"Hvis sport virkelig er et økosystem, har kriminalitet og korruption invaderet det”
Kriminalitet og korruption truer sportens økosystemer, og der er behov for øget regulering og retshåndhævelse for at beskytte integriteten, lød det fra Jens Sejer Andersen, international chef i Play the Game, i en tale til Europas ministre.
Talen blev afholdt ved Europarådets konference 9.-10. oktober 2024 i Portugal for de europæiske landes ministre med ansvar for sport. Talen er oprindeligt offentliggjort på Altinget Idræt.
Ministre, kolleger, mine damer og herrer
Hvis sport virkelig er et økosystem, blev vi i går mindet om, at kriminalitet og korruption har invaderet dette økosystem og truer dets sundhed.
Et økosystem er kendetegnet ved, at hver eneste lille bestanddel er uløseligt forbundet med de andre bestanddele.
Da truslen om matchfixing første gang blev bragt til offentlighedens kendskab af Play the Game for 20 år siden, blev den først forbundet med gambling.
Vi har nu hørt, hvordan sport og betting er direkte og indirekte forbundet med slavelignende arbejdslejre, menneskehandel, tvivlsomme sponsorater, kryptovaluta-transaktioner, AI-forstærket ludomani, skatteunddragelse, hvidvaskning af penge og en del andre saftige emner.
Europarådet fortjener ros for sin mangeårige indsats for ikke blot at rejse debat om disse udfordringer, men også for at imødegå dem mere håndfast gennem for eksempel Macolin-konventionen og MARS-netværket af statsanklagere.
Autonomi uden regulering
I denne session om idrættens governance vil jeg henlede opmærksomheden på en særlig skabning i økosystemet, som synes at være urørlig, en hvid elefant ved navn 'sportens autonomi'.
Foreningsfrihed er ganske vist en grundlæggende rettighed, men den bør være forbeholdt egentlige foreninger.
Mange internationale sportsorganisationer er foreninger af navn og juridisk status, men de er også multinationale erhvervsmonopoler i den globale underholdningsindustri.
De burde være reguleret som enhver anden industri, men det er de ikke.
Reguleringen burde blandt andet indeholde minimumsstandarder for demokratisk ledelse og uafhængig kontrol til gengæld for de generøse tilskud, som skatteyderne sender ind i sportens økosystem.
Svigtende selvregulering
Sporten har alt for mange indre og ydre interessekonflikter til at rydde op i eget hus.
Det værktøj til selv-evaluering, som vi lige har hørt om, har skabt visse fremskridt, men fungerer også som et værktøj til selv-beskyttelse, som nogle ildesindede sportsledere kan gemme sig bag. Jeg kunne nævne mere end et par stykker.
Alene antallet af prominente olympiske ledere, der blev hyldet af sporten, men stillet for retten af offentlige anklagere i det sidste årti, viser, at selvreguleringen svigter.
Ved ministerkonferencen i Macolin i Schweiz for ti år siden havde jeg det privilegium at holde en tale om behovet for, at de europæiske regeringer tager føringen i 'etableringen af et internationalt clearing house for integritet i sport'.
I dag beder Play the Game om endnu mere. Ligesom Europarådets vicegeneralsekretær Bjørn Berge gjorde i går, beder vi om øgede investeringer og mere retshåndhævelse.
For at opnå det har Play the Game allieret sig med en bred gruppe af erfarne eksperter i et projekt kaldet ClearingSport. I begyndelsen af 2025 vil vi præsentere et detaljeret forslag til, hvordan en effektiv international enhed mod kriminalitet og korruption i sport kan blive til virkelighed.
Det kan forekomme umuligt, men det er uundværligt, hvis vi ønsker at rydde op i sportens økosystem.
