere deres betalingsvilje for et specifikt gode.

Betalingsvilje skal forstås som den mængde penge – og dermed andre forbrugsmuligheder – som en person er villig til at give afkald på for at få godet. Således afspejler betalingsviljen den værdi, individet tillægger det pågældende gode. Ved at lægge værdierne sammen for alle de berørte borgere, opnår man et mål for den samlede velfærdsændring. 

Plan for Formel 1 i København

Udgangspunktet for at benytte Formel 1 i København som case stammer fra en plan fra 2017-18, hvor et konsortium med Helge Sander og Lars Seier Christensen i spidsen planlagde et bud på at trække Formel 1 til København over en treårig periode. 

Ideen var, at private investorer skulle dække 80 pct. af de budgetterede omkostninger på cirka 1,5 mia. kroner over de tre år, mens de resterende 20 pct. skulle finansieres via offentlige tilskud. 

Planerne blev dog droppet igen, da Københavns Borgerrepræsentation i september 2018 trak sin støtte, angiveligt fordi politikerne ikke ønskede at medfinansiere begivenheden og var bekymrede for de gener, Formel 1 ville medføre i byen før, under og efter løbet. 

Det hypotetiske marked

I studiet fik tilfældigt udvalgte borgere fra Københavns Kommune præsenteret en række oplysninger om de oprindelige planer for Formel 1 og blev bedt om at besvare spørgsmål relateret til emnet. 

Derefter blev de præsenteret for et hypotetisk scenarie, hvor de skulle forestille sig, at rettighedshaverne, Liberty Media, havde godkendt, at der kunne afholdes Formel 1 i København i 2026, 2027 og 2028. Desuden skulle de antage, at både den statslige og private finansiering var på plads, og at man kun manglede Københavns Kommunes godkendelse for at realisere løbet. 

De fik at vide, at den eneste måde, hvorpå løbet kunne blive finansieret, var gennem en skattestigning. Herefter blev de præsenteret for ét af fem skattebeløb (ved tilfældig udvælgelse), som det ville koste deres husstand i de tre år, hvis det blev besluttet at afholde Formel 1. Baseret på den information blev de bedt om at stemme for eller imod at afholde Formel 1 i København (se det hypotetiske scenarie i boksen). 

Spørgsmålet, som deltagerne skulle forholde sig til i undersøgelsen, var således, om de var villige til at betale det præsenterede beløb for at få Formel 1 til København. 

Formel 1 er mellem 55 og 103 mio. kroner værd for de københavnske husstande

Svarene på undersøgelsen er brugt som basis for beregninger af betalingsviljen. Estimaterne varierer baseret på forskellige antagelser i analysen, men overordnet viser beregningerne, at den samlede velfærdsændring for de godt 320.000 københavnske husstande er mellem 55 og 103 mio. kr. årligt for at afholde Formel 1 i København.

For at præcisere estimatet yderligere, inkluderede undersøgelsen en række ekstra spørgsmål, som har haft til formål at identificere, om de adspurgte borgere har svaret i overensstemmelse med deres præferencer, eller om de har over- eller underdrevet deres faktiske betalingsvilje. På den baggrund vurderer forfatterne, at det mest retvisende estimat er 72 mio. kr. årligt.

I studiet antages det, at det vil koste mellem 538 mio. kroner og 806 mio. kroner årligt at holde Formel 1 i København. Med udgangspunkt i den oprindelige plan, hvor 20 pct. (108-161 mio. kroner) skulle dækkes af offentlige tilskud, udgør den samlede værdi på 72 mio. kroner således kun 45-67 pct. af den forventede offentlige finansiering. 

Resultaterne peger på, at værdien af at afholde Formel 1 for de københavnske borgere ikke står mål med de offentlige omkostninger, der er forbundet med at afholde løbet. Det er derfor sandsynligt, at afholdelse af Formel 1 vil føre til et velfærdstab for borgerne, hvis Københavns Kommune selv skal finansiere de offentlige udgifter. Dog er det nødvendigt at gennemføre en fyldestgørende samfundsøkonomisk konsekvensanalyse, der opgør og medtager samtlige gevinster og omkostninger, hvis man skal kunne drage endelige konklusioner.

Vigtige forbehold: Hele Danmarks befolkning og negative velfærdspåvirkninger 

Et vigtigt forbehold i undersøgelsen er, at den ikke tager højde for, at nogle københavnere forventer en decideret negativ påvirkning af deres velfærd, hvis København afholder Formel 1. For eksempel vurderede Københavns Teknik- og Miljøforvaltning, at afholdelse af et Formel 1-løb i byen ville påvirke borgernes dagligdag i omkring ni uger.

De adspurgte borgere, som angav, at de ikke var interesserede i Formel 1 i København, blev derfor spurgt ind til, hvordan de ville stemme, hvis alle omkostninger blev finansieret af private investorer uden offentlige tilskud.

Hertil svarede godt 44 pct. af de i alt 2.268 deltagere i undersøgelsen, at de stadig ville være imod Formel 1 i København, hvilket indikerer, at en stor andel af borgerne oplever, at en Formel 1-afholdelse vil påvirke dem negativt. Sådanne potentielle negative velfærdseffekter (disnytte) bør også indgå i beslutningstagernes samlede overvejelser – og i en eventuel samfundsøkonomisk konsekvensanalyse.

Et andet forbehold er, at undersøgelsen udelukkende fokuserer på de københavnske husstande. Det er sandsynligt, at borgere i resten af Danmark også vil tillægge et Formel 1-løb i København værdi. Hvis man inkluderede alle 2,8 mio. danske husstande, ville den samlede velfærdsændring formentlig være betydeligt større.