Grønlands klima skaber pres på faciliteter

Målt på antal idrætshaller er grønlandsk idræt godt forsynet med idrætsfaciliteter. I alt findes der 44 større eller mindre indendørs idrætshaller rundt omkring i Grønland. Og med en befolkning på blot 56.000 svarer det til knap 1.300 borger pr. indendørs halfacilitet, nogenlunde samme tal som i Danmark.

Den største post på de fire grønlandske kommuners budgetter vedrører da også idrætsfaciliteter – ligesom i Danmark. Men så hører mange af lighederne mellem de to lande også op, viser Idans undersøgelse af grønlandsk idræt, ’Idræt i Grønland’. En af de helt afgørende forskelle er klimaet i Grønland.

I store dele af året vanskeliggøres udendørs idrætsaktiviteter af kulde, sne og mørke, og derfor spiller de anlagte indendørs idrætsfaciliteter en helt afgørende rolle for idrætslivet i Grønland. Eksempelvis er der ikke en eneste græsbeklædt fodboldbane i Grønland. Derfor har nationalsporten udfoldet og udviklet sig på grusbaner og i de indendørs haller.

Disse ydre betingelser har gjort indendørs fodbold og den senere udløber, futsal, til en grønlandsk succeshistorie – bl.a. med sejr over Danmarks futsal-landshold i november 2015. Men det har også gjort de indendørs faciliteter til flaskehalse for en meget stor del af den foreningsorganiserede idræt, ikke mindst børne- og ungeidrætten.

Mindre kunstgræsbaner er en ny facilitet på det grønlandske idrætslandkort, der er anlagt fire af i Grønland. Men mange steder har man mere eller mindre konkrete planer om at bygge store kunstgræsbaner til 11-mands-fodbold, måske endda overdækket og med tilskuertribuner.

Udfordringen er, at det er dyrt at bygge i Grønland, hvor fundamentet ofte skal sprænges ud af klippefjeld, og materialer skal sejles langvejs fra. Desuden er mange initiativer båret af få ildsjæle, som ofte kommer til kort i mødet med projekteringskrav, fondsansøgninger og kampen om offentlig støtte fra en slunken grønlandsk statskasse.

Mange muligheder i større byer

Som i Danmark møder man i Grønland både kommunale og selvejende faciliteter og i Nuuk desuden en mindre håndfuld kommercielle fitnesscentre.

Facilitetsdækningen varierer på tværs af kommuner, og især mellem byer og bygder.

Presset på de mest populære faciliteter, typisk hallerne, er størst i større byer som Nuuk og Ilulissat, som til gengæld har en bredere vifte af facilitetstyper. I hovedstaden Nuuk findes der ud over de traditionelle idrætshaller også en svømmehal, skilift, skaterbane og en mindre kunstgræsfodboldbane.

I de mindre byer er der få forskellige typer af faciliteter, men til gengæld er der relativt god plads i de faciliteter, der findes.

Hele året er der gang i Nuuk Skiklubs klubhus centralt i byen. Om sommeren med løb og rulleski og i vinterhalvåret med skiløb. Alle kan låne ski gratis i klubhuset.

Særligt i de fem større bysamfund med flere end 3.000 indbyggere vil en helårs udendørsbane til fodbold og andre former for boldspil og aktiviteter kunne bidrage til at mindske problemerne med pladsmangel i haller. Mange aktiviteter organiseres i vintermånederne i haller, selvom de egner sig bedst til at blive dyrket på større baner, og en overdækket multifunktionel kunstgræsbane vil kunne afhjælpe en stor del af presset.

En helårs udendørs kunstgræsbane vil være en stor investering i Grønland. Man bør derfor også se på, hvordan den kan få så stor anvendelighed som muligt. Grønlænderne dyrker mange forskellige former for idrætsaktiviteter, og derfor er det interessant at se på, hvordan en kunstgræsbane både kan være til gavn for fodbold og andre boldspil samt eksempelvis gymnastik, fitnesstræning og skoleidræt.

Kommunernes støtte til idrætten

Også i Grønland spiller kommunerne en central rolle i idrætspolitik. En såkaldt landstingsforordning fra 2002 opstiller retningslinjer for kommuners støtte til foreningslivet, herunder foreningers muligheder for at benytte lokale idrætsfaciliteter, medlemsstilskud til børn og unge eller lokaletilskud ved brug af selvejende faciliteter.

Forordningen kan til en vis grad sammenlignes med den danske folkeoplysningslov, men på to områder adskiller forordningen sig dog væsentligt. Tilskud til rejser spiller en betydelig rolle og er i det vidtstrakte land langt vigtigere for foreningerne end eksempelvis medlemstilskud.

Desuden kan kommunerne i modsætning til Danmark frit vælge, om de vil yde tilskud til den organiserede idræt. Det ønsker bl.a. den organiserede idræt at ændre gennem en revision af forordningen. Idans gennemgang af kommunernes støtte til idrætsforeninger i Grønland viser dog også, at alle fire grønlandske kommuner i praksis yder betydelige tilskud til idrætten. Så præcis som i Danmark er kommunerne den største bidragsyder til den organiserede idræt.