I Varde har kommunen og de selvejende haller udviklet en model for at holde hallerne i god stand

Før i tiden bad de 10 selvejende haller i Varde Kommune ofte kommunen om hjælp til at vedligeholde deres  bygninger og anlæg, men i dag finansierer de selv vedligeholdelsen efter en plan, de har lavet i samarbejde med kommunen.

Det har været en succes. Ifølge en undersøgelse, Varde Kommune lavede i 2024, har standen på bygningerne enten holdt sig eller er blevet bedre, siden planen blev sat i værk.

Det fortæller Karsten Rimmer Larsen, som er kultur- og fritidschef i Varde Kommune.

Mange af hallerne var i dårlig stand

Arbejdet med at gøre de selvejende haller i stand til selv at stå for at vedligeholde bygninger og anlæg begyndte i 2016, hvor kommunen indledte en dialog med hver enkelt hal om aktuelle behov for vedligeholdelse og en plan for fremtiden.

Som udgangspunkt vurderede kommunen hver selvejende hal på en skala fra 1-9 afhængig af bygningens stand, hvor 1 er dårlig stand, og 9 er god stand.

Det viste sig, at mange haller scorede lavt på skalaen, og derfor valgte kommunen at afsætte 25 mio. kroner til forbedringer fra 2016-2019.

I løbet af perioden blev alle selvejende haller bragt i god stand, og samtidig udviklede kommunen og hallerne en vedligeholdelsesmodel, hvis formål var at fastholde standen uden støtte fra kommunen.

“Målet var at bringe hallerne op på et acceptabelt niveau og sikre, at standarden kunne holdes fremadrettet,” fortæller Karsten Rimmer Larsen.

Hallerne skal selv gøre arbejdet

Vedligeholdelsesmodellen indebærer, at de selvejende haller årligt afsætter et fast beløb til vedligeholdelse, som for eksempel dækker udskiftning af gulve i haller og omklædningsrum.

“Der bliver sat tal på, hvor mange penge hallen skal bruge på sine forskellige bygninger for som minimum at holde standen, men også hvor stort et beløb hallen skal afsætte til vedligeholdelse hvert år. Det er noget, kommunen kontrollerer,” fortæller Karsten Rimmer Larsen.

Han tilføjer, at det er bindende for de selvejende haller at sætte penge af, og at de ikke får tilskud fra kommunen til vedligeholdelse.

“Det er hallen, der skal gøre arbejdet,” understreger han.

For at hjælpe hallerne har kommunen lavet et excel-ark, som giver et overblik over, hvad de selvejende haller kan forvente at skulle afsætte til vedligeholdelse afhængig af bygningsdelen.

“Hvis en bygning har to haller, en svømmehal og en mini-hal, kan de gå ind i excel-arket og beregne, hvad det cirka kommer til at koste at vedligeholde,” fortæller Karsten Rimmer Larsen.

Systematik og langsigtet planlægning har givet resultater

Ifølge Karsten Rimmer Larsen kræver det vedholdenhed og god dialog med de selvejende haller at lave en holdbar og vellykket vedligeholdelsesmodel.

“Vi fandt jo ud af, at vi har ti selvejende halkomplekser, og der er ikke ét eneste af dem, der er det samme," uddyber han.

Denne diversitet har både været en udfordring, men også en mulighed for at udvikle en fleksibel og tilpasningsdygtig model. Karsten Rimmer Larsen anbefaler derfor andre kommuner, der overvejer lignende projekter, at de fokuserer på tre aspekter: kultur, systematik og langsigtet tænkning.

”Systematikken og den langsigtede planlægning har gjort, at nogle af hallerne er kommet i endnu bedre stand i 2024, end da vi afsluttede vores store renoveringsprojekt i 2019,” fortæller han.

Han tilføjer, at en strategisk tilgang kombineret med åben dialog og klare forventninger har været nøglen til vedligeholdelsesmodellens succes.

Et andet vigtigt element er energieffektivisering. Mange af de forbedringer, der blev gennemført, reducerede energiforbruget. Det har vist sig at være en stor gevinst for både kommunen og hallerne.

Nu vil Varde Kommune bruge vedligeholdelsesmodellen til at udvikle en ny facilitetsstrategi.

“Strategien skal bygge på samme filosofi som vedligeholdelsesmodellen, hvor vi i kommunen både understøtter og stiller krav til hallerne. Desuden har vi et hjørneflag omkring bæredygtig økonomi: At en hal skal kunne drifte sig selv,” fortæller Karsten Rimmer Larsen.