Forskere: De økonomiske effekter af tour-værtskab er stærkt overdrevne

Da det i februar 2019 blev lanceret, at Tour de France ville henlægge de tre første etaper af cykelløbet til Danmark, var der store forventninger til det impact, Grand Départ ville skabe.

På et gult bagtæppe af begejstring sendte daværende statsminister Lars Løkke Rasmusen et helt felt af forventninger i udbrud og garanterede, at »dette var en drøm, der blev til virkelighed«.

Statsministeren proklamerede, at tourens start i det danske sommerland ville resultere i en enorm eksponering med 3,5 milliarder seere globalt. Transmissionerne ville skabe øget turisme og sætte det danske landskab på det internationale verdenskort. Den gule farve er guld værd, var budskabet.

Pressemødet i 2019 og den danske tilgang til events i det hele taget er udtryk for en skævvredet fortælling om store idrætsbegivenheder, der baserer sig på de store følelser og forventninger, som sporten lever af. Fakta spiller typisk en lille rolle, når de internationale event-ejere svinger den emotionelle taktstok.

Regning til skatteyderne

Tallet på 3,5 milliarder seere, der blev fremført på pressemødet, kommer således direkte fra Amaury Sport Organisation (ASO), der organiserer og ejer rettighederne til Tour de France. Baseret på faktiske tv-tal fra Danmark, Belgien, Frankrig, Holland og Spanien anslår den belgiske økonomiprofessor, Daam van Reeth, imidlertid, at de mest attraktive Tour de France-etaper ’kun’ følges af op til 25 millioner seere på verdensplan, mens Tour de France i sin helhed har 40-50 millioner unikke seere.

ASO og andre organisationer som FIFA og IOC, der ejer de mest populære megaevents, lukrerer på at få begivenhederne til at fremstå så interessante som muligt. Ved at udbrede sådanne fortællinger med overdrevne tal og formuleringer om ’investering’ og ’gevinst’ skaber organisationerne bedre muligheder for at overbevise de politiske beslutningstagere om, at de skal bevillige store offentlige tilskud til værtskabet.

Problemet er bare, at når gevinsterne er overdrevne, er der risiko for, at nettoresultatet er en regning til skatteyderne. I det konkrete tilfælde med Grand Départ kender vi ikke det reelle resultat, men baseret på den foreliggende viden, er der grund til at være forsigtige.

Ingen effekt på beskæftigelsen

Først og fremmest er det usikkert, om det at blive eksponeret i forbindelse med en sportsevent faktisk bliver omsat til øget turisme på den længere bane, når eventen er overstået. International forskning peger på, at destinationen for en event ofte går hurtigt i glemmebogen.

Desuden viser vores eget aktuelle studie, ’Does hosting the Tour de France Yield Tangible Impacts?’, at en Tour de France-etape hverken har en målbar effekt på bruttonationalproduktet – som et mål for den overordnede økonomi – eller på beskæftigelsen inden for kategorien ’handel, transport, hoteller og restauranter’. Det gælder både i Tour de France-året og det efterfølgende år.

Der kan naturligvis være andre gevinster og argumenter end blot de ’hårde’ økonomiske ved at lægge veje til verdens største cykelløb. For eksempel har mange argumenteret for, at Tour de France skaber en folkefest og et fællesskab, der er til stor glæde for danskerne.

I skrivende stund er vi på Idrættens Analyseinstitut (Idan) og Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi (SEBE) ved Syddansk Universitet i gang med at undersøge, hvilken værdi Tour de France-værtskabet skaber for de danske borgere gennem ’betinget værdisætning’, som benyttes til at undersøge borgernes præferencer og deraf betalingsvilje for arrangementet.

Dét er en relevant og i international sammenhæng velgennemprøvet tilgang, der kan skabe bedre indsigt i den værdi, som offentlige projekter og ydelser skaber for befolkningen – og som, vi mener, ideelt set bør indgå som en del af beslutningsgrundlaget, inden man beslutter at byde på store sportsevents, som kræver store tilskud fra skatteyderne.

Inddrag relevant viden

Det er sigende, at ingen af de fem danske værtskommuner ønskede at deltage i projektet på trods af, at Grand Départ Copenhagen Denmark 2022 I/S – selskabet der står for organiseringen af Tour de France i Danmark – havde indvilget i at finansiere deres omkostninger, mens Idan og SEBE havde tilbudt at finansiere analysedelen.

Problemet er, at der blandt hovedinteressenterne synes at være alt for stort fokus på at legitimere de beslutninger, som allerede er truffet om, at begivenhederne skal holdes. Samtidig sker det ofte på et spinkelt grundlag.

Vi mener, at der langt tidligere i processen, og inden man reelt træffer beslutningen om at ansøge om dyre værtskaber, bør afsættes midler til at undersøge, hvorvidt det er pengene værd.

Ved at inddrage relevant viden og forskning – gerne fra uafhængige videnspartnere – vil det blive nemmere at vælge mellem forskellige events på baggrund af deres (forventede) effekter.

For at øge gennemsigtigheden er vores holdning i øvrigt, at undersøgelserne – og det gælder også evalueringer – bør gøres tilgængelige i deres fulde længde for den brede offentlighed.

Tilgangen vil også være et hensigtsmæssigt koldt omslag på panden af de beslutningstagere, der abonnerer på de begejstrede fortællinger om sportens events, så eventuel offentlig støtte til events bliver brugt på den mest fornuftige måde.

Dette debatindlæg blev bragt første gang på Idrætsmonitor 20. juni 2022.