Forslag til ny folkeoplysningslov

Siden 2009 har regeringens Folkeoplysningsudvalg undersøgt mulighederne for at modernisere og forenkle folkeoplysningsloven, som i det daglige regulerer kommunernes støtte til det frivillige foreningsliv og den folkelysende voksenundervisning. Nu har udvalget afleveret i alt 38 forslag til en modernisering af den nuværende lov. Ingen af enkeltforslagene rokker ved lovens grundpiller: Foreninger og voksenundervisningen skal fortsat være underlagt den samme brede folkeoplysningslov, ligesom den kommunale støtte skal forbeholdes foreningslivet og dets arbejde med børn og unge. Kommunal støtte til kommercielle aktører på f.eks. idrætsområdet vil altså ikke blive tilladt.

Demokratisk medborgerskab og brugerindflydelse

Til gengæld ønsker udvalget at styrke det ’demokratiske medborgerskab’ gennem loven. 

På symbolske plan foreslår rapporten, at målsætningen om at styrke det demokratiske medborgerskab skal skrives ind i lovens formålsbestemmelser. På nationalt plan skal et Folkeoplysningens Dialogforum sikre et bedre samarbejde mellem de folkeoplysende og de offentlige aktører, men også kunne støtte eller igangsætte nye udviklingsprojekter og partnerskaber. På lokalt plan skal kommunerne være forpligtede til at formulere en politik og strategi for deres folkeoplysende virksomhed, ligesom udvalget ønsker at sikre, at brugerne, f.eks. foreningerne, formelt får en høringsret, når kommunerne vedtager strategier, tilskudsregler osv. på området. Høringsretten skal sikre, at brugerne fortsat bliver inddraget i den kommunale beslutningsproces, efter at det for nogle år siden blev op til kommunerne selv at afgøre, om de vil nedsætte folkeoplysningsudvalg. Udvalget ønsker dog ikke at vende tilbage til et lovfæstet krav om folkeoplysningsudvalg, selv om mange kommuner har droppet dem.

Nyt nationalt videnscenter

Samtidig ønsker udvalget at oprette et nyt nationalt videns- og udviklingscenter for folkeoplysende virksomhed. 

Det skal ifølge udvalgets rapport bl.a. ”følge, diskutere og stille forslag til kvalitetssikring og dokumentation af den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige børne- og ungdomsarbejdes virke, herunder statistikker, evaluering og undersøgelser mv.” Udvalget argumenterer for, at foreningsidrætten i dag har glæde af Idrættens Analyseinstitut, mens voksenundervisningen og det øvrige børne- og ungdomsarbejde mangler et tilsvarende center for national og international viden. Og meget tyder på, at forslaget bliver realiseret. Da rapporten blev fremlagt på en konference den 2. november, gav undervisningsminister Tina Nedergaard ifølge en artikel på DGI’s hjemmeside tilsagn om 15 mio. kr. over tre år, der bl.a. skal gå til et nyt Nationalt Videnscenter. Desuden vil hun, som udvalget anbefaler, etablere et nyt dialogforum.

Mindre justeringer

Ud over de nævnte forslag lægger udvalget op til en række mindre justeringer af betydning for idrætten: 

Bl.a. skal kommunerne afsætte en årlig udviklingspulje, der også skal kunne søges af selvorganiserede grupper. Det ligner en tilbagevenden til de afskaffede 5-procentpuljer, men i modsætning til tidligere bør der efter udvalgets mening ikke være et krav om, at puljerne har en bestemt størrelse. Desuden skal kommunerne kunne fravige kravet om deltagerbetaling for foreningsaktiviteter for at kunne nå ressourcesvage grupper, ligesom kommunerne skal kunne anvise lokaler til folkeoplysende aktiviteter i alle institutioner, der er fuldt skattefinansierede. Det er ikke muligt i dag.

Ingen enighed om lokaletilskud

Generelt lægger hovedparten af rapportens 38 forslag kun op til mindre justeringer – eller meget brede anbefalinger, som det f.eks. er tilfældet, når rapporten foreslår et tættere samarbejde mellem kommuner og foreninger på sundhedsområdet. 

Derimod lykkedes det ikke for udvalget at blive enig om en forenkling af de snørklede regler for lokaletilskud. De store idrætsorganisationer under Idrættens Fællesråd ønsker sammen med Kommunernes Landsforening (KL) at fjerne lovens krav om, at kommunerne skal dække mindst 65 pct. af de lokaleudgifter, som foreninger med børn og unge under 25 år har. Ifølge idrætsorganisationerne og KL vil det give kommunerne mere frihed til fremme fornyelse og fleksibilitet på facilitetsområdet til glæde for alle. Omvendt fastholder Dansk Ungdoms Fællesråd, at de nuværende regler er en garanti for, at kommunerne ikke sparer støtten væk eller skaber nye, ligeså bureaukratiske regler lokalt. Hvem undervisningsminister Tine Nedergaard vælger at lytte mest til, står klart til februar, hvis regeringen som forventet bliver klar med et udspil til ny folkeoplysningslov.