Hver anden dansker rører sig for lidt

Næsten halvdelen af alle danskerne bør røre sig mere, hvis de vil leve op til bl.a. Sundhedsstyrelsens anbefalinger om mindst 30 minutter fysisk aktivitet om dagen af moderat intensitet. Ifølge en ny undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet lever blot 47 procent af danskerne op til denne anbefaling. Og der er endnu færre – 21 procent – som følger den udvidede motionsanbefaling på 2-4 timers ugentlig motion, som bl.a. er introduceret gennem de såkaldte Nordiske Næringsstofanbefalinger. I en egentlig risikogruppe finder man de 44 procent, som ikke lever op til nogen af to anbefalinger.

Bredt fokus på fysisk aktivitet

I modsætning til undersøgelserne af bl.a. danskerne motions- og fritidsvaner, som Idan har stået for, inddrager DTU-undersøgelsen alle former for fysisk aktivitet, herunder også ikke-idrætslige fysiske aktiviteter i hjemmet, under transport til og fra arbejdet, og på selve arbejdet. 

Samtidig er de små 2.197 danskere i alderen 15-75 år, som indgår i undersøgelsen, blevet bedt om at føre et detaljeret regnskab over deres aktivitetsniveau gennem hele døgnet hen over en uge. Dermed tegner rapporten ifølge dens forfattere et mere præcist billede af danskerne fysiske aktivitetsniveau, end det indtil har været muligt at læse ud af andre undersøgelser.

Arbejdet har stor indflydelse på aktivitetsniveauet

Det brede fokus på fysisk aktivitet giver en række resultater, som umiddelbart kan virke overraskende. 

Bl.a. er det især danskere med kortere uddannelser, som lever op til minimumsanbefalingerne for fysisk aktivitet – også selv om det er kendt, at højtuddannede generelt er mere tilbøjelige til at være idrætsaktive. Mens næsten 55 procent af undersøgelsen deltagere med maks. 10 års skolegang følger minimumsanbefalingen på 30 minutters daglig motion, gælder det således blot under 44 procent af deltagerne med en mellemlang eller lang uddannelse. Især blandt mænd, hvor arbejdet fylder mere end hos kvinderne, er denne tendens klar. En væsentlig forklaring er, at de højere uddannede typisk udfører langt mere stillesiddende arbejde end de kortuddannede. Fysisk aktivitet i forbindelse med arbejdet har altså stor betydning for det samlede fysiske aktivitetsniveau hos danskerne. Det samme kan siges om fysisk aktivitet i hjemmet. Således foregår cirka halvdelen af den tid, hvor danskerne er moderat eller hård fysisk aktive, i hjemmet, mens alle fritidsaktiviteter, herunder sport og motion, kun tegner sig for lidt over 20 procent.

Særlige risikogrupper

Rapporten peger samtidig på en række risikogrupper i befolkningen, som ikke lever op anbefalingerne. 

Især unge mænd, unge kvinder og folk med stillesiddende arbejde har generelt behov for at blive mere fysisk aktive i dagligdagen, hvis de flere skal leve op til minimumsanbefalingen om 30 minutters daglig motion.