Fysisk aktivitet skal ind i hverdagen

Samfundets strukturer skal indrettes, så fysisk aktivitet bliver en mere naturlig del af den brede befolknings hverdagsliv, anbefaler 30 forskere, som Kulturministeriet før jul samlede til en såkaldt konsensuskonference. Konferencens slutprodukt var en konsensusudtalelses, som angiver, hvad alle forskerne kunne enes om. Den fokuserer på seks ’arenaer’, som er specielt vigtige at have fokus på i fremtiden, hvis fysisk aktivitet skal vinde frem i befolkningen. De seks områder er skolen, arbejdspladsen, sportsklubben, nærmiljøet, ny teknologi og sundhedssystemet. Skolen står centralt i udtalelsen, som anbefaler, at fysisk aktivitet kommer til at fylde betydeligt mere i skoledagen. Det skal ske gennem flere idrætstimer og mere fysisk aktivitet i frikvarterer samt andre undervisningstimer end idræt. Ligeledes anbefaler konferencen, at elever får lektier i fysisk aktivitet med hjem for at sikre, at børn får mindst den anbefalede én times fysisk aktivitet om dagen. På arbejdspladsarenaen er tankegangen den samme, da det her handler om, at fysisk aktivitet skal gøres til en del af den daglige arbejdsdag ved bl.a. at have specifikke fysiske aktiviteter planlagt i arbejdstiden, men også ved at arbejdspladsen tilbyder sport efter endt arbejdstid.

De fire ivrige områder

Blandt de konkrete fokusområder inden for de øvrige fire ’arenaer’ nævner udtalelsen f.eks. at tilgængelighed i dobbelt forstand er en væsentlig barriere, som skal overkommes. 

I sportsklubber handler det om, at tilbuddene skal gøres mere tilgængelige for alle, hvorfor der bl.a. skal fokuseres på, at kvinder kommer til at deltage i samme grad som mænd. I nærmiljøet handler tilgængelighed om, at det offentlige rum skal anlægges, så alle har kort til motionsfaciliteter som eksempelvis løbe-, gåstier og træningspavillioner. Ny teknologi er taget med, fordi forskerne mener, at internettet i fremtiden vil få stor betydning for at motivere det enkelte individ til fysisk aktivitet samt, at samle folk der vil dyrke idræt med andre. Endelig nævnes sundhedssystemet med henvisning til, at det skal opfordre inaktive til at blive aktive.

Lille indsats har effekt

Ud over vigtigheden af at indrette samfundets strukturer til fysisk aktivitet vurderer formanden for Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning, Jens Bangsbo, at der blandt forskere er bred enighed om, ’at selv den mindst aktive kan forbedre sin sundhedstilstand ved en ganske lille indsats’. 

Kulturministeriet havde til konferencen samlet 30 eksperter, som til hverdag forsker i enten fysisk aktivitet og/eller sundhed på vidt forskellige forskningsfelter. Konferencen arbejdede ud fra et udgangspunkt om, at fysisk aktivitet fysisk er et sundhedsmæssigt og socialt gode, der i fremtidens Danmark bør tilkomme alle borgere gennem hele livet.