Fysisk aktivitet styrker indlæring
Formodninger om fysisk aktivitets positive effekt på læring er nu blevet dokumenteret af en række skandinaviske forskere.
Det kan nu dokumenteres, at fysisk aktivitet fremmer indlæring i ordets brede forstand hos både unge og ældre. Sådan lyder konklusionen efter en konsensuskonference om fysisk aktivitet og læring blev afholdt i slutningen af oktober af Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning (KIF) i samarbejde med idrættens organisationer. Her fremlagde ni forskere fra forskellige fag og discipliner på området og med afsæt i forskellige videnskabelige metoder forskningsresultater, der belyser sammenhængen mellem fysisk aktivitet og læring. Efterfølgende diskuterede konferencedeltagerne resultaterne og nåede frem til seks opsummerende konklusioner på sammenhængen mellem fysisk aktivitet og læring:
- Fysisk aktivitet forbedrer kognition, dvs. indlæring og intellektuelle færdigheder, i forhold til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed.
- Fysisk aktivitet kan være et redskab til positiv udvikling af mentale, emotionelle og sociale processer.
- Fysisk aktivitet øger dannelsen af stoffer, der kan fremme hjernens strukturelle og funktionelle ændringer gennem læring og erfaring.
- Læring fremmes bedst, hvis den fysiske aktivitet er udfordrende, varieret og indebærer succesoplevelse.
- Fysisk aktivitet øger hjernens modstandsevne mod kognitiv svækkelse som følge af alder og sygdom.
- Fysisk aktivitet integreret i undervisning ud over idrætsundervisning har vist sig at fremme læring.
Læring i alle aldre
Der har i længere tid været fokus på, om der var en læringsmæssig gevinst ud over de sundhedsmæssige fordele ved f.eks. at indføre mere idræt i skolernes undervisning. Konsensuskonferencens deltagere bekræfter formodningen om sammenhængen.
Samtidig viser de præsenterede forskningsresultater, at det ikke kun gavner læringen hos børn, men at voksne får de samme læringsmæssige fordel af den fysiske aktivitet, ligesom den negative påvirkning af hjernen som følge af alder kan mindskes. Fremadrettet peger konsensuskonferencen på, at resultaterne bør få konsekvenser for f.eks. tilrettelæggelsen af undervisning på skoler og ungdomsuddannelser, planlægning af byrum og organisering af foreningers tilbud. Men samtidig påpeger konferencen, at det er nødvendigt med mere viden om bl.a. hvilke aktiviteter og omgivelser, der virker.