Frivillighed: Ledelsen skal lede og lave langsigtede løsninger frem for brandslukning

Flere idrætsforeninger har råbt op om manglen på frivillige hænder efter coronakrisen, og ordet frivilligkrise bliver ofte nævnt i diverse medier. Men er der tale om en decideret krise, og hvad gør vi i så fald ved den? Det var omdrejningspunktet for Idan Forums seneste netværksmøde tirsdag 8. november.

Peter Forsberg, der er senioranalytiker i Idrættens Analyseinstitut (Idan) og projektleder for Idan Forum, kridtede banen op og præsenterede tal og tendenser på frivillighedsområdet. Selvom tallene tyder på, at antallet af frivillige ikke har ændret sig markant de seneste år, er der alligevel en tendens til, at danskerne bruger mindre tid på det frivillige arbejde nu.

”Brugte man i 2004 ti timer om måneden, så bruger man syv timer i 2020. Så det kan godt være, der er det samme antal frivillige, men vi skal måske også være opmærksomme på, hvor meget tid de kan investere i det frivillige arbejde hver især. Det kan måske forklare den udfordring, som flere foreninger udtrykker,” sagde Peter Forsberg.

I samme ombæring præsenterede Peter Forsberg forskellige forhold, som kan have betydning for, om man arbejder som frivillig eller ej. På baggrund af Idans seneste rapport om danskernes motions- og sportsvaner viser der sig en tendens til, at man er mere tilbøjelig til at være frivillig, hvis man er en ung mand med børn og desuden er foreningsaktiv.

”Til gengæld er der ingen tegn på, at for eksempel uddannelsesniveau og trivsel, som ellers er nogle af de faktorer, der har stor betydning for idrætsdeltagelsen, skulle spille ind på, om man er frivillig inden for idrætten eller ej,” sagde Peter Forsberg.

Hvis man dykker længere ned i tallene og ser på typen af frivilligopgaver, som der også er blevet spurgt ind til i ’Danskernes motions- og sportsvaner’, er der dog en tendens til, at uddannelsesniveau spiller ind på, hvilke frivillige opgaver den enkelte påtager sig. Således er der større tendens til, at dem med en længere uddannelse er dem, der sidder på leder- eller bestyrelsesposter eller med administrativt arbejde.

Tænk i langsigtede løsninger

I DGI arbejder de løbende med frivillighed, ligesom de løbende får henvendelser fra foreninger, der har problemer med at rekruttere frivillige. Det fortalte Martin Kjærgård, der er konsulent i Idrættens Arenaer i DGI.

”Det er ikke en ny problematik, og når vi oplever foreninger, der bøvler med at rekruttere frivillige, så er det først i 11. time, at man prøver at finde løsninger ved eksempelvis at lave opslag på sociale medier, hvor man appellerer til medlemmerne om, at man mangler,” startede Martin Kjærgaard ud og fortsatte:

”Ud fra de erfaringer vi gør os, så er brandslukning ekstremt udbredt – særligt op mod sæsonstart, og det kan også være nødvendigt, men vi er nødt til at se på mere langsigtede løsninger. Også selvom nogle vil sige, at det er der ikke kræfter til, så vil vi prøve at insistere på det,” sagde han.

Der, hvor frivilligheden er under pres, er blandt andet i de foreninger, hvor ledelsen selv løser de praktiske opgaver og først råber om hjælp, når de ikke selv kan nå mere i stedet for at arbejde strategisk med blandt andet rekruttering og uddelegering af opgaver, fortalte Martin Kjærgaard.

Det bakkes op af tal fra en undersøgelse, som Idan tidligere har lavet, og som Peter Forsberg præsenterede i sit oplæg. Undersøgelsen ’Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten’ peger på, at der er en klar sammenhæng mellem, om man har en plan for rekruttering og fastholdelse af frivillige, og så om det rent faktisk lykkes.

Således svarer 31 pct. af foreninger uden en frivilligstrategi, at de alligevel har fået flere frivillige, mens det er hele 54 pct. for de foreninger med en strategi. Desuden svarer 19 pct. af foreningerne uden en strategi, at de har oplevet færre frivillige, mens det kun gælder for 12 pct. af de foreninger, der har haft en strategi for rekruttering og fastholdelse. 

”Hvis foreningen skal have større succes, så er det en ledelsesopgave. Det betyder også, at de personer, der sidder i bestyrelsen, måske ikke er de rigtige. Hvis de er gode til at løse praktiske opgaver, så skal de gøre det i stedet. Ellers risikerer man, at der ikke bliver ledet, og så skaber man ikke gode forudsætninger for at være en god forening,” sagde han.

Derudover er det vigtigt, at man som ledelse får gjort opmærksom på, hvad det vil sige at være medlem af en forening, mente Martin Kjærgaard.

”Nogle steder skal der rykkes på folks opfattelse af, hvad det vil sige at have et medlemskab i en forening, for der er altså også noget forpligtende i det, og de foreninger, der har held med at synliggøre det, har nemmere ved at engagere deres medlemmer,” slog Martin Kjærgaard fast.

Giv de unge frihed og plads til selvbestemmelse

Dagens vært, Frontløberne, der er et iværksættermiljø i Aarhus, præsenterede deres tilgang til medlemskab og frivillighed. Her kan man eksempelvis ikke være passivt medlem. Det er skrevet ind i betingelserne, at man skal deltage i fællesskabet ved at afvikle to til tre aktiviteter i løbet af et år, fortalte Daniel Aneto, der er en af de daglige ledere af Frontløberne.

Til gengæld arbejder foreningen med en flydende form for frivillighed og deltagelse, hvor folk tager del af ren og skær lyst og engagement.

”Vi er på mange måder anderledes end idrætten, hvor miljøet nok har tendens til at være meget struktureret, hvor der ikke er så meget selvbestemmelse, men hvor frivilligheden er bestemt i forvejen på den måde, at der bliver udstukket nogle opgaver, som skal løses,” sagde Daniel Aneto.

Hos Frontløberne er der i højere grad lagt vægt på, at initiativerne skal komme nedefra og fra de unge selv.

”Som ledelse skubber vi de frivillige i en retning, men vi vil rigtig gerne have, at det kommer fra aktørerne selv, mere end at vi som hus lægger opgaver eller events ud og siger, ’det her skal vi have lavet’. På den måde bygger vi i høj grad vores hus på autonomi,” forklarede han.

Frontløberne arbejder desuden med et princip, de selv kalder for ’de 100 nøglers princip’, der går på, at medlemmerne får udleveret en nøgle, der gælder til stort set det hele i huset.

”Vi har virkelig mange nøgler, der flyver rundt i byen, men vi oplever aldrig, at der bliver stjålet noget. Til gengæld får de unge en følelse af ejerskab over stedet. Generelt arbejder vi med, at jo større frihed de unge føler, de har, jo mere ejerskab tager de. For mit eget vedkommende føler jeg, at jeg har været med til at drive frontløberne i flere år, selvom jeg først er blevet daglig leder for en måned siden,” sagde Daniel Areto.