Idan Artikel 08.12.2021

Forsker i motionsdoping vinder Julius Bomholt-prisen

Kulturministeriets Forskningsråd hædrer lektor og ph.d. Ask Vest Christiansen fra Aarhus Universitet med pris for nyskabende forskning.

Nøgleord: Doping

Lektor og ph.d. Ask Vest Christiansen fra Aarhus Universitet har fået Kulturministeriets Julius Bomholt-pris for sit videnskabelige arbejde om motionsdoping og bogen 'Motionsdoping. Styrketræning, identitet og kultur'.

Prisen er indstiftet af Kulturministeriet og opkaldt efter Danmarks første kulturminister, Julius Bomholt. Den gives for nyskabende forskning af højeste kvalitet og som anerkendelse af en fremragende forskningsindsats.

Det er Kulturministeriets Forskningsudvalg, der har indstillet Ask Vest Christiansen til prisen. Forskningsudvalgets formand, Johs. Nørregaard Frandsen, fremhæver i en pressemeddelelse, at Ask Vest Christiansen i sin forskning har afdækket væsentlige sider af den kultur, der danner baggrund for doping blandt motionister i fitnessmiljøer:

”Gennem sine skarpe analyser forsøger han at forstå de motiver, værdier og forestillinger, som får især unge mænd til at bruge præstationsfremmende stoffer som anabole steroider,” siger Johs. Nørregaard Frandsen.

Prisen med den tilhørende medalje i bronze blev overrakt af kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen ved et arrangement på Aarhus Universitet, hvor Ask Vest Christiansen er ansat som lektor ved Institut for Folkesundhed og er tilknyttet Forskningsenheden for Sport og Kropskultur.

”At få bugt med misbrug af motionsdoping i for eksempel fitnessmiljøer er en vigtig, men også svær problemstilling. Ask Vest Christiansen giver os med sin banebrydende forskning et helt særligt indblik i problematikken, og jeg håber, forskningen kan give inspiration og værktøjer til at forhindre brugen af doping i fitnessmiljøer,” sagde Ane Halsboe-Jørgensen.

Læs mere

Læs pressemeddelelsen fra Kulturministeriet (07.12.21)Læs mere om Ask Vest Christiansens forksning i artiklen 'Drop fordommene om den hårdtpumpede rocker: Disse typer bruger steroider' på Videnskab.dk

 

Læg nyheder om samme tema

Drenge, der styrketræner i fitness
Idan Artikel 18.11.2024
Ny rapport: Fitnessdoping har bredt fat i danskerne, men især de unge mænd vækker bekymring
Kinesisk svømmer fra dopingsag
Idan PtG Kommentar 31.07.2024
Pillen, der svækker dopingkampens hjerte
Teenage dreng flekser muskler
Idan Artikel 27.06.2024
Anti Doping Danmark vil have stoppet snakken om doping blandt unge fitness-udøvere
Mand i fitness
Idan Artikel 25.01.2024
Ny undersøgelse skal afdække omfanget af fitnessdoping i Danmark
FBI ransager CONCACAF
Idan PtG Artikel 08.06.2023
ClearingSport: Næsten 200 eksperter foreslår et agentur mod korruption og kriminalitet i sportsverdenen
Wada har fået et etisk udvalg
Idan Artikel 30.05.2022
WADA’s nye etiske udvalg får en dansker som formand
OL-vinter i Beijing 2022
Idan Artikel 21.01.2022
OL-relaterede podcasts med input fra Idan
Doping på en atletikbane
Idan Artikel 29.06.2021
Stor europæisk undersøgelse skal indsamle viden om doping i breddeidræt