Hent præsentationer fra 'Idrættens største udfordringer II'

Nedenfor er det muligt at hente de fleste af præsentationerne fra konferencen 'Idrættens største udfordringer II’, der blev afholdt den 30. og 31. maj 2012 i Vejen Idrætscenter. Bag konferencen stod Idrættens Analyseinstitut i samarbejde med LSP Resolve.

Titlen og omtalen af præsentationerne er anført, som de stod i programmet.

Nederst er det desuden muligt at hente præsentationerne fra workshoppen 'Idræt for særlige målgrupper', der fandt sted den 2. juni.

 

Dag 1: Onsdag den 30. maj

Fællessession: Velkommen til Vejen

Idrættens største udfordringer II

Direktør Henrik H. Brandt, IdanDen økonomiske krise og store forandringer i idrætssektoren stiller store krav om nytænkning hos alle idrættens aktører. Idan kridter banen op til konferencen med et oplæg om de varmeste idrætspolitiske spørgsmål i den danske idrætssektor netop nu.

Hent oplæg (pdf)

 

Fællessession: Offentliggørelse og debat om de helt friske tal fra 'Danskernes motions- og sportsvaner 2011'

Danskernes motions- og sportsvaner 2011 - et overblik

Analytiker Trygve Buch Laub, IdanDe første resultater af den hidtil største undersøgelse af danskernes motions- og sportsvaner foreligger nu. Hvad er de aktuelle trends i danskernes valg af idrætsgrene, organiseringsformer og faciliteter til deres idrætsudøvelse? Er der overraskende udviklingstræk i forhold til den seneste undersøgelse fra 2007? Hvilke perspektiver rejser udviklingen i befolkningens motions- og sportsvaner?

Hent oplæg (pdf)

 

Spor 1: Idrætten mellem folkesundhed og megaevents: Sundhed eller kultur. Hvilken sag sveder vi for?

Sundheden og idrættens historiske parløb

Professor Jørn Hansen, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk UniversitetFolkesundhed og fysisk aktivitet har efterhånden totalt overhalet de mere kulturpolitiske argumenter for offentlig støtte til idræt og motion. Hvilke konsekvenser har sundhedsbølgen for foreningsidrætten og eliteidrætten på kort og lidt længere sigt?

Hent oplæg (pdf)

Idrættens sundhedsmæssige slagside

Førsteamanuensis Kolbjørn Rafoss, Høgskolen i Finnmark, NorgeKolbjørn Rafoss var medforfatter til rapporten ’Fysisk aktivitet: omfang, tilrettelegging og sosial ulikhet,’ der skabte stor debat i Norge i 2011, fordi den udtrykte tvivl om effekterne af den organiserede idræt og de offentlige prioriteringer på facilitetsområdet i forhold til folkesundheden. Hvilke argumenter bygger rapporten på, og hvad bliver konsekvenserne af den skarpe norske debat om idrættens bidrag til sundheden?

Hent oplæg (pdf)

Mellem gymnastik og fitnesskultur

Næstformand Birgitte Nielsen, DGI DGI’s Landsudvalg for Gymnastik tog for nylig navneforandring til Udvalget for Gymnastik & Fitness, og DGI’s strategi 2015 lægger mere vægt på motion, antal udøvere, fleksibilitet og sundhed end på den folkelige idræts gamle idealer om forpligtende fællesskaber. Hvad er baggrunden for og målsætningen med DGI’s kraftige kursskifte mod sundhed og motion i de senere år, og rummer kursskiftet uforudsete fælder? 

Hent oplæg (pdf)

 

Spor 2: Idrættens brændende platforme: Kommunerne og faciliteterne

Faciliteter i forandring

Afdelingschef Troels Rasmussen, DGI Lab Facilitetsområdet oplever store forandringer og udfordringer i disse år. Troels Rasmussen er forfatter til en ny hvidbog i regi af Lokale- og Anlægsfonden, der forsøger at beskrive de mange nye krav til bedre drift og ledelse på facilitetsområdet. 

Hent oplæg (pdf)Download Troels Rasmussens hvidbog 'Organisering og drift' i Idans vidensbank. 

Kommunen som driftsherre

Idrætsinspektør Christian Tranberg, Rudersdal Kommune Kommuner med mange kommunalt ejede idrætsfaciliteter skal navigere mellem lovkrav og mange modstridende interesser blandt politikere og aktører på idrætsområdet. Hvilke udfordringer giver det for den kommunale drift af faciliteter, og hvordan kan kommunen alligevel optimere sine tilbud på facilitetsområdet til gavn for flere borgere? 

Hent oplæg (pdf)

Kommunen og de selvejende

Erhvervs ph.d.-stipendiat Evald Bundgård Iversen, Faaborg-Midtfyn Kommune og Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Landets kommuner har store udfordringer med tilskudsmodellerne til de selvejende idrætsfaciliteter, der ofte har vidt forskellige forudsætninger og historik. Faaborg-Midtfyn Kommune forsøger at tilskynde sine selvejende faciliteter til at skabe højere belægning, flere brugere, flere egenindtægter og højere vægt på sund kost i idrætshallerne gennem en helt ny tilskudsmodel. Det kræver en kulturændring, som følges i et treårigt forskningsprojekt. 

Hent oplæg (pdf)

 

Fællessession: Idrætssektorens uudnyttede potentialer

Hvis jeg havde frie hænder...

Kulturchef Jens Nielsen, Greve KommuneKunne kommunerne skabe mere og bedre idræt for en større andel af befolkningen, hvis de kunne træde mere frit i forhold til folkeoplysningslov, kommunalfuldmagt og historiske spor i den kommunale idrætspolitik? Kulturchef Jens Nielsen fra Greve Kommune er blevet bedt om at fundere over spørgsmålet på baggrund af hans erfaringer fra hverdagen som kulturchef i Greve Kommune. 

Hent oplæg (pdf)

De blinde vinkler i fitnesscentre og foreninger

Analytiker og ph.d.-stipendiat Kasper Lund Kirkegaard, Idan En lang række kulturelle, værdimæssige, strukturelle og sportslige barrierer har gennem årene forhindret for-eningslivet i opfylde befolkningens idrætslige behov og den kommercielle sektor i at fastholde og tiltrække endnu flere medlemsgrupper. På baggrund af sin forskning i fitnesskulturens historie og breddeidrættens kommercialisering giver Kasper Lund Kirkegaard et tankevækkende bud på en række blinde vinkler hos aktørerne i den danske idrætssektor. Hvorfor er det de dele af idrætssektoren, som ikke får offentlige tilskud, der vokser mest? Hvorfor er fitnesscentre bedre til at hverve end til at fastholde medlemmer? 

Hent oplæg (pdf)

Det store potentiale i bedre idrætsledelse

Strategirådgiver Lars Steen Pedersen, LSP Resolve Udviklingen i idrætssektoren stiller store krav til de ledere, bestyrelser og forvaltninger, der ønsker at være konkurrencedygtige på fremtidens idrætsmarked. På baggrund af en lang række rådgivningsforløb med foreninger, idrætscentre og kommuner giver Lars Steen Pedersen en række bud på konkrete strategiværktøjer og komparative analyser, som kan skabe en mere effektiv idrætssektor med plads til flere aktive i fremtiden. 

Hent oplæg (pdf)

 

Spor 1: Idrætten mellem folkesundhed og megaevents: Idræt for idrætssvage grupper

Idræt i udsatte boligområder

Professor Bjarne Ibsen, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet En stor undersøgelse af idrætsdeltagelsen i seks udvalgte udsatte danske boligområder rummede flere overraskelser i forhold til den faktiske idrætsdeltagelse, udbuddet af faciliteter og bevægelsesmuligheder og beboernes valg af idræt. Hvordan kan man på baggrund af undersøgelsen bedst tilrettelægge fremtidens indsatser for at styrke idræt i de udsatte boligområder? 

Hent oplæg (pdf)

Idræt og sundhed på erhvervsskolerne

Brian Krogh Lassen, VIA UC Erhvervsskolerne er et af idrættens nye brændpunk-ter, fordi mange af de unge, der typisk dropper ud af foreningslivet og rører sig for lidt i hverdagen, er elever på disse skoler. Men skolerne har ingen tradi-tion for idræt og bevægelse, så hvad skal der til for at nå en vanskelig målgruppe? Og hvad kan man opnå med en målrettet indsats på erhvervsskolerne? Videncenter KOSMOS har ledt efter svarene i en større kortlægning af sundhedstiltag på danske erhvervsskoler. 

Hent oplæg (pdf)

Sundhed og trivsel på erhvervsskolerne

Bo Isaksen, Dansk Firmaidrætsforbund Firmaidrætten har lanceret et ambitiøst projekt, der skal hjælpe erhvervsskoler med at forbedre elevernes sundhed og idrætsvaner og på længere sigt tjene sig hjem for skolerne i form af lavere frafald. Hør om projektet og de foreløbige erfaringer. 

Hent oplæg (pdf)

 

Spor 2: Idrættens brændende platforme: Forbund og foreninger i udvikling

Specialforbund i udvikling

Udviklingschef Morten Mølholm Hansen, Danmarks Idræts-Forbund DIF har iværksat en historisk satsning på at tiltrække voksne motionister til foreningslivet gennem målrettede udviklingsprojekter i en række udvalgte specialforbund. Men er specialforbund overhovedet gearede til en ny målgruppe og nye måder at tilrettelægge tilbuddene på? Hør om de første erfaringer med DIF’s store satsning på nye medlemmer. 

Hent oplæg (pdf)

DM i foreningsudvikling

Hovedbestyrelsesmedlem og formand for DGI Gymnastik & Fitness Dorte With, DGI DGI afslutter i maj 2012 det første forløb i storsatsningen DM i foreningsudvikling, hvor 36 idrætsforeninger med opbakning fra DGI målrettet har arbejdet med scenarier for fremtiden og udviklet konkrete tiltag. Hvad sker der, når foreningslivet målrettet stimuleres til at tænke udvikling på dets egne præmisser? 

Hent oplæg (pdf)

Mellem tradition og udvikling

Generalsekretær Steen F. Andersen, De Danske Skytteforeninger De Danske Skytteforeninger (DDS) har som landets ældste idrætsorganisation haft sit afsæt i forsvar af fædrelandet. Men i dag står fjenden ikke for døren, og skydeidrætten står ikke først i køen i forhold til fysisk inaktivitet som den nye store fjende. Kan landets ældste idrætsorganisation undgå stagnation eller tilbagegang i en idrætsverden i opbrud og alligevel holde fast i idrættens kulturelle og historiske værdigrundlag? 

Hent oplæg (pdf)

 

Dag 2: Torsdag den 31. maj

Fællessession: Den svenske idrætsmodel til eksamen

Den svenske idrætsmodel til eksamen

Docent ved Idrottsvetenskap, Johan R. Norberg, Malmö Högskola I Sverige er idrætsmodellen lagt om, så Riksidrottsförbundet fremover får hovedparten af sin støtte direkte fra et statsligt bidrag og ikke fra spiloverskuddet. Samtidig skal idrættens effekter fremover evalueres årligt efter en række indikatorer. Hvordan kan man overhovedet måle effekten af idræt? Hvad forventes idrætten at levere tilbage til det svenske samfund, og hvad siger de foreløbige resultater af de svenske evalueringer af statens støtte til svensk idræt? 

Hent oplæg (pdf)

 

Spor 1: Idrætten mellem folkesundhed og megaevents: Idrætssektoren under forvandling

Den kommercielle fitness-sektors plads i idrætssektoren

Sekretariatschef Morten Brustad, Dansk Fitness & Helse Organisation Den kommercielle fitness-sektor har haft høje vækstrater i de senere år, men mener branchen, at den har den politiske opmærksomhed og de overordnede rammevilkår, som den har krav på, og hvad ser branchen selv som mest presserende udfordringer for de kommercielle idrætsudbydere i de kommende år? 

Hent oplæg (pdf)

Det danske spille marked - efter monopolets fald

Direktør Morten Rønde, Dansk Onlinespil / Danish Online Gambling As-sociation (DOGA) Et af de synlige resultater af den nye danske spillelovgivning er en række kommercielle spilleselskabers officielle indtog på det danske spillemarked. Hvordan ser det danske spillemarked ud små fem måneder efter Danske Spils tab af monopolet, og hvad kommer der til at ske i de kommende år? Vil overskud fra spillemarkedet fortsat være en sikker indtægtskilde for beløbsmodtagere som de store idrætsorganisationer, eller bliver pengestrømmen fra spil og lotto mindre i fremtiden. Direktøren for de kommer-cielle bookmakeres nye danske brancheforening giver sit bud.

Hent oplæg (pdf)

 

Spor 3: I løbernes fodspor

Den store jagt på motionsløberne

Analytiker Peter Forsberg, Idan Det største boom i den danske idrætsverden i de seneste årtier er sket næsten uden for den organiserede idræts radar. Motionsløb tordner frem, og en helt ny undersøgelse kommer med bud på, hvordan foreningslivet bedre end i dag kan un-derstøtte motionsbølgen og tiltrække nye medlemmer.

Hent oplæg (pdf)

Running events of the future

Senior analyst Paul Hover, Mulier Instituut, Holland What makes a good running event? Which parameters attract runners to the races? Why do runners want to take part in running events? The Dutch Mulier Instituut has surveyed the participants in nearly 30 major and mid sized races in Holland to find some of the answers. Senior analyst Paul Hover will disclose the results of the surveys and discuss how running events can win the battle for the participants in the fu-ture. 

Hent oplæg (pdf)

 

Spor 1: Idræt mellem folkesundhed og megaevents: Oplevelsesøkonomi eller statscirkus

Idrættens dyre fester - hvem betaler gildet?

Redaktør Søren Bang, Idan Økonomien i idrættens store events og arenabyggerier er ofte en sammenblanding af offentlige tilskud og private interesser. Idan har kortlagt lejevilkårene fra store events i danske arenaer og fulgt økonomien i de senere års danske eventsatsninger. Hvem betaler gildet, og hvad er de oplevelsesøkonomiske og idrætspolitiske perspektiver ved de store satsninger på arenaer og events?

Hent oplæg (pdf)

Sportens store byggeboom

Analytiker Jens Alm, Idan Idan/Play the Game har udarbejdet ’World Stadium Index’, der for første gang giver et samlet billede af det internationale byggeboom af stadionanlæg til store megaevents. Hvilken udvikling skaber de store investeringer? Hvem tjener på investeringerne? Hvad står tilbage, når cirkus forlader byen? 

Hent oplæg (pdf)

Herning Kommune i førertrøjen. Holder føringen?

Direktør for By, Erhverv og Kultur Jørgen Krogh, Herning Kommune Herning har sat sig selv i den lyserøde førertrøje som hjemsted for Danmarks første multiarena og vært for store idrætsbegivenheder som Giro d’Italia, U/21 EM i fodbold og EM i bordtennis. Hvad betyder de store sportsbegivenheder for byen, og hvordan er Herning Kommunes appetit på flere store sportsevents i fremtiden? 

Hent oplæg (pdf)

 

Spor 2: Idrættens brændende platforme: Udvikling af fremtidens frivillige

Ledelse af de frivillige

Ph.d.-stipendiat Karsten Østerlund, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet De største barrierer for at hverve frivillige trænere og ledere til for-eningslivet skal ikke findes i kom-munernes bureaukrati og samfundets almindelige forfald, men i foreningernes egen måde at tilrette-lægge arbejdet på. Ved hjælp af SDU og Idans store frivillighedsundersøgelse blandt foreninger under DIF, ser Karsten Østerlund på nogle af de faktorer, som foreninernes ledelser selv kan gøre noget ved i jagten på de frivillige. 

Hent oplæg (pdf)

Frivilliges behov og motivation for uddannelse

Analytiker Henriette Bjerrum, Idan Frivillighed i idrætten rimer fint på lærevillighed og omstillingsparathed, hvis man griber sin uddannelsesstrategi rigtigt an. Idans undersøgelse for DIF af frivillige for-eningsmedlemmers behov og motivation for at deltage i kurser giver konkrete redskaber til kommuner, foreninger og forbund, der ønsker at inspirere og udvikle fremtidens frivillige. 

Hent oplæg (pdf)

Nye værktøjer til de frivillige

Jan Gudnitz, DIF De senere års boom i udbydere af idræt og idrætsrelaterede uddannelser i den danske idrætssektor stiller nye krav til foreninger, frivillige og idrætsorganisationernes uformelle uddannelsessystemer. DIF tager handsken op med en ny uddannel-sesstrategi og udviklingen af en særlig værktøjskasse med nye redskaber til fremtidens frivillige foreningsliv. 

Hent oplæg (pdf)

 

Spor 3: Idrættens største arena

Aktivt udeliv - hvordan kan det styrkes?

Lektor, ph.d. Søren Andkjær, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU Naturen er på mode, og langt de fleste voksne danskere har naturen som det foretrukne motionsrum. Men hvordan kan man bedst stimulere forskellige organiseringsformer og målgruppers brug af naturen? Forskningsprojektet ’Rum og rammer for aktivt udeliv’ giver nogle af svarene. 

Hent oplæg (pdf)

Find vej i Danmark

Udviklingskonsulent Martin Hedal, Dansk Orienterings-Forbund Kan en moderne form for skattejagt lokke flere danskere ud i naturen og hjælpe orienteringssporten ud af flere års medlemsmæssig stagnation? Projektet ’Find vej i Danmark’ tager sigte på at lokke danskerne ud i det fri via spændende oplevelser og tilgængelig teknologi. Hør mere om erfaringerne med at formidle natur og friluftsliv i kombination med motion på en ny måde. 

Hent oplæg (pdf)

Et udeliv i bevægelse

Analysechef Bo Vestergård Madsen, Lokale- og Anlægsfonden Stadig flere af Lokale- og Anlægsfondens projekter sætter fokus på at styrke et aktivt udeliv i naturen. Hvordan hænger god arkitektur og menneskeskabte faciliteter sammen med styrkelse af naturen som idrætsarena? 

Hent oplæg (pdf)

Kløverstier - en vej til motion for flere?

Sektionsleder Mads Ellegaard , Friluftsrådet Kløverstierne er et fuldt udviklet koncept for fire afmærkede, attraktive stiruter på mellem 2,5 og 10 km i byer og bynære områder. Kløverstikonceptet er udviklet i samarbejde mellem Friluftsrådet, DGI, DIF, Firmaidrætten og Nordea-fonden. Stierne forbinder lokale aktivitets-muligheder på nye måder for at forene friluftsliv, motion, sundhed og oplevelser. Er Kløverstier vejen til at lokke flere danskere ud at motionere? Hør om foreløbige erfaringer og nye muligheder. 

Hent oplæg (pdf)

 

Spor 1: Idrættens brændende platforme: Sportens våbenkapløb - før OL og EM i fodbold

Den danske sportselite og kepløbet om medaljer

Analytiker Lau Tofft-Jørgensen, Idan Som led i det ambitiøse internationale forskningspro-jekt, SPLISS, har Idan gennemført en omfattende rundspørge blandt danske eliteidrætsaktive og elitetrænere. Hvordan er den danske idrætselites vilkår i den tiltagende internationale konkurrence om medaljerne? Hør de første resultater fra den danske del af SPLISS (Sport Policy Factors Leading to Internatio-nal Succes in Sport). 

Hent oplæg (pdf)

Eliteidrættens væsen - mod al sund fornuft?

Ph.d.-stipendiat og senioranalytiker Rasmus K. Storm, Idan Hvad er det for mekanismer i sporten, som får klubejere, aktionærer og regeringer til at investere milliardbeløb i sportslig succes, uden udsigt til at der nogensinde kommer balance i regnskabet? Hvorfor løber økonomien altid løbsk, og er der måske alligevel et spor af rationalitet i topidrættens økonomiske våbenkapløb? Rasmus K. Storms forskning i professionelle sportsklubber og eliteidræt kan måske give en del af svarene? 

Hent oplæg (pdf)

Mellem etik, moral og resultatkontrakter

Direktør Michael Andersen, Team Danmark Team Danmark har ansvaret for det hele idrætsmen-neske i jagten på guld til Danmark, men kravene til økonomiske, teknologiske, medicinske og træningsfaglige landvindinger øges konstant i det internationale kapløb om medaljerne. Hvor går grænsen for en samfundsmæssigt forsvarlig eliteidræt? Er tiden dybest set ved at løbe fra en statslig eliteidrætspolitik, og hvad kan dansk eliteidræt lægge navn til i den internationale konkurrence? 

Hent oplæg (pdf)

 

Spor 2: Idrættens brændende platforme: Holdsport mellem kulturarv og nytænkning

En folkebevægelse i forandring

Formand Bent Clausen, DBU Jylland På trods af alle spådomme om holdidrættens vanskeligheder i individualismens tidsalder tordner fodbolden frem som danskernes førende mediesport, publikumsidræt og foreningsidræt fra Vollsmose til Whiskybæltet. Er fod-bold født til succes, eller ligger der alligevel en god porti-on nytænkning bag fodboldens succes – og en række oversete potentialer for at udnytte fodboldkulturens popularitet endnu bedre i foreninger og kommuner? 

Hent oplæg (pdf)

Håndboldens æra. Mellem folkesport og frafald?

Udviklingschef Søren Simonsen, Dansk Håndbold Forbund Håndboldsporten har dybe rødder i dansk idræt, og ingen idrætsgrene har som håndbold nydt godt af nye faciliteter, stor mediedækning og fremragende sportslige resultater i de seneste årtier. Men over 1.700 idrætshaller, en halv snes internationale medaljer og tusindvis af tv-timer senere har håndboldens tag i medlemmerne ikke ændret sig til det bedre. Er håndbold i virkeligheden et symbol på foreningslivets sportslige blindhed og manglende evne til at følge med tiden – eller kan håndbolden reformeres som folkelig idræt med appel til langt flere danskere? 

Hent oplæg (pdf)

En døgnflue eller fodboldens Fitness World?

Direktør Lars Kruse, Fodboldfabrikken Halvanden år efter åbningen af Danmarks første kommercielle fodboldcenter lever Fodboldfabrikken i København i bedste velgående. Hvorfor er danskerne villige til at betale for leje af fodboldbaner til gengæld for fleksibilitet og tilgængelighed? Vil kommerciel breddefodbold blive en døgnflue? Og ender Fodboldfabrikkens opgør på fod-boldbanen med foreningslandet Danmark i et overraskende resultat? 

Hent oplæg (pdf)

 

Fællessession: Sportsjournalistikkens sande tilstand - får idrætten den mediedækning, den fortjener?

Avisernes sportsdækning i kritisk lys

Journalist Ditte Toft, Idan/Play the Game Play the Game har analyseret seks danske dagblades dækning af idrætten som led i den internationale undersøgel-se ’International Sports Press Survey’. Ditte Toft har stået for den danske del af undersøgelse og kridter med en gennemgang af resultaterne banen op til en debat om journalistikkens rolle i den danske idrætssektor. Skal medierne sørge for en kritisk debat i idrætssektoren – eller skal de bare levere uforpligtende underholdning? Og hvis der er behov for en bedre mediedækning af idrætten, hvem kan så levere den? 

Hent oplæg (pdf)

 

Idræt for særlige målgrupper

Idrættens udsatte grupper. De gode viljers holdeplads

Professor Bjarne Ibsen, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk UniversitetDe seneste år har Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved SDU gennemført en række undersøgelser og evalueringer af projekter og indsatser, der tager sigte på at øge idrætsdeltagelsen og den fysiske aktivitet hos idrætssvage og socialt udsatte grupper. Professor Bjarne Ibsen samler sammen på, hvad vi kan lære af disse projekter: Hvad virker, hvorfor har mange projekter svært ved at leve op til egne succeskriterier? Og er der er en rød tråd i forhold til den myndighed kommuner og idrætsorganisationer forsøger at bruge idrætten til at opfylde særlige sociale, sundhedsmæssige eller integrationsmæssige formål i forhold til forskellige udsatte grupper.

Hent oplæg (pdf)

Center for Handicap og Bevægelsesfremme, SDU

Centerleder Ejgil Jespersen, Center for Handicap og BevægelsesfremmeCenterleder Ejgil Jespersen fortæller om etableringen af Center for Handicap og Bevægelsesfremme, der forsker i idræts- og fysisk aktivitetsdeltagelse for mennesker med funktionsnedsættelse og handicap. Ejgil Jespersen vil især komme ind på bevægelsesprojekter inden for behandlings- og socialpsykiatrien.

Hent oplæg (pdf)