Forskning: Sådan kan vi sætte kroner og øre på stolthed og fællesskab ved sport

Da Tour de France gæstede Danmark i 2022, brugte Sønderborg Kommune 21 millioner kroner på at være vært for afslutningen af den sidste etape i landet. Det var mange penge, indrømmede Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen, til mediet Markedsføring, for de kunne også være brugt på for eksempel børnehaver.

"Men jeg er ikke i tvivl om, at det er pengene værd med den markedsføring, vi får – og den stolthed, vores borgere får," sagde han til Markedsføring.

I artiklen afviser Sønderborgs borgmester sammen med borgmestre fra andre danske værtsbyer, at det var værd at investere i at undersøge branding- og marketingeffekten for deres kommuner af Tour de France, fordi den slags er svært at måle.

Til gengæld er det muligt skabe et økonomisk mål for, hvad sociale værdier som glæde, stolthed, samhørighed og identitetsfølelse rundt om en sportsvent betyder for borgerne i for eksempel en kommune. Det fortæller senioranalytiker ved Idrættens Analyseinstitut, Christian Gjersing Nielsen.

Han har netop med succes forsvaret sin ph.d.-afhandling ved Institut for Erhverv og Bæredygtighed på SDU i Esbjerg, hvor det helt centrale omdrejningspunkt har været at arbejde med at udvikle metoden 'betinget værdisætning', som blandt andet kan bruges til at indfange og estimere den værdi, borgerne i en kommune tillægger en stor sportsbegivenhed eller en større investering i faciliteter som f.eks. at opgradere et stadion til superligastandard.

Deltagere svarer på et hypotetisk scenarie

'Betinget værdisætning' er en økonomisk metode, der anvender spørgeskemametoder til at estimere værdien af goder, som ikke handles – eller kun delvist handles – på et marked. Metoden er traditionelt blevet brugt inden for miljøøkonomi til at vurdere værdien af naturressourcer og miljøkvalitet.  

I sin ph.d. har Christian Gjersing Nielsen blandt andet brugt metoden til at undersøge, hvor meget borgerne i Københavns Kommune er villige til at betale for, at kommunen bliver vært for et Formel 1 løb, og hvor meget borgerne i Helsingør Kommune er villige til at investere i at opgradere det lokale stadion til Superliga-status.

Spørgeskemaerne bestod af en beskrivelse af projektet og stillede en række forskellige baggrundsspørgsmål til deltagerne, inden de blev præsenteret for et hypotetisk scenarie om, hvorvidt de ville stemme ja eller nej til projektet, hvis det ville koste dem et konkret beløb ekstra i skat.

Svarene i de enkelte undersøgelser bliver behandlet med statistiske metoder for at udlede estimater for, hvor stor en betalingsvilje borgerne samlet set har for den specifikke event eller stadionopgradering.

I både København og Helsingør var borgerne villige til at betale et anseeligt beløb, men i ingen af tilfældene var betalingsviljen stor nok til fuldt ud at dække de udgifter, som kommunen ville have ved at gennemføre projekterne.

"Formålet er at afdække borgernes præferencer og finde ud af, hvor meget værdi et projekt eller en begivenhed skaber for borgerne," siger Christian Gjersing Nielsen.

Værdien er udtrykt betalingsvilje og afspejler den velfærdsændring, som projektet samlet skaber for borgerne. Dermed kan det give kommunalpolitikere et mere informeret grundlag, når de skal afgøre, om det er fornuftigt at bruge offentlige midler på at være vært for en stor, international sportsevent eller udbygge det lokale stadion.  

"Hvis vi kigger på stadionet i Helsingør som et eksempel, så estimerede vi, at Helsingør Kommune som minimum kan retfærdiggøre offentlige subsidier på 43 millioner kr.. Det vil sige, at hvis et nyt Superliga-stadion står og falder med, om kommunen skal betale et beløb op til 43 millioner kr., og de vælger ikke at gøre det, så er det sandsynligt, at det vil føre til et velfærdstab for borgerne," forklarer Christian Gjersing Nielsen.

I dag er FC Helsingør dog i dårligere forfatning, end da spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i 2023. Klubben er blandt andet rykket ned i den tredje bedste række, så det er sandsynligt, at værdien af at have et superligastadion nu er noget lavere. 

Metoden skal bruges, før man træffer en beslutning

Udfordringen ved at bruge en metode som betinget værdisætning er, at den stiller brugerne i en hypotetisk købssituation. Derfor er det et stort arbejde at få designet spørgeskemaerne, så folk bliver ansporet til at besvare spørgsmålene sandfærdigt.

"I et spørgeskema skal de træffe en købsbeslutning uden reelt at købe noget, og her er det vigtigt at designe spørgeskemaet på en sådan måde, at man optimerer sandsynligheden for, at de svarer ærligt og ikke over- eller underdriver deres betalingsvilje," forklarer Christian Gjersing Nielsen.

Ideelt set skal respondenter opleve, at de har en mulighed for at påvirke beslutningsprocessen, og at de kan komme til at betale, hvis projektet ender med at blive gennemført.

"Derfor var det en stor fordel at lave undersøgelsen om stadionopgraderingen i Helsingør på et tidspunkt, hvor der samtidig var en offentlig høring i gang om en lokalplan med bestemmelser om stadionet. Det øgede sandsynligheden for, at de adspurgte borgere oplevede, at der var en realistisk mulighed for, at Helsingør Kommune kunne finde på at inddrage resultater fra undersøgelsen i deres beslutninger omkring stadion," siger Christian Gjersing Nielsen.

Derfor anbefaler han også at lave undersøgelser med denne metode på et tidspunkt, hvor undersøgelsesresultaterne potentielt kan indgå i en eventuel beslutningsproces.  

"Det vil sige, at man bør gennemføre undersøgelsen, inden der er truffet beslutning om, hvorvidt man skal afholde noget eller ej. Men så kan det også være en rigtig god metode som input til at prioritere mellem forskellige projekter. Undersøgelsen kan give svar på, hvilke typer af sportsevents borgerne i en kommune har præferencer for, og om de oplever, at begivenhederne skaber nok værdi," siger Christian Gjersing Nielsen.

Metoden kan bruges på Divisionsforeningens nye stadionkrav

Christian Gjersing Nielsen har været motiveret af at demonstrere, hvordan man på en kvalificeret måde kan bruge metoden til at hjælpe politikere, som skal træffe beslutninger om at investere i stadionprojekter og sportsevents.

"Vi skal væk fra det herskende paradigme, hvor beslutninger er baseret på, om man synes, at det er en god ide. Beslutninger bør træffes på et informeret grundlag, for det handler om at bruge borgernes penge bedst muligt og der, hvor de skaber værdi," siger Christian Gjersing Nielsen.

Han peger på, at det vil være oplagt at bruge 'betinget værdisætning' i en række af de kommuner, som overvejer at opgradere deres stadions for at leve op til nye krav fra Divisionsforeningen fra sæsonen 2028/2029.

Her står mange kommuner overfor en presserende beslutning om, hvorvidt de skal investere i et nyt stadion, eller om de er villige til at risikere, at den lokale klub rykker sine hjemmekampe ud af kommunen, hvis den rykker op i Superligaen, forklarer han.

"Sådan en politisk beslutning er jo rigtigt svær, og derfor er det vigtigt at vide, hvor meget det er værd for borgerne, at klubben kan blive i kommunen. Det er jo ikke sikkert, at det skal offentligt finansieres 100 procent, men hvor meget kan den enkelte kommune egentlig – med udgangspunkt i borgernes præferencer – retfærdiggøre at putte i et nyt stadion?" spørger Christian Gjersing Nielsen.