Idan er klar med et redskab, der kan måle sammenhængskraften i idrætsforeninger

Hvert år gør DIF og DGI status på, hvor mange medlemmer der er i de danske idrætsforeninger rundt om i landet. Men er antallet af medlemmer nødvendigvis det rigtige mål for, hvor godt foreningslivet har det?

I KFUMs Idrætsforbund har man i hvert fald valgt at se anderledes på det. De har bedt Idrættens Analyseinstitut (Idan) om at udarbejde et redskab, der kan bruges til at undersøge sammenhængskraften i de danske foreninger og finde ud af, hvad det er, der får medlemmerne til at føle sig som en del af foreningen og engagere sig i dens arbejde.

”Vi håber, at vi kan rette fokus mod noget, der ikke har været lavet før. Når man måler foreningers tilstand, så går det meget på medlemstal. Vi vil gerne have et måleredskab, der mere kvalitativt kan indramme tilstanden i en forening. Og det skal gerne have værdi for både os og de enkelte foreninger”, siger Richard Mathiesen, der er generalsekretær i KFUMs Idrætsforbund

Ifølge Maja Pilgaard, chefanalytiker i Idan, giver det god mening at have blik for de forhold, der gør, at medlemmerne oplever, at det er rart at være i foreningen.

”Det kan forebygge dårlige oplevelser og frafald, og det er oplagt, særligt i en tid hvor der er stort fokus på idrætsfællesskabernes potentialer i forhold til trivsel,” siger hun.

Foreningerne har allerede høj sammenhængskraft

Derfor har Idan, med udgangspunkt i forskellig samfundsteori og litteratur samt dialog med KFUMs Idrætsforbund om deres konkrete arbejde med foreningsudvikling, udvalgt seks centrale dimensioner, der tilsammen måler foreningens sammenhængskraft på en skala fra 1-100:

1. Tillid
2. Indflydelse
3. Ansvar
4. Sociale relationer
5. Tilknytning
6. Identifikation

Dimensionerne er operationaliseret i konkrete spørgsmål, som er blevet udformet og stillet til hhv. børn og voksne i en spørgeskemaundersøgelse til fem flerstrengede foreninger under KFUMs Idrætsforbund. Det er for eksempel spørgsmål som ’jeg oplever, at trænere/ledere vil lytte, hvis jeg kommer med forslag’ og ’i hvor høj grad føler du, at du har ansvar for din klub/forening?’.

Medlemmerne er desuden blevet spurgt ind til, hvor mange år de har været medlem af foreningen, om de er frivillige, hvor langt de har til træning, og hvor tit de deltager. Det er de for at undersøge, hvorvidt sammenhængskraften påvirkes af faktorer som disse.

Undersøgelsen viser, at der allerede nu er en relativ høj sammenhængskraft med en score på 72,2 for de voksne på tværs af de fem foreninger, der deltager i undersøgelsen. Også besvarelserne fra børn peger på en meget høj score for sammenhængskraft, og spredningen mellem de fem foreninger er meget lille.

Figur 1: Generelt ligger foreningerne relativt højt på det samlede mål for sammenhængskraft (voksne, 16 år+)

Sociale arrangementer og faciliteter er ikke uden betydning

Resultaterne peger på flere områder, hvor det er er muligt at styrke sammenhængskraften i en forening.

Analysen viser først og fremmest og måske ikke så overraskende, at det betyder noget for sammenhængskraften, hvor aktive medlemmerne er.

For eksempel stiger foreningens sammenhængskraft med 6,1 skalapoint, når medlemmerne deltager i sociale arrangementer, som foreningen arrangerer, mens den stiger 5,6 skalapoint, hvis medlemmerne hænger ud før/efter aktiviteten.

Dernæst stiger sammenhængskraften med 5,0 skalapoint, hvis medlemmerne deltager i træningen hver gang eller næsten hver gang.

”Det kunne altså tyde på, at man med ret simple greb rundt om selve træningen kan være med til at fremme sammenhængskraften i foreningen,” siger Maja Pilgaard.

Det kræver naturligvis, at man har nogle fysiske rammer, hvor det kan lade sig gøre for eksempel at hænge ud efter træningen. Derfor giver det også god mening, at antallet og typen af faciliteter, som foreningen har til rådighed, har betydning for sammenhængskraften.

Foreningerne er blevet spurgt ind til, om de har adgang til følgende sociale faciliteter:

1. Spil (f.eks. bordtennis eller bordfodbold, m.m.)
2. Computer og konsolspil (f.eks. PlayStationsspil), TV-skærm, m.m.
3. Hyggekroge, bløde møbler (f.eks. lænestole, sofaer, madrasser), m.m.
4. Kaffemaskine, køleskab med sodavand/øl, grill, m.m.
5. Ingen af ovenstående

Analysen viser, at når en forening går fra at have nul faciliteter til f.eks. to faciliteter, stiger sammenhængskraften med 9,2 skalapoint. Der er også en klar negativ effekt af ikke at have nogen faciliteter i foreningen. Her falder sammenhængskraften med hele 7,0 skalapoint.

”Alle faciliteterne har en positiv betydning for sammenhængskraften, men særligt hyggekroge (8 skalapoint) og computerspil (5,8 skalapoint) påvirker sammenhængskraften positivt. Igen er der altså forholdsvis nemme greb at tage fat på – særligt hvis man så kan få medlemmerne til at hænge ud i hyggekrogene efter træningen,” siger Maja Pilgaard.

Sammenhængskraften påvirker frivilliges oplevelse af anerkendelse

Analysen viser også, at frivillige generelt oplever en højere sammenhængskraft end medlemmer, der ikke er frivillige.

”Vi har samtidig undersøgt, hvorvidt sammenhængskraften har indflydelse på de frivilliges oplevelse af at være frivillig, fordi vi har en antagelse om, at der er tale om en positiv sammenhæng,” siger Maja Pilgaard.

Resultaterne tyder på, at der netop er tale om en sådan positiv sammenhæng. Det vil sige, at jo højere sammenhængskraft, desto mere positivt vurderer de frivillige forhold som at få anerkendelse fra andre, at de har andre frivillige, de kan samarbejde med, og at de oplever at kunne få hjælp og støtte fra andre, hvis de har behov.

”Det tyder altså på, at en høj sammenhængskraft rent faktisk kan føre til bedre vilkår for de frivillige, hvilket man i næste led kan formode har en betydning for de frivilliges interesse for at fortsætte i foreningen,” siger Maja Pilgaard.

Imidlertid kunne man også have forestille sig, at der er tale om det omvendte sammenhæng; at de frivilliges oplevelser og vilkår er med til at påvirke sammenhængskraften.

”Vi kan ikke i denne undersøgelse sige, hvilken retning sammenhængen går, men en sådan analyse viser dog, at der også den anden vej er en positiv forbindelse. Det vil sige, jo mere de frivillige oplever, at deres ansvar er passende, at de kan samarbejde og få hjælp, desto højere sammenhængskraft kan man forvente,” siger hun.

Det er altså et vigtigt parameter at arbejde med, hvis man dels ønsker høj sammenhængskraft og et hold af stabile frivillige.

Arbejdet med redskabet til at måle sammenhængskraften i foreninger under KFUM's idrætsforbund fortsætter. Den første undersøgelse er en såkaldt baselinemåling og bliver senere fulgt op af nye undersøgelser, der skal vise, om arbejdet med redskabet har båret frugt og rykket ved sammenhængskraften.

”De første resultater har givet os en række indsigter. Men vi må også erkende, at det har været vanskeligt overhovedet at få medlemmerne til at svare. Data er altså baseret på ret få besvarelser, og vi er nysgerrige på, om det er dem med tættest tilknytning til foreningen, der har svaret på undersøgelsen”, siger Maja Pilgaard med henvisning til, at de fem foreninger ligger så tæt på hinanden på skalaen.

Hun tilføjer, at der fremadrettet er fokus på, dels hvordan man kan komprimere målet for sammenhængskraft, så det består af færre spørgsmål, dels hvordan det gøres mere tilgængeligt for flere medlemmer at deltage i undersøgelsen.