Forslag om strammere dopinglov
Regeringen overvejer ifølge kulturminister Brian Mikkelsen at stramme loven mod doping. Desuden skal flere motionscentre indordne sig antidopingreglerne.
Opdateret torsdag den 26. juli kl. 19.40
Dopingskandalerne, som har sendt Tour de France ud i dyb krise, kan også snart få politiske konsekvenser herhjemme. Ifølge Politiken overvejer regeringen anført af kulturminister Brian Mikkelsen en markant skærpelse af dopinglovgivningen, så udøvere fremover kan straffes ved domstolene for at have indtaget stoffer på dopinglisten. Desuden kan det komme på tale at hæve strafferammerne for det allerede gældende forbud mod distribution og fremstilling af dopingpræparater. ”Man ødelægger fascinationen af sport, hvis det er den bedste læge eller det bedste medicinskab, som er afgørende. Derfor skal vi bekæmpe doping med alle midler,” siger Brian Mikkelsen til Politiken, hvor han dog samtidig understreger, at regeringen ikke er klar med noget konkret lovforslag.Til TV 2 Nyhederne torsdag aften præciserer Brian Mikkelsen dog, at målet med en eventuel skærpelse af lovgivningen ikke er sende idrætsudøvere bag tremmer, men at gå hårdere efter bagmændene bag idrættens dopingmisbrug.
Forståelse hos oppositionen
En sådan skærpelse møder forståelse hos flere idrætspolitiske ordførere, bl.a. Socialdemokraternes Troels Ravn. Han mener, at man bør sidestille dopingstoffer med narkotika.
»Deraf følger, at man kan åbne for, at strafferammen skal være den samme. Så bliver spørgsmålet selvfølgelig, hvor meget der skal til. Hvis man er besiddelse af betydelige mængder dopingstoffer, så vil det være strafbart, men man skal ikke nødvendigvis smides i fængsel, fordi man er dopet,” siger han til Ritzau. Den samme skelnen mellem forskellige dopingforseelser foretager de Radikales idrætspolitiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll: ”På den ene side er det fint, hvis man kan straffe sportsfolk som har bedraget eller svindlet sportsorganisationer, firmaer og andre. Men man skal passe på med at kriminalisere motionister, som måske har gjort noget tåbeligt i forhold til doping i motionscentret,” siger den radikale ordfører. Endelig advarer Enhedslistens idrætspolitiske ordfører, Jørgen Arbo-Bæhr, direkte mod blot at gå efter udøverne. ”Sportsfolkene er mest af alt ofre i det spil, hvor doping er blevet en del af dagligdagen i topsport. I stedet for hårde straffe til sportsfolkene, må vi sætte fokus på ledere, læger, ejere og sponsorer.”
Blandede reaktioner hos idrætten
Ender det med en kriminalisering af sportsfolks brug af doping, vil det bryde med det hidtidige princip om, at det alene er idrætsorganisationernes ansvar i Danmark at sanktionere udøvere, som benytter sig af forbudte præstationsfremmende midler.
Over for Politiken udtrykker DIF’s formand, Niels Nygaard, da også usikkerhed om, hvorvidt staten er bedre til at jagte dopingsyndere end idrættens organisationer, men lader samtidig en dør stå på klem for, at et mere direkte statsligt engagement kan være en god måde at begrænse dopingproblemet på. I en pressemeddelelse oven på Michael Rasmussens exit fra Tour de France bebuder han desuden, at DIF vil invitere Kulturministeriet og Anti Doping Danmark til en diskussion om, hvilke forslag man fra dansk side kan komme med til WADA-konferencen til efteråret, hvor det internationale antidopingagentur skal vedtage en ny kodeks mod doping.
Krav til motionscentre?
Endelig peger DGI på, at de fleste aftagere af dopingmidler ikke skal findes i eliteidrætten, men blandt såkaldte forfængelighedsmotionister i motionscentre og styrketræningsmiljøer. Det får DGI’s næstformand, Lynge Kjeldsen, til at efterlyse en stærkere indsats over for de private motionscentre, der ikke er omfattet af idrætsorganisationernes sanktionssystem.
Forfængelighedsdoping er generelt en anden problemstilling end sportslig motiveret doping, der har til hensigt at forbedre en præstation i konkurrencesammenhæng. Men Brian Mikkelsen og regeringen overvejer ifølge Politiken også nye initiativer over for de kommercielle motionscentre, som kan sikre, at flere eller alle tilslutter sig dopingbekæmpelsen. ”Der er tre måder at gøre det på. Enten ved at de private centre skal have en autorisation for overhovedet at være motionscenter. Eller ved at de bliver certificeret. Eller ved at de frivilligt tilslutter sig antidopingreglerne,” siger han, uden dog at lægge sig fast på nogen model.