Håndboldøkonomi stadig i minus

Selv om de værste år, siden finanskrisen ramte håndboldklubberne, ser ud til at være overstået, taber de danske håndboldligaklubber stadig penge over en bred kam, ligesom omsætningen falder.  Som det fremgår af figuren nedenfor, synes omsætningen i de danske herre- og dameligaklubber at fortsætte nedad efter en kort opbremsning i forrige afsluttede regnskabsår. I 2011/2012, der er det seneste afsluttede år med revisionspåtegnede regnskaber, ender omsætningen i gennemsnit på 9,5 mio. kroner – en nedgang fra 2010/2011, hvor omsætningen i snit lå på 10,8 mio. kroner. Dalende sponsorindtægter er hovedårsagen til den økonomiske situation. 

Figur 1: Udviklingen i gennemsnitlig omsætning og resultat efter skat 1993-2012 (2012-priser) 

Resultatmæssigt er der til gengæld forbedringer at spore. Sammenlignet med regnskabsåret 2010/11, hvor AGK’s enorme underskud ganske vist trak gennemsnittet væsentligt ned, er resultatet efter skat forbedret fra minus 4,2 mio. kroner til lige over minus én mio. kroner i 2011/12.  

Dét er i sig selv positivt, men det er alligevel kun 9 klubber ud af de i alt 23 klubber, som det har været muligt at skaffe regnskabsoplysninger fra, der havde overskud i det seneste afsluttede regnskabsår, hvor det gjaldt 7 ud af 21 klubber I 2010/11.  Et udpluk af udviklingen i de enkelte klubber, giver nedenstående billede.

Lille overskud i Bjerringbro-Silkeborg

Blandt de få klubber med overskud finder vi Bjerringbro-Silkeborg (BSV), der var både sportsligt og økonomisk godt kørende i 2011/12-sæsonen. Ud over sølvmedaljer kom klubben også ud med et lille overskud på knapt 300.000 kroner efter skat. Klubbens omsætning faldt en smule fra 28 til knapt 26 mio. kroner i forhold til sæsonen før. 

Overskud finder vi også hos en af Dame Håndbold Ligaens nedrykkere, SK Århus. Årsagen til overskuddet skyldtes ikke driften, der udviser et underskud på 2,2 mio. kroner efter skat, men store ekstraordinære indtægter på i alt 11,2 mio. kroner. Det fremgår af ledelsesberetningen i årsregnskabet, at der er tale om en gældeftergivelse på samme beløb, der er bogført som indtægt. Kombineret med sidste års (høje) negative egenkapital samt det forhold, at der igen er underskud på driften, ender egenkapitalen igen i minus – på trods af gældseftergivelsen.

Plus og minus i Holstebro

I Team Tvis Holstebro står det ikke helt så skidt til. Hvad angår klubbens herrehold, har selskabet bag trods et svært sponsormarked formået at øge omsætningen fra 12,1 mio. kroner sidste år til 12,7 mio. kroner i indeværende regnskabsår. Herreklubben ender dog med et underskud på minus 232.000 kroner efter skat. For damerne, der som herreholdet er udskilt i et selvstændigt selskab, er det modsat. Her realiseres et lille overskud på 280.000 kroner ud af en omsætning på 6,8 mio. kroner.

Fortsat problemer med driften i KIF København A/S

På trods af betydeligt sportslig succes for den nye fusionsklub i dansk håndbold efter sammenlægningen af AG København og Kolding IF i KIF København er det ikke lykkedes den nye storklub at få styr økonomien. Kun grundet en markant omstrukturering af selskabets kapitalforhold annonceret for nyligt ser det ud til, at de senere års store tab reddes hjem. 

Med hjælp fra kreditorer, aktionærer og sponsorer kommer klubben i 2012/13 ud med overskud takket være ekstraordinære indtægter. Driften er i minus med 12,2 mio. kroner. I 2011/12, som denne analyse stiller skarpt på, udviser regnskabet ligeledes et stort underskud. Ud af en samlet omsætning på 15,6 mio. kroner ender underskuddet på 10,7 mio. kroner. Alene lønudgifterne i selskabet overstiger de samlede indtægter.  At selskabet har været meget økonomisk presset fremgår også af, at ud over de knapt seks mio. kroner, der blev tilført selskabet sidste regnskabsår i ansvarlig lånekapital, er der efter regnskabets afslutning tilført yderligere 7,5 mio. kroner. Egenkapitalen er i årsregnskabet 2011/12 negativ med minus 17 mio. kroner, men er nu genoprettet gennem den nylige redningsaktion. 

Massivt underskud på heden

I det midtjyske håndboldeventyr, FCM Håndbold A/S, fosser pengene mildest talt også ud af kassen. Ud over at have haft underskud på driften gennem alle år, siden fodboldklubben i 2008 overtog det i forvejen konkurstruede håndboldhold fra Ikast-Bording, ender det samlede underskud efter skat på 6,2 mio. kroner i 2011/12. 

Siden FCM gik ind i håndbold er de samlede tab akkumuleret til lige over 24 mio. kroner i løbende priser. En del af årets underskud kommer ifølge ledelsesberetningen fra en nedgang i tv- og sponsorindtægterne samt øgede udgifter forbundet med deltagelse i Champions League. Omsætningen i regnskabsåret er knapt 10 mio. kroner.

Hul i kassen i Viborg HK A/S

Hullet i kassen er heller ikke blevet stoppet i den ellers så økonomisk stærke og børsnoterede topklub, Viborg HK. Koncernen har haft underskud de seneste fire år og ender for femte år i træk i rød. I alt ender resultatet efter skat på minus 7,9 mio. kroner.

Siden klubben gennemførte sin store aktieudvidelse i 2008, der styrkede egenkapitalen med mere end 50 mio. kroner, er der spist godt af formuen. I dag er koncernens egenkapital skrumpet til 36,2 mio. kroner. Omsætningen ligger på 30,3 mio. kroner, mens den på toppen i 2008 lå lige under 54 mio. kroner.  

Underskud i Skjern

Skjern Håndbold, der altid har været dansk håndbolds økonomiske duks, formår ikke helt at opretholde sin position denne gang. Som følge af skuffende sportslige resultater samt ekstraomkostninger i forbindelse med trænerskifte ender underskuddet efter skat på 660.000 kroner – det største underskud i klubben siden oprykningen til ligahåndbold i 2000. Til gengæld er det blot det andet af slagsen. Alle år på nær 2005/06 og det seneste regnskabsår har klubben haft overskud.

Underskuddet kommer på trods af en omsætningsmæssig fremgang i klubben fra 18,6 mio. kroner i sidste årsregnskabsperiode til 19,4 mio. kroner i denne. Ifølge årsberetningen er fremtidens udfordringer store, og det er ledelsens opfattelse, at AG Københavns konkurs viser, at håndboldsporten aldrig bliver forretning i traditionel forstand. Indtrykket af klubbernes øvrige regnskaber efterlader samme indtryk.

Århus Håndbold under pres

Investorkredsen bag Århus Håndbold A/S har lidt tab de senere år. Der er løbende tilført ansvarlig lånekapital til klubben, men igen i år er dele af gælden eftergivet, og der er optaget nye ansvarlige lån på 1,3 mio. kroner. I ledelsesberetningen anføres det desuden, at der efter årsregnskabets afslutning er indgået aftale om yderligere ansvarlig lånekapital samt kapitalindsprøjtninger på op til 1,5 mio. kroner. Underskuddet ender på 2,1 mio. kroner, og egenkapitalen er negativ.

Den nordvestjyske klub Mors-Thy Håndbold A/S har også været præget af den generelle økonomiske afmatning og en konkurs, der ramte klubbens hovedsponsor. Imidlertid er det lykkedes klubben at opnå stor opslutning i nærområdet, hvilket i regnskabsåret har styrket omsætningen. Resultatmæssigt ender man i et marginalt plus på 5.000 kr.

Lemvig-Thyborøn Håndbold A/S

Klubben rykkede ned i 1. division efter sæsonen og kom derudover ud med et underskud på lige over 1,8 mio. kroner efter skat. I regnskabsåret 2011/12 blev klubben styrket med 1 mio. kroner gennem en aktieemission. Desuden er der tilført penge via et ansvarligt lån. 

I Aalborg DH, der i september 2013 blev ekskluderet fra Damehåndboldligaen, har økonomien aldrig hængt sammen. I regnskabsåret 2011/12, hvor dameligaholdet blev drevet af selskabet Ålborg DH A/S, kommer man ud med et lille underskud på 17.000 kroner, men det skyldes alene ekstraordinære indtægter på 5,6 mio. kroner, der ifølge ledelsesberetningen blandt andet er tilvejebragt efter aftaler med selskabets kreditorer. 

Hvor er håndboldøkonomien på vej hen?

Gennemgangen af udvalgte håndboldklubber ovenfor tegner et meget typisk billede af håndboldklubbernes økonomiske forhold. 

Udviklingen har altid været præget af underskud og problemer med at få indtægter og udgifter til at mødes. I realiteten er det ganske få klubber, der har formået bare at få balance i regnskaberne. Selv ambitiøse satsninger med store investeringer i markante storhold med top-profiler som fx i AGK, KIF København eller Viborg har vist sig endog meget vanskelige at få økonomisk til at gå op.  Årene med buldrende omsætningsmæssig fremgang fik ikke klubberne til at holde igen eller finde en bæredygtig forretningsmodel. I stedet steg antallet af kontrakter – især med dyre udenlandske spillere – betragteligt. Lige omkring årtusindskiftet lå antallet af udenlandske kontraktspillere i den bedste danske kvindelige eksempelvis omkring 15 procent. Denne andel steg frem til tiden umiddelbart før finanskrisen i 2008 til godt 40 procent, hvorefter den faldt med godt ti procentpoint hvert år i de efterfølgende sæsoner.  Selvom underskuddene nu er faldende i ligaklubberne, er spørgsmålet om det overhovedet vil være muligt at lave forretning ud af håndboldsporten? Der er ikke meget, der tyder på det.  Som det gælder for de store europæiske fodboldligaer, har enhver omsætningsmæssig fremgang en tendens til at blive brugt på det sportslige kapløb om mesterskaberne. Selvom den generelle økonomiske afmatning har lagt en dæmper på klubberne, overinvesterer klubberne typisk for at blive succesfulde, og ansætter de spillere, de mener, der skal til for at nå målet.  Der er ikke meget i den aktuelle udvikling, der tyder på, at klubberne har tænkt sig at ændre på denne praksis.