Håndboldkvindernes overmagt på tv er truet
Idans analyser af håndbold på dansk tv i 2006 afslører, at herrerne har vundet kraftigt ind på damerne. Et skidt EM for damerne og et godt EM for herrerne smitter tydeligt af på seertallene.
Håndbolden på dansk tv har for andet år i træk oplevet et fald i eksponeringen og i seerforbruget. Og det er er især damelandsholdet, som har problemer med at fastholde seernes interesse, viser nye tal fra Idrættens Analyseinstitut og Sponsor & Sport Analyse.
Kvinderne har haft et solidt overtag på skærmen siden midten af 1990’erne, hvor hele Danmark levede med i sofaen ved adskillige slutrunder. Men med et resultatmæssigt ringe 2006 for damelandsholdet (nr. 11 ved EM) og et godt år for herrerne (bronze ved EM) nærmer mændene sig nu pludselig kvinderne, når det gælder seernes gunst.
Både herrerne og damerne er faldet i eksponering i 2006. Damerne er eksponeret mere massivt end herrerne.
Landsholdets succes er vigtig
Med 8,5 mio. seertimer i 2006 har damelandsholdet nået et absolut bundniveau – det laveste niveau siden 1992! Ingen kampe ved EM i december nåede over 1 mio. seere, hvilket er en helt ny situation for kvinderne. Omvendt var fire af kampene ved herrernes EM de mest sete sportstransmissioner på dansk tv sidste år med mellem 1,1 mio. og 1,3 mio. seere.
Eksponering (timer)
|
Seertid (seertimer)
|
|||
|
Damelandsholdet |
Herrelandsholdet |
Damelandsholdet |
Herrelandsholdet |
2004 |
33,0 |
28,2 |
17,8 mio. |
14,1 mio. |
2005 |
21,2 |
13,6 |
15,9 mio. |
6,4 mio. |
2006 |
15,2 |
17,7 |
8,5 mio. |
13,6 mio. |
Eksponering af og seertid til håndboldtransmissioner med det danske landshold på de syv største sportstransmitterende kanaler i Danmark
Med mændenes succes ved det netop overståede VM, hvor semifinalen mod Polen blev overværet af ca. 1,7 mio. seere i snit, bliver det helt afgørende for tv-håndbolden, om kvinderne kvalificerer sig til VM.
Mens den opadgående kurve for mændene i høj grad kan forklares med landsholdets succes, kan den negative kurve for kvindehåndbolden dog ikke udelukkende forklares med 11.-pladsen ved EM. Isoleret set er ellers massivt eksponerede Slagelse således faldet markant i seerforbrug med 11,1 mio. seertimer i 2006 mod 16,8 mio. seertimer året før.
Så Anja Andersen og kvindelandsholdet må op i gear i 2007, hvis ikke Wilbek og co. skal overhale kvinderne i kampen om håndboldseernes gunst.
Ved brug af tallene skal Idrættens Analyseinstitut/Sponsor & Sport Analyse angives som kilde.