Grønt lys til fireårige dopingudelukkelser

Udformningen af et nyt internationalt antidoping-kodeks er gået ind i slutfasen op til internationale antidoping-agentur WADA’s verdenskonference om doping i Sydafrika til november. Her skal regeringer sammen med den internationale idrætsbevægelse nå til enighed om nye harmoniserede dopingregler efter en lang forberedende proces med flere høringsrunder. Blandt de markante ændringer i udkastet til nyt kodeks er en fordobling af straffen for forsætlig brug af udbredte dopingstoffer som EPO og anabole steroider fra to til fire år. Fire års udelukkelser vil for mange eliteidrætsudøvere reelt sætte et punktum for den idrætslige karriere, og kritikere har derfor kaldt dem urimeligt hårde, ligesom de tidligere er blevet anset for juridisk problematiske. Bl.a. udtalte tyske domstole tilbage i 1990'erne i den såkaldte Katrin Krabbe-sag, at mere end to års udelukkelse var ude af proportion.

Men ifølge den franske dommer Jean-Paul Costa, der er tidligere præsident for den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, holder den nye skærpede straframme sig inden for internationale rets- og menneskerettighedsprincipper. ”Der er ingen tvivl om, at skærpelsen er signifikant, men den forbliver moderat, selv når man tager højde for konsekvenserne for udøverne,” skriver Jean-Paul Costa i en analyse bestilt af WADA, hvori han besvarer otte konkrete spørgsmål om det nye kodeks juridiske holdbarhed. Jean-Paul Costa peger som forslagets kritikere på, at dopingsanktioner skal være proportionelle, men konkluderer uden at gå ind i en nærmere diskussion af sanktionslængden, at det er tilfældet for fireårige udelukkelser. Samtidig hæfter han sig ved, at sanktionerne kan modereres i visse sager uden at opgive kodeksets princip om, at idrætsudøvere skal behandles ens på tværs af landegrænser og idrætsgrene. Costa er mere forbeholden over for kodeksets livlange udelukkelser ved gentagne dopingforseelser, men ender med at acceptere dem med det forbehold, at der i så fald bør være særlige garantier for udøvernes retssikkerhed i sådanne sager.

Restriktioner på dopingstests om natten

Det har ikke udmøntet sig i ændringer af udkastet til kodeks, men på andre punkter er antidoping-kodekset blevet justeret på Jean-Paul Costas anbefaling. 

Det gælder bl.a. i forhold til kravet om, at alle udøvere skal stå til rådighed for uanmeldt dopingkontrol døgnet rundt – også på privatboligen. Ganske vist konkluderer Costa, at behovet for effektiv dopingkontrol retfærdiggør dopingkontrol om natten trods generelle principper om respekt for privatlivet, men kun i de tilfælde, hvor der begrundet mistanke om alvorligt dopingmisbrug. Samtidig anbefaler han, at denne restriktion skal gælde fra kl. 23-6. Både tidsrummet og kravet om konkret mistanke er derfor skrevet ind i det seneste udkast til nyt kodeks. Det samme er Jean-Paul Costas afvisning af forældelsesregler i dopingsager i op til 14 år. I stedet opererer det nye udkast med en 10 års forældelsesfrist i alle dopingsager. Med en række andre mindre justeringer af udkastet til nyt antidoping-kodeks vurderer den tidligere domstolspræsident, at kodekset på de otte områder, han har forholdt sig til, lever op til sin egen indskrevne ambition om at respektere menneskerettigheder og retsprincipper om proportionalitet. Dog med en enkelt undtagelse: Ifølge det nye kodeks kan dopingdømte udøvere, som ikke har betalt skyldige sagsomkostninger ved den internationale sportsdomstol, CAS, eller fradømte præmiegevinster, ikke vende tilbage til idrætten. Bestemmelsen er blødt lidt op i det seneste udkast til kodeks, men reglen stadig for vidtgående, vurderer Costa, som bl.a. peger på, at professionelle udøvere kan havne i en økonomisk klemme, hvis de bliver forhindret i at have en indtjening gennem deres erhverv, som vil kunne dække gælden.

Det endelige antidoping-kodeks tager form

Selv om sidste-øjebliksrettelser kan komme ind, tegner der sig et stadigt mere præcist billede af det endelige antidoping-kodeks, som efter planen skal besluttes under WADA’s verdenskongres fra den 12.-15. november i Johannesburg. 

Introduktionen af fire års udelukkelse som standard ved bevidst dopingmisbrug nyder trods nogle kritiske røster opbakning fra en bred vifte af regeringer og idrætsorganisationer og vil næppe blive ændret. Strafskærpelsen er samtidig en behændig måde at lukke tidligere diskussioner om, hvorvidt dopingdømte udøvere burde udelukkes fra det efterfølgende OL, da de fire års udelukkelse gør spørgsmålet rent teoretisk. Det nye kodeks lægger samtidig større vægt på informationsindsamling og efterforskning over en bred front i indsatsen mod doping, ligesom WADA får videre rammer for at give strafnedsættelse eller ligefrem amnesti til udøvere, som bidrager med afgørende oplysninger. Begge dele afspejler en stigende erkendelse af, at den traditionelle dopingkontrol ikke kan stå alene. På kontrolsiden lægger kodekset i samme åndedrag også op til en mere ’smart’ og målrettet testning. Til gengæld vil de udvalgte udøvere, som skal opgive deres såkaldte ’where-abouts’, kunne misse tre besøg af dopingkontrollen over 12 måneder mod i dag 18 måneder uden at blive sanktioneret, så længe der ikke er tale om bevislig unddragelse. Endelig har WADA ved at indføre en højere grænseværdi på sporing af cannabis lukket debatten om de relativt mange sager, hvor udøvere privat har røget hash for efterfølgende at blive taget ved en dopingkontrol i tilknytning til konkurrence. En del antidoping-agenturer har klaget over, at de af den grund spildte ressourcer på at føre sager om et stof, som kun er forbudt under konkurrence og ikke giver nogen præstationsfordel. I samme åndedrag er et politisk mere kontroversielt forslag om kun at sætte stoffer og metoder, som påviseligt er præstationsfremmende, på dopinglisten droppet efter modstand fra bl.a. IOC. I stedet fastholder WADA i sit nye kodeks den gældende regel om, at stoffer og metoder kan komme på listen, hvis to af tre kriterier er opfyldt: De er potentielt præstationsfremmende, de udgør en potentiel sundhedsfare, eller de er imod ’sportens ånd’.

Det nye antidoping-kodeks skal træde i kraft den 1. januar 2015.