Funktionærer får flere motionstilbud på arbejdspladsen end (u)faglærte

Det er blevet mere populært at tilbyde motion på arbejdspladsen. Det viser en ny baggrundsrapport fra Idrættens Analyseinstitut (Idan), der går i dybden med resultaterne fra undersøgelsen af danskernes motions- og sportsvaner, som blev gennemført i 2020. Således svarede 46 pct. af de voksne lønmodtagere (funktionærer, faglærte og ufaglærte) i 2020, at de fik tilbudt motion gennem arbejdspladsen. Det er en stigning på 8 procentpoint siden 2016.

Det mest udbredte tilbud på arbejdspladserne er at give rabat på sports- og motionsaktiviteter (19 pct.), der foregår andre steder end på arbejdspladsen. 18 pct. af arbejdspladserne arrangerer motionsaktiviteter og træning udenfor arbejdstiden, mens andre 18 pct. sørger for, at medarbejderne kan deltage i f.eks. turneringer, stævner og kampagner. Dernæst er der 14 pct. af arbejdspladserne, der giver mulighed for motionsaktiviteter eller træning i fritiden, 10 pct. tilbyder et medlemskab til en idrætsforening, mens færrest (6 pct.) angiver, at de arrangerer motionsaktiviteter eller træning i arbejdstiden (figur 1).  

Figur 1: Næsten halvdelen af de arbejdende danskere får motionstilbud på arbejdspladsen (pct.)

Figuren viser svarfordelingen på spørgsmålet ’Tilbyder din arbejdsplads dig ét eller flere af følgende tilbud?’ blandt respondenter i arbejde.

Ser man på, hvor ofte danskerne benytter sig af arbejdspladsernes motionstilbud, er der dog en tendens til, at de mest populære tilbud er dem, der foregår i arbejdstiden.

Således er der 47 pct. af de danskere, der har mulighed for at træne eller dyrke motionsaktiviteter på egen hånd i løbet af deres arbejdstid, der benytter sig af det mindst én gang om ugen, mens 35 pct. deltager i motionsarrangementer, som deres arbejdsplads arrangerer i arbejdstiden, mindst én gang om ugen. Til sammenligning er der 20 pct., som deltager i motionsaktiviteter eller træning mindst én gang om ugen, hvis det bliver arrangeret uden for arbejdstiden (figur 2). Der er desuden 44 pct., som aldrig benytter sig af motionsaktiviteter eller træning uden for arbejdstiden.

”Det er jo interessant, at det er et mindretal af danskerne, der har mulighed for at dyrke idræt i løbet af deres arbejdsdag, men at undersøgelsen viser, at det er den form for motion, der er størst opbakning til. Hvis man vil have flere aktive danskere, kunne det altså tyde på, at der ligger et gemt potentiale her,” siger Steffen Rask.

Hos Dansk Firmaidræt har man også noteret sig, at flere kommer med i motionsfællesskaberne, når arbejdspladsen er omdrejningspunktet.

”Resultaterne fra Idans undersøgelse understreger, at hvis vi som samfund for alvor vil gøre op med den alt for store ulighed i sundhed, så er motion i arbejdstiden et oplagt redskab at tage i brug,” siger Mette Mandrup, Generalsekretær i Dansk Firmaidræt.

”Desuden styrker kollegamotion både trivsel og sammenhold på den enkelte arbejdsplads, og det forebygger nedslidning og tidlig pension,” siger hun.

Figur 2: En større andel benytter sig af motionstilbud, arbejdspladsen tilbyder, der foregår i arbejdstiden (pct.)

Figuren viser svarfordelingen til spørgsmålet ’Hvor ofte benytter du disse tilbud?’ for forskellige idrætstilbud, der udbydes af arbejdspladsen. Spørgsmålet er kun stillet til dem, der rent faktisk modtager følgende motionstilbud fra arbejdspladsen: ’Giver mulighed for motionsaktiviteter/træning i arbejdstiden’, ’Arrangerer motionsaktiviteter/træning i arbejdstiden’, ’Arrangerer motionsaktiviteter/træning uden for arbejdstiden’.

Ulighed i motion på arbejdspladsen

Selvom motion på arbejdspladsen er blevet mere udbredt, er der stor forskel på, hvem der får tilbudt aktiviteterne. Resultaterne viser, at andelen, der slet ikke tilbydes nogen former for motionstilbud, er større blandt faglærte og ufaglærte end blandt funktionærer.

Således er det 40 pct. af funktionærerne, der angiver, at de ikke har adgang til nogen motionstilbud, mens det gælder for henholdsvis 52 pct. af de faglærte og 53 pct. af de ufaglærte.

”Derudover viser resultaterne, at faglærte har adgang til flere tilbud end ufaglærte lønmodtagere, mens funktionærer er dem, der har allerflest motionstilbud,” siger Steffen Rask.

Han henviser blandt andet til, at 19 pct. af funktionærerne angiver, at deres arbejdsplads giver mulighed for motionsaktiviteter eller træning i arbejdstiden, mens det kun gælder 11 pct. af de faglærte og 6 pct. af de ufaglærte. Den samme tendens gør sig gældende for de motionsaktiviteter eller træning, som arbejdspladsen arrangerer uden for arbejdstiden. Her er det 23 pct. af funktionærerne, der får dét tilbud, mens det gælder 13 pct. af de faglærte og 11 pct. af de ufaglærte.

Figur 3: Funktionærer tilbydes oftere motionstilbud på arbejdspladsen (pct.)

Figuren viser svarfordelingen på spørgsmålet ’Tilbyder din arbejdsplads dig ét eller flere af følgende tilbud?’ fordelt på faggrupper. Figuren indeholder kun lønmodtagere (funktionærer, faglærte og ufaglærte arbejdere).

”Rigtig mange danskere bruger stadig mere tid på deres arbejde. Det gælder både funktionærer og ufaglærte, og det har betydning for deres sundhed. I Dansk Firmaidræt vil vi meget gerne hjælpe både samfundet og den enkelte arbejdsplads med at skabe holdbare løsninger, så vi får flere aktive arbejdspladser og kolleger – og mindre ulighed i sundheden,” siger Mette Mandrup.

Hun understreger, at der er behov for, at man går sammen på tværs af brancher og fagområder for at få flere med.

”Men der er også brug for, at vi får set på, om der er andre værktøjer, vi som samfund skal bruge for at få flere arbejdspladser til at gøre motion og bevægelse til en naturlig del af arbejdsugen,” siger hun.