Håndboldøkonomi igen med røde tal

Dansk klubhåndbold har længe været plaget af økonomiske vanskeligheder. I regnskabsåret 2009/10 ramte klubberne i kvinderne og mændenes ligaer et historisk rekordunderskud på 2,8 mio. kr. i gennemsnit.

Selvom alle regnskaber for 2010/11 endnu ikke er aflagt, tyder meget på, at vi igen vil opleve en negativ rekord alene af den grund, at klubber som fx AG København, Kolding IF, Viborg HK og SK Aarhus kommer ud med meget store røde tal. En gennemgang af 11 af 23 tilgængelige regnskaber viser et gennemsnitligt underskud på 7,4 mio. kr.

Selv uden AG Københavns rekordunderskud er klubbernes gennemsnitlige underskud på 3,6 mio. kr. Dermed forstærkes polariseringen mellem ligaklubber med tilbagevendende store underskud og klubber, som trods økonomiske krisetider formår at sætte tæring efter næring.

AG København sætter ny rekord

AG København sprænger alle rekorder med et underskud på 44,8 mio. kr. efter klubbens effektfulde entré i Håndbold Ligaen. En af årsagerne skal findes i klubbens enorme vækst i personaleomkostninger, herunder spillerlønninger.

Udgifterne er steget fra 14,1 mio. kr. til 38,6 mio. kr. Underskuddet dækkes ifølge årsregnskabet gennem et tilskud på 45 mio. kr. samt tilførsel af yderligere ansvarlig lånekapital fra det Jesper ’Kasi’ Nielsen-kontrollerede firma, Kasi ApS.

Et andet spektakulært driftsresultat finder vi hos Kolding IF, der endnu en gang realiserer et markant underskud på 18 mio. kr., hvilket bringer klubbens egenkapital ned i minus 6,5 mio. kr. Klubben har forøget sin bankgæld og desuden fået tilført ansvarlig lånekapital. Over de seneste fire år har klubben tabt 45 mio. kr. på driften.

I Viborg HK, der ellers i mange år havde en solid økonomi, er det heller ikke lykkedes at vende den negative udvikling, og klubben med både et dame- og et herrehold i toppen af dansk håndbold ender efter en nedgang i bl.a. sponsorindtægterne med et underskud på 7,7 mio. kr. efter skat. Klubben har slanket organisationen og reduceret betydeligt i personaleudgifterne, men ikke nok til at forhindre, at egenkapitalen igen må holde for. Over de seneste tre år har klubben således tabt lidt over 28 mio. kr.

Historien om SK Aarhus ligger i forlængelse af de værste eksempler i dansk håndbold. Selvom klubben lader til at overleve en truende konkurs, realiseres et underskud efter skat på 5,2 mio. kr. Hertil kommer, at klubben har en negativ egenkapital på 9,4 mio. kr. Det er vanskeligt at se, hvordan klubben på kort sigt skal indfri sin gæld, medmindre den eftergives. Det skete også sidste år, hvor mere end 9 mio. kr. blev afskrevet af kreditorerne.

Også i Aalborg DH fortsætter de økonomiske problemer. Klubben realiserer igen et millionunderskud, denne gang på 3,4 mio. kr. efter skat.

Af yderligere underskudsgivende klubber blandt de, der til dato har aflagt regnskab, finder vi Mors-Thy og nedrykkerne fra Fredericia Håndbold med underskud på henholdsvis 300.000 og 700.000 kr. efter skat.

De foreløbige underskud blandt ligaklubber

De økonomiske dukse

Men nogle klubber synes at have fundet en vis balance. Som sædvanlig fremstår Skjern Håndbold A/S som en af dansk håndbold dukse med et mindre overskud 65.000 kr. efter skat og en omsætning på 18,6 mio. kr. I de 12 sæsoner, Skjern har spillet i ligaen, har klubben kun haft underskud i én sæson.

I Randers HK har man ligeledes fundet balancen og kommer for sjette år i træk ud med overskud. I alt 386.841 kr. efter skat lyder det på efter en omsætningsmæssig fremgang fra 17,8 mio. kr. i 2009/10 til 18,9 mio. kr. i 2010/11.

Bjerringbro-Silkeborg (BSV) kommer ligeledes ud med overskud på godt 750.000 kr. efter skat baseret på en let forøgelse af omsætningen set i forhold til sidste år. Selvom klubben i omsætning ikke kan måle sig med AG København, er klubben alligevel – især med den kendte ’Dyne-Larsen’ som ny mæcen – et seriøst bud på et hold, der fortsat vil blande sig i den absolutte top af dansk håndbold.

Også Team Nordsjælland realiserer et mindre overskud på 32.000 kr.

Hvordan opnås balance?

Eksemplerne fra Skjern, Randers, BSV og Nordsjælland viser, at det rent faktisk kan lade sig gøre at køre en dansk håndboldklub i nogenlunde balance. Tilmed også kombineret med gode sportslige resultater.

Alle de nævnte klubber blandede sig i medaljekampen i sidste sæson. Spørgsmålet er selvsagt, om dette vil blive en tendens for fremtiden. Indtil videre lader det til, at de mest økonomisk underdrejede klubber humper sig igennem, men med betydelig opbakning fra lokale mæcener eller velvillige kreditorer. Denne støtte synes at øge forskellen mellem klubber, der realiserer virkelig store underskud, og klubber, der trods alt sætter tæring efter næring.

Man kan diskutere om dette er rimeligt ud fra et sportsligt synspunkt. Ganske vist kan man ikke forhindre velvillige og kapitalstærke aktører i at bruge deres egne penge på sport. Men er det hensigtsmæssigt for dansk håndbold som helhed, at afstanden mellem de klubber, der balancerer bøgerne, og de øvrige synes at blive større?

Og er det sundt, at nogle klubber gang på gang skal reddes i sidste øjeblik til ugunst for ligaernes image og usikkerhed for spillernes lønindtægter?

Indtil videre bliver problemet opfattet som klubbernes eget ansvar af DHF og Divisionsforeningen. Spørgsmålet er imidlertid, om det vil løse problemerne. Ikke meget tyder på det.