Fortsat overforbrug i danske håndboldklubber
Trods stigende omsætning bruger de danske håndboldligaklubber fortsat mere, end de får ind. Og forude lurer det største negative driftsresultat nogensinde. Idan har gennemgået klubbernes regnskaber.
Den skærpede sportslige konkurrence i de to danske håndboldligaer betyder en skærpet økonomisk konkurrence mellem klubberne om at tilvejebringe de fornødne midler til spillerinvesteringer. Så selv om omsætningen i håndboldligaen fortsat stiger, har klubberne stadig problemer med at balancere driften. Idans gennemgang af ligaklubbernes regnskaber viser, at omsætningen i de bedste danske herre- og dameklubber er steget fra over 12 mio. kr. pr. klub i gennemsnit i 2005/2006 til 14,6 mio. kr. i gennemsnit i 2006/2007 (se figuren nederst). Men klubbernes seneste årsregnskaber dokumenterer, at den skærpede konkurrencesituation samtidig får klubberne til at skrue højt op for udgifterne i forhold til de reelle indtægter. Gennemsnitligt set er underskuddet for klubberne ganske vist skrumpet fra 260.000 kr. til 120.000 kr. siden årsregnskaberne for 2005/2006, men det skyldes primært enkelte klubbers store overskud. Lidt under hver tredje af de danske ligaklubber har stadig underskud på driften, mens godt halvdelen kommer ud med mindre overskud.
Stabilitet blandt de store klubber
I feltet af de økonomisk mest stabile klubber finder man blandt andet Skjern Håndbold og Viborg, der sammen med FCK Håndbold er blandt ligaernes økonomiske dukse.
Med en omsætning på over 40 mio. kr. og et overskud på næsten 1,2 mio. kr. efter skat er Viborg godt kørende. I 2007/2008-regnskabet er klubbens omsætning steget til mere end 53 mio. kr., og selvom driften udviste et underskud på én mio. kr. i 2007/2008, har en nylig aktieudvidelse på 52,7 mio. kr. lagt en meget solid bund. Den positive udvikling finder man også i FCK Håndbold, der med investeringen i Anja Andersens drømmehold fra Slagelse ligner en fremtidig storklub på både herre- og damesiden. Med løbende forstærkninger vil FCK Håndbold nok også kunne klare sig langt i de europæiske turneringer.
Tilførsel af kapital er nødvendig
De gode eksempler til trods synes flere klubber at have problemer. Eksempelvis kommer Team Tvis Holstebro ud med et mindre overskud på 14.000 kroner i 2006/2007, men har i slutningen af 2006 optaget lån i form af ansvarlig lånekapital for at leve op til DHF’s økonomiske krav. Efterslæbet kommer som følge af et underskud på 650.000 kr. i 2005/2006 og andre underskud i de foregående sæsoner. I alt er der tilført 2,1 mio. kr. i ansvarlig lånekapital.
Også Århus GF har haft vanskeligheder. Her er der i 2006/07 tilført kapital på en mio. kr. i form af et lån på særlige vilkår. Desuden er sket en aktieudvidelse på 500.000 kr., så egenkapitalen er styrket. Uden disse tilførsler af midler kunne Århus GF formentlig ikke blive godkendt som kontraktklub. Ifølge det seneste koncernregnskab fra Århus Elite udgør klubbens egenkapital 0,8 mio. kr. pr. 30. juni 2008. Derfor har Århus Elite A/S stillet ansvarlige lån på 1,8 mio. kr. til rådighed for selskabet.
Københavnske helte i vanskeligheder
Det nye skud på stammen i herrernes liga, Ajax Heroes, synes at være i store økonomiske vanskeligheder. Klubben har betydelig gæld, og selskabet undgår alene et større underskud i 2006/2007 på grund af regulering af udskudt skat. Med en nedrykning til 1. division ved afslutningen af 2006/2007-sæsonen har det også af økonomiske grunde været vigtigt at sikre sig oprykning til landets bedste række.
På den anden side ville en stille og rolig afvikling af gælden i 1. division måske være en bedre løsning for københavner-klubben, der har haft underskud på driften alle år siden 2000, og som i 2005/2006 måtte indgå aftaler med kreditorer for at undgå økonomisk kollaps. Uden en tilførsel af ansvarlig lånekapital ville klubben ikke kunne tegne kontrakter. Heroverfor står Team Esbjerg Håndbold A/S, der i 2006/2007 har det næststørste underskud af alle klubber med et tab på to mio. kr. efter skat. En stor del af aktiekapitalen er derved tabt. Denne er dog retableret i 2007/2008 gennem en aktieudvidelse. Klubbens drift i denne sæson viser samtidig et mindre overskud. SK Aarhus har med mere end en fordobling af lønbudgettet fra godt to mio. kr. til 5,3 mio. kr. skabt sig et betydeligt underskud og tabt en stor del af egenkapitalen. I alt lander Århus-klubben på lidt over 1,6 mio. kr. i minus efter skat i 2006/2007. For at stabilisere forretningen og sikre overlevelse i den bedste række har klubben fået tilført i alt 2,4 mio. kr. i aktiekapital – 900.000 i regnskabsåret og 1,5 mio. siden da.
Aalborg DH som 'topscorer'
Topscoreren rent underskudsmæssigt er dog Aalborg DH, der endnu engang præsenterer et dårligt regnskab, denne gang på minus 7,5 mio. kr. i 2006/2007.
Forretningen ser alt andet end sund ud, og er spillet på banen en afspejling af, hvad der sker på den økonomiske front, burde det ende med en nedrykning. Ejerne bag klubben har de seneste tre år tilført selskabet ansvarlig lånekapital for et tocifret millionbeløb for at dække hullerne. På intet tidspunkt har selskabet dog generet en indtægt, der bare tilnærmelsesvis gør det muligt at betale pengene tilbage. De forekommer at være tabt. Endelig kan man fremhæve de alvorligere økonomiske vanskeligheder i Fredericia HK(læs også side 4), Horsens HK og Ikast-Brandes annoncerede underskud i 2007/2008 på mere end 20 mio. kr. Meget tyder på, at 2007/2008 dermed kan blive året, hvor den hidtidige rekord i samlet underskud fra 1999/2000 bliver slået.
Utilfredsstillende udvikling
Spiralen af negative driftsresultater er selvsagt yderst utilfredsstillende. Selvom det i det store hele er vanskeligt at sammenligne håndboldklubber med almindelige virksomheder, der skal generere overskud, bør klubberne som minimum have balance i regnskaberne.
DHF har de senere år søgt at skabe en større økonomisk ansvarlighed blandt klubberne ved at indføre krav om, at egenkapitalen skal udgøre mindst 25 procent af lønbudgettet – ellers ryger retten til at skrive kontrakter. Indtil videre er ligaklubberne inde i en overgangsfase, hvor kravene først vil være fuldt gældende fra og med årsregnskabet 2008/2009. Allerede nu tyder meget på, at adskillige klubber får svært ved at leve op til de skærpede krav, når de er fuldt gældende. Håndboldens økonomi i de kommende år bliver derfor spændende at følge. Ikke mindst i forhold til, hvilke reelle sanktioner DHF vil idømme klubber, der ikke lever op til deres forpligtelser.
Mens omsætningen i håndboldens ligaklubber er steget markant siden midten af firserne, kniber det fortsat med at klubberne til at løbe rundt. I regnskabsåret 2006-2007 endte med et gennemsnitligt underskud på 120.000 kr. i landets klubber. I 2007-2008 kan underskuddet stige markant.