Frivillighed og samvær fylder i europæiske sportsklubber

På nogle områder ligner europæiske sportsklubber hinanden så meget på tværs af landegrænser, at man ifølge professor Bjarne Ibsen fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) ved Syddansk Universitet kan tale om ’europæisk sportsmodel’:

Foreningerne er vidt og bredt baseret på frivilliges indsats og på et – varierende – offentligt tilskud. Helt generelt vægter sportsklubberne samvær og kammeratskab højere end den sportslige konkurrence, selv om det sportslige også fylder meget. Kun i et land at de ti deltagende, Ungarn, vægtes sportslige resultater lidt højere end det sociale liv.

Resultaterne er fra den nyligt udgivne anden rapport fra CISC’s store, EU-støttede forskningsprojekt ’Social Inclusion and Volunteering in Sports Clubs in Europe’. Rapporten handler om europæiske sportsklubber, og den efterfølges i løbet af de næste måneder af yderligere et par rapporter, blandt andet en, der bygger på medlemmernes og de frivilliges oplevelser.

Største undersøgelse af foreninger nogensinde

35.790 sportsklubber i Holland, Belgien, Tyskland, Danmark, England, Norge, Polen, Ungarn, Schweiz og Spanien har deltaget, hvilket gør undersøgelsen til den største nogensinde. Rapporten behandler fire emner: Foreningernes struktur, styring og ledelse, frivillighed og social integration.

Over halvdelen af de europæiske sportsklubber er små, dvs. har under 100 medlemmer. Kun en ud af ti har over 500 medlemmer. To tredjedele af klubberne tilbyder én primær idrætsgren. En del klubber er temmelig gamle, men hver tredje er dannet efter årtusindskiftet, og især i de lande, der tidligere havde autoritære regimer (Spanien, Polen og Ungarn), er der mange relativt nye foreninger.

Sammen med Tyskland, Holland og Schweiz ligger Danmark i toppen, hvad angår medlemsdeltagelse: Hver fjerde voksne er medlem af en idrætsforening, og nogle undersøgelser tyder på endnu mere.

Mindre gode til at inkludere særlige grupper

Danske foreninger er gode til at få midaldrende og ældre med, faktisk har vi suverænt flest foreninger med en medlemssammensætning, hvor over halvdelen er fyldt 65 år. Hver tiende forening er en ældreforening herhjemme. Her adskiller vi os klart fra Norge, hvor foreningsarbejdet især er rettet mod børn og unge.

Til gengæld kniber det for de danske sportsklubber at inkludere handicappede. Mens 59-64 pct. af de norske, tyske og engelske foreninger har 1-10 pct. handicappede medlemmer, er andelen langt mindre i Danmark: Her har 38 pct. af foreningerne 1-10 pct. handicappede i medlemsskaren.

Også hvad angår inklusion af mennesker med anden etnisk baggrund ligger Danmark i bunden i forhold til andre europæiske lande. 46 pct. af foreningerne herhjemme har ingen medlemmer med fremmed baggrund, og andre 46 pct. har 1-10 pct. medlemmer. Kun Polen overgår det.

”I Norge opløste man på et tidspunkt handicapidrætsforbundet, fordi der skulle være plads til handicappede i alle foreninger. Om det er årsagen, tør jeg ikke sige – men vi kan se, at en større andel af foreninger har handicappede og mennesker med migrantbaggrund som medlemmer, end vi ser det i Danmark,” forklarer Bjarne Ibsen.

Også i lande som Tyskland og Holland er foreningerne bedre til at inkludere handicappede og mennesker med anden etnisk baggrund end de danske foreninger. Her er tilskudssystemerne i højere grad målrettet bestemte formål, end vi ser det herhjemme. Men om dét er årsagen, er Bjarne Ibsen forsigtig med at konkludere.

I bund hvad angår medlemsdemokrati

Noget overraskende ligger Danmark sammen med Belgien og Polen i bunden, når det kommer til klubbernes egen vurdering af, om de stræber efter at involvere medlemmerne i vigtige beslutninger.

Mens 47 pct. af spanske klubber er ’fuldstændigt enige’ i, at de sigter efter at involvere medlemmerne i vigtige beslutninger, gælder det samme kun 18 pct. af danske og polske foreningers bestyrelser.

Lægger man de to grupper sammen, som har svaret ’agree’ og ’totally agree’, ligger Holland i top med 89 pct. af klubberne, som mener, at de sigter efter at involvere medlemmer i vigtige beslutninger, mens Danmark og Belgien skraber bunden med 67 og 66 pct. Dette emne vil blive udfoldet yderligere her på Idan.dk, når der er flere resultater fra forskningsprojektet.

De største udfordringer for de danske, norske og tyske sportsklubber er menneskelige ressourcer: At få flere frivillige og flere medlemmer. Her fylder offentlig støtte og adgang til faciliteter ikke så meget – vi er i øvrigt også det land, hvor færrest foreninger betaler for at benytte faciliteter. Omvendt i Polen, Ungarn og Spanien, hvor faciliteter og økonomi er det mest udfordrende spørgsmål.